Økonomisk opdragelse betaler sig

Først og fremmest er jeg helt overbevist om at opdragelse og påvirkning fra den ældre generation betyder enormt meget. Det er her, man
har fået lagt de første kim til det, der senere munder ud i en god og kraftig privatøkonomi.

Opsparing allerede fra barnsben

Det startede med de karakteristiske sølv-spare-møller, som vor moder ønskede hen, hvor peberet gror hver gang de skulle pudses. Men de
virkede. Vingerne kunne dreje rundt og hver gang bedsteforældrene var på besøg raslede pengene ind i møllens vom. Senere kom så
spareuret, der mod et indkast på 2 kroner kunne gå en helt uge. Ja, ja, vi befinder os sidst i halvtredserne, men spareuret var nu ikke så dum en ide.

Så blev det in med opsparingsformer med skattetræk, så her kunne spareuret så passende slagtes og overføres til sådan en konto. Og det
fortsatte, sidst med en boligopsparing, som dog ikke længere er fradragelig, men som hos mig stadig lever. Ren og skær dovenskab.
Den skulle være ophævet for længst.

Brug ikke andres penge til forbrugsgoder

Altså, hvis man ikke har en eller anden form for økonomisk opdragelse i sin rygsæk, så kan det være svært. Et godt udgangspunkt er, at
man ikke bruger andres penge til at købe forbrugsgoder for. Det løber hurtig løbsk med de mange hurtige veje til lån med renter, der
får begrebet åger til at falme.

Så skal man ikke være flov over at prutte. Hvis du ikke gør det, betaler du for det som de andre prutter. Hov, jeg har snart brugt min
taletid, så måske en…