Min økonomiske filosofi

Min filosofi er: Er der noget møbler, eller andet som er en dyr udskrivning, som du godt kunne tænke dig, men ikke har råd, så se lige
på hvad det månedlige afdrag er. f.eks. 300,00 pr md., så sæt de 300,00 kr. i banken.

Når du så har sparet nok op, kan du enten købe den ønskede vare kontant eller også finder du ud af, at du egentlig ikke har brug for den mere. Dermed undgår du de dyre renter på
afbetalingen hver måned og får måske et overskud i din privat økonomi.
Ofte betaler du over halvdelen af beløbet i renter og er det en pc eller andet elektronik, er det forældet inden den er betalt.

Køb ikke på afbetaling – renten er for dyr

Et godt eksempel er reklamerne fra Leasy, hvis du læser teksten, der er skrevet med små bogstaver beviser det tydeligt, hvor meget
renten er. Så derfor køb aldrig på afbetaling det er for dyrt i renter.

Mine egne børn har lært det. Ligeledes er det meget dyrere at leje tv m.m end det er at købe det, for ofte lulles man i “søvn” og
betaler automatisk lejen over pbs uden at tænke over det og betaler det så i flere år uden at være opmærksom på det. Når du så opdager
det, får du ikke det “overskydende” leje tilbage, men kan bare ærgre dig over de mange spildte penge.

Undgå leje og få luft i økonomien

Vær derfor varsom både med afbetaling og leje – det koster dig alt for mange penge, som du kunne bruge til at have luft i din økonomi med.