Plus i privatøkonomien

For at få en god privatøkonomi arbejder jeg meget på, at der hver den sidste i måneden skal være plus på min konto.
Når lønnen er indgået, hæver jeg et beløb på kr. 4.000,00. Så har jeg 1.000,00 kr. som jeg kun må bruge hver uge.
På denne måde, ved jeg hvad jeg har af penge at gøre med hele tiden.

Opsparingskonto til uforudsete udgifter

Til uforudsete udgifter, har jeg en opsparingskonto, som der hele tiden er nogle penge på og som kan hæves på i
nødstilfælde, men kun i nødstilfælde. Jeg har haft rigtig god erfaring med at have en opsparingskonto og har hele tiden styr over,
hvor mange penge jeg har tilbage, om jeg kan tillade mig at forkæle mig selv eller om jeg skal til at spare på mine penge.

Budgetkonto til faste udgifter

Til alle mine faste udgifter, er der blevet oprettet en budgetkonto, som jeg sætter et beløb ind på hver den første og
den er regnet ud sådan, at den kan dække alle faste udgifter og samtidig være en smule penge på.

Handl ind de billige steder og spar på impulskøb

Jeg handler ind de billige steder, Aldi er det optimale sted at handle ind, da de har gode varer til billige penge.
Så handler jeg ind en gang om ugen og køber ind til aftensmad til hele ugen, så man ikke skal handle ind flere gange om ugen.
På denne måde sparer jeg også penge på impulskøb, som plejer at være den dyreste post. I Aldi er der heller ikke så meget,
der kan friste en, såsom tøj, sko, smykker, mv.