Gode råd til en god privatøkonomi

For at få en god privatøkonomi vil jeg sige at følgende ting skal tages i betragtning:

1.Det er vigtigt at have et konkret overblik over indtægter og udgifter – også alle småindkøbene skal med.
I lavpraksis kunne noget som én ugentlig storindkøbstur med indkøbsliste være med til at eliminere småindkøbene.

2. Sæt dine indtægter og udgifter ind i et budget, så du hver den første har et klart overblik over året i din privatøkonomi.

3. Hvis du har gæld mange forskellige steder og formentlig til høj rente så saml gælden et sted.
Det giver et meget bedre overblik over din privatøkonomi og formentlig også til en lavere samlet rente.

4. Hvis du har lidt overskud efter en måned, så sæt noget af overskuddet ind på en opsparingskonto.
Mange bække små kan hurtigt blive til noget i privatøkonomien.

5. Lav en afstemning af dine ønsker i forhold til, hvad du reelt har råd til. Skal du rejse en, to,
tre gange om året. Skal bilen udskiftes lige nu.

6. Find ud af om det er ved at være tid til, at du skal have en pensionsopsparing. Det er desværre sådan, at det
er noget de fleste mennesker først tænker på meget sent i deres arbejdsliv, men en pensionsordning er vigtig
for at der er lidt til den tredje alder. Sæt lidt penge ind på en pensionsordning hver måned. Igen mange bække små..

7. Er det ved at være tid til, at boliglånet skal ses efter i sømmene. Vil renten fortsat falde eller stige.
Find ud af om det er tid til at skifte til variabel rente eller fast rente. Ingen kan spå om den
finansielle fremtid, men det kan jo godt være at du kan få en privatøkonomisk gevinst i indeværende år,
så hvorfor ikke benytte sig af det.