Vejen til en god privatøkonomi er oprydning

Vejen til en god privatøkonomi er, at man først får ryddet op i alle hjørner af familiens økonomi og derefter har vi haft god succes med,
at lave nogle regneark med husholdningsudgifterne – her har vi kolonner for madvarer – restaurant – diverse til hus og have – samt en
kolonne til hvert familiemedlem og en til gaver. Så er der altid overblik hvem der bruger hvad og hvad pengene egentlig bliver brugt.

Samtidig kan man altid sammenligne månederne og se, hvorfor der i en måned bliver frugt flere penge end tidligere. Vi bor 7 km. fra
grænsen og pga. den danske sukker og fedtafgift bliver 80 % af vores indkøb lavet i Tyskland. Her er især frugt – grønt – almindelige
basisvarer og kød meget billigere. Kvaliteten er mange gange også bedre – det er jo en sidegevinst 🙂

Der er penge at spare på vand, el og varme

Vi har også et excelark med forbrug af el, vand og varme og her er der virkelig også penge at spare – så kan man hele tiden følge
forbruget og hvis der en “læk”, så opdager man den hurtigere. På 5 år har vi sparet 60 % på el-udgifterne ved at udskifte alle
el-apparater til AA versioner og skifte til sparepærer og så i al almindelig være obs på forbrug og vaner – nu er vi nede på 4.000
khw/år for en familie på 2 voksne + 2 teenagedrenge!

Derudover har vi forsøgt at gøre vores 2 drenge prisbeviste – ingen af dem køber mad på skolen – de vil hellere have hjemmelavede
madpakker med!