Sund privatøkonomi og enighed i hjemmet

En sund privatøkonomi kan kun opnåes hvis der er enighed i hjemmet.

Der skal laves et konkret budget hvor alle unødvendige omkostninger skal skæres væk. Det vil sige alle kontokort skal skrottes, da det ikke kan betale sig at købe på klods, da prisen ofte forhøjes med minimum 18-25 % på grund af diverse omkostninger.

Herefter laves et madbudget – der kan eksempelvis laves 4 kuverter hvor hele budgettet er delt op i 4 lige store beløb. Det er nu muligt at foretage sine indkøb efter hvad der er til rådighed i de enkelte kuverter.

Opsparing i flasker

Samtidig etableres der x antal vinflasker med etiketer på – til større ting. Der spares op i de enkelte flasker – sommerferie, julegaver, konfirmation, etc etc. Fidusen er at man ikke lige kan låne i flaskerne da de skal smadres for at få beløbet ud.

Dette giver en opsparing til det pågældende projekt og der skal ikke lige pludselig hives en stor sum ud af en slunken kasse…

Vi har nu:

    • et budget til de faste udgifter
    • et madbudget
    • en opsparing til større ting
    • og der vil forhåbentlig være et mindre disponibelt beløb til diverse uforudsete udgifter eller til pleje af forholdet/familien

Der er naturligvis mulighed for at lave justeringer hen ad vejen hvis det planlagte budget ikke helt kan holde – men vi har etableret et system som giver grobund for en bedre og mere sund privatøkonomi. Ofte er problemet at vi bruger mere end vi har og ved at hæve hele madbudgettet fra start – så har vi reelt set kun det disponible/kontakte beløb til rådighed.