God økonomi som pensionist

Som pensionist er der et afgørende forhold, som bestemmer om man har en god økonomi eller ej: NEMLIG OM MAN HAR BIL ELLER EJ.
Desuden er det afgørende for ens økonomi, om man har penge i banken eller ej, især hvis man er ramt af f.eks. diabetes.
Jeg tænker her på medicintilskud og forskellige hjælpemidler. Jeg har mistet 1/3 af venstre ben i 2003 og to tæer på højre
fod i 2009, og det der gør livet værd at leve, er egentlig, at jeg har en elektrisk kørestol udlånt af kommunen.
Jeg får tilset, de sår jeg har efter fjernelsen af tæerne af kommunens sygeplejerske. Det tager meget lang til, men går fremad.

Boligsikring og middagsmad under en 10´er

Jeg bor alene og får boligsikring, og det bevirker at min faktiske husleje er under 1000,- kr på. md.
Jeg laver selv mad, mad udefra koster ca. 50,- kr. pr. dag. Når jeg laver middagsmad koster det næppe en 10´er.

Ældrecheck giver luft i økonomien

Ældrechecken er en god ting. De ønsker, man har om nye møbler, ny TV og meget andet kan realiseres uden at det berører
den daglige økonomi. Transport med taxa til 2,50 kr. pr. km. er også en god ordning, men det var nemmere med den gamle ordning.
Det er jo ikke altid nemt at vide på forhånd om man skal hjem fra en fest klokken 24 eller 02.

Iøvrigt er jeg godt tilfreds med min pensionisttilværelse. Jeg er altid i godt humør og ærgrer mig aldrig over min sygdom,
og der er det, der gør livet værd at leve.