Indtægterne skal være større end udgifterne

Den helt overordnede regel for en god privatøkonomi er utrolig enkel: Indtægterne skal være større end udgifterne.
I det ligger 2 ting: styring af sine indtægter og styring af sine udgifter.

Styring af udgifter

Kig på alle dine udgifter – minimum én gang om året. Det tager ikke lang tid og er givet godt ud.
Udgifterne fordeler sig i faste udgifter og i øvrigt forbrug.

Styring af faste udgifter

Der er rigtig meget at spare ved at fokusere på de faste udgifter. Lav en liste over de faste udgifter sorteret efter,
hvad du bruger mest på.
På nettet kan du finde masser af steder, hvor eks. A-kasser, banklån og gebyrer, telefonabbonnementer, internet osv.
vurderes i forhold til hinanden.

Overblik over det øvrige forbrug


Først og fremmest er der ikke noget forkert i at forbruge – vi gør det allesammen og vil blive ved med at gøre det.
Det handler bare om, at få mest muligt ud af sit forbrug.

Kig på dit samlede forbrug og del det ind i kategorier. Vurder herefter hvor vigtige kategorierne er i forhold til hinanden.
Det giver dig et godt overblik over, om dit forbrug bliver brugt på ting, som faktisk ikke er vigtige for dig.
På samme måde kan det give et godt overblik at lave en liste over ting, som man gerne vil have og derefter
prioritere dem i forhold til hinanden. Derved får du et rigtig godt overblik over, hvad der er vigtigt for dig og
ansporer tankegangen “ved at vælge dette til, hvad vælger jeg så fra?”

Og… optag IKKE forbrugslån.
De æder dit rådighedsbeløb og skubber kun dine drømme længere ud i fremtiden.

Styring af sine indtægter

De færreste har mulighed for at påvirke deres indtægter nævneværdigt, men der er alligevel steder, man kan være
opmærksom og drage fordel af.

  • Sørg for, at du får dine fradrag – alle dine fradrag.
  • Har du investerering, så vurder dine indtægter herfra og se, om du eventuelt kunne få bedre udbytte/rente/afkast
    ved en anden sammensætning. Det er naturligvis meget afhængig af, hvor risikovillig du er.
  • Vær opmærksom på skattegrænserne. Måske vil du få mest ud af, at indbetale på en pensionsopsparing
    eller en etableringskonto for at undgå at betale topskat.