Du er her: Forsiden » Den bedste privatøkonomi » Opsparing er guld værd
privatøkonomi

Populære værktøjer

Økonomisk overskud?

Er du i RKI/Ribers?

Få en sund økonomi

Synes du om denne artikel? Ja Nej

Opsparing er guld værd

Få et økonomisk overblik

Du er nødt til at vide hvad du har af indtægt og udgifter for at kunne gøre noget som helst ved din økonomi. Det kræver noget så kedeligt som et budget, hvor du meget konkret skriver ned hvad du tjener og hvad du har af udgifter i løbet af en måned. Hvis udgifterne er højere end indtjeningen, så må du skære ned.

Før dagbog over dit forbrug

Du skal føre dagbog i en måned eller mere. I dagbogen skriver du alle udgifter ned og vedlægger bon, faktura eller andet bevis for udgiften. På den måde finder du præcist ud af hvad dine penge går til. Her kommer der som regel en del overraskelser.

Det er en god ide, at lade det blive en vane for så kan du også hurtigt opdage, hvis der er udsving, som du skal reagere på.

Brug kontanter

Gem dankortet langt væk og hæv de penge du skal bruge i løbet af måneden. Med kontanter får du en hel anden og meget mere konkret fornemmelse af dit forbrug.

Du opdager sikkert, at du bliver mere tilbageholdende med dit forbrug, så snart dankortet ikke længere flyver automatisk igennem automaten.

Giv dig selv lommepenge

Når du kender alle dine udgifter, så er det også en god ide, at give dig selv lommepenge. Så ved du hvad du har at gøre godt med af penge og så skulle "uforudsete udgifter" til privatforbrug falde. Det er typisk den post, der ødelægger selv det bedst planlagte budget.

Sæt et fast beløb til mad

Det samme gælder mad. Fastsæt et beløb, som du har til mad. Planlæg hvad du vil spise en uge frem og kig reklamer, så du finder de billigste tilbud til netop den næste uge. Det er dyrere at købe ind til en dag af gangen.

Sørg for at du kan genbruge råvarerne over flere dage i flere retter, så du ikke ender med at smide ubrugt mad ud.

Tjek dine forsikringer

Har du forsikringer, så få dem kigget igennem og undersøg om de dækker og om de kan findes billigere. Dine behov ændrer sig hele tiden og det gør forsikringsselskaberne tilbud også.

Gennemgå dine policer, hvis din forsikring er over tre år gammel.

Skær alt overflødigt væk

Når kender du dit budget i detaljer, kigger du grundigt på dine udgifter og overvejer hvad du virkelig har brug for. Vær ærlig overfor dig selv. Hvad kan du virkelig undvære?

Hvis det er en udgift, der kan undværes, så skal den skæres væk. Lige nu gælder det om at redde din dagligdag.

Et lån i stedet for mange små - banken kan gøre det bedre

Snak med din bank, hvis du har gæld flere steder. Det kan for eksempel være at du betaler for varer på afbetaling. Hvis du betaler til mange kreditorer, så løber det op og det kan banken gøre bedre.

Et samlet banklån er som regel meget billigere i renter og løbende udgifter sammenlignet med butikslån.

Opsparing er guld værd

Du bør overveje om der er mulighed for at sætte penge til side til opsparing. En gylden tommefingerregel siger, at du skal spare 10% op af din samlede indtægt.

Opsparing kan bruges til uforudsete udgifter, så du ikke er nødt til at optage dyre lån, hvis et vandrør pludselig springer eller lignende.

Hvis du følger de 9 råd, så er du godt på vej til en bedre økonomi. Det sker ikke fra i dag til i morgen, men du når i mål med lidt tålmodighed og en god portion disciplin.

Synes du om denne artikel? Ja Nej

Sund økonomi til dig. Vind en iPad2

iPad2

Tryk på Synes godt om og deltag i konkurrencen om en iPad2. Læs mere

Sidste 14 dages højeste indlånsrente

3,75%

rente

Få servicemail

Tilmeld dig og få den bedste privatøkonomi