Ung uden penge

Min historie kan måske lyde ret kedelig, for vi har først og fremmest kørt sikker kørsel rent økonomisk. Som unge og studerende havde vi jo ingen penge. Alligevel rejste vi dem vi havde op, men hjemme igen sparede vi alt hvad vi kunne indtil vi kunne rejse igen.

Voksen og efterhånden råd

Hvis jeg tænker tilbage på hvordan vores privatøkonomi har udviklet sig, tror jeg den væsentligste faktor har været vores hurtighed til at få nedbragt vores realkreditlån. Vi har flere gange, efterhånden som vi har sparet op, udbetalt eller mindsket lån på vores skiftende huse, så vi sparede renteudgifterne.

Vi købte vores første ejerlejlighed på et heldigt tidspunkt, men jo også først da vi kunne se, at vores økonomi kunne klare dette. Senere købte vi først hus, da det rette og gode tilbud var der.

Fornuftige men modige lån

Vi skiftede til flexlån, da de kom frem – selvfølgelig fordi vi også vurderede, at vi kunne bære risikoen ved renteskift. Hver gang vi skulle forny/konvertere disse flexlån forsøgte vi at udbetale lidt mere på det nye lån.

Ingen aktiesatsninger

Vi satsede ikke vores opsparing i diverse obligationer og aktier, men syntes at pengene stod bedst i murstenene i vores eget hus.

Ingen forbrugslån eller køb på afdrag

Vi har aldrig optaget diverse forbrugslån i bank, men slet ikke direkte på diverse kort og i afdragsordninger i butikker. Er man først havnet der går alle pengene jo til deciderede åger-renter. Hellere undvære et forbrugsgode end købe det på afdrag/leasing det eller andre måder, der koster dyre renter.

Voksen og gældfri

Idag har vi et næsten gældfrit hus, har cirka 15 år tilbage på arbejdsmarkedet, hjemmeboende børn, penge til det vi ønsker os, heraf rejser.

Fremtiden

Vi regner med, at når vi engang ikke arbejder mere, at vi så skal til at spise mursten, forstået på den måde, at vi så kan tage lån i huset eller købe mindre og derved frigive penge til at rejse endnu mere.

Budskabet

Det må være det gamle “sæt tæring efter næring”. Køb kontant – aldrig på kort eller afdrag.