Overvej dine køb

Køb aldrig tilbud, hvis du egentlig ikke har gået og ønsket eller bedre virkeligt manglet varen.
Man sparer meget ved god betænkningstid – en uge efter – har varen måske ingen interesse og så er det sparet.
Gå ikke i byen bare for at se på forretninger – det ender altid med et køb, som oftest ikke har en rigtig god begrundelse.
Lav indkøbsseddel når du går i byen og bliv enig med dig selv om, hvad den enkelte vare må koste og hvad du vil købe.
Tag derfor ikke betalingskort med, men rede penge og kun det beløb du vil bruge til køb. Mange ting man ønsker,
kan man i virkeligheden undvære. Foretag aldrig impulskøb og køb aldrig større partier bare for at få rabat.

Opsparingskonto fremfor kassekredit

Hav altid en opsparingskonto, hvorpå du indsætter 1/10 af din løn hver måned. Der kommer altid uforudsete udgifter, så det er rart at have pengene på en opsparingskonto.
Betal altid kontant (undtaget eks. ejendom). Træk aldrig din konto over og hav ingen kassekredit.

Sådan sparer du og overskuer din økonomi

Betal alt til tiden, så du kan overskue din økonomi. Du sparer ikke ved at købe lokkende tilbud, men ved at undgå køb.
Du sparer også ved at undgå at være den første, der skal have det sidste nye (ofte er der problemer med noget helt nyt).
Gå din økonomi igennem hvert år for at se, om du kan spare. Eks. forsikringer og kontingenter til dit og dat.
Sørg for at du ved indgåelse af en aftale kan trække dig ud indenfor god tid eks. 3 mdr.

Hold øje med dit forbrug

Køb rimelig kvalitet og ikke skrammel – det gavner dit forbrug. Pas godt på de ting du har anskaffet dig og vid at
jo mere du forbruger des mere vil det forurene. Hold øje med dit forbrug – gør det til en sport eks. at spare på
boligopvarmning og el. Hvis du eks. spiser luksus hver dag, så er det et dyrt forbrug, og det er bare en vane. Gør du det
eks. kun en gang om ugen, så sparer du på dit forbrug og glæder dig dertil. Et eksempel kan være morgenrundstykker,
eftermiddagskage etc.