Vigtige ændringer i vores privatøkonomi

Overskriften for vores indlæg er helt klart “FØL(G) DINE PENGE”.

Vi har indført 2 meget vigtige ændringer i vores privatøkonomi.

“FØL DINE PENGE”

Lad os starte med den som er mest simpel og hurtigst at få integreret i det daglige.

Vi har i flere år næsten udelukkende benyttet os af Dankort når der skal handles ind,
men indenfor de sidste par år har vi oftere og oftere talt om, at vi ikke syntes at vi
havde nogen “føling” med pengeflowet. Ikke nogen fyldestgørende fornemmelse af hvor
mange penge der blev brugt.

Vores forbrug til tøj, sko, frisør, fritid, benzin osv. følte vi dog egentlig, at vi
havde en nogenlunde god føling med, men forbruget til alle mad- og dagligdagsvarer,
var ofte den store ubekendte og (havde vi en klar fornemmelse af) den store pengesluger!
Denne forbrugsgruppe består jo af mange, mange mindre udskrivninger. Og det er
udskrivninger som har en fantastisk evne til, i al ubemærkethed, at vokse sig større
end meningen var, da man gik ind i supermarkedet med den (store) indkøbsvogn! Vi tog
også ofte afsted for at handle disse varer ind flere gange om ugen.

Forskellen imellem forbruget af mad- og dagligvarer og forbruget af f.eks. tøj, ligger,
efter vores mening i, at tøj købes sjældnere og det er større udskrivninger. Og derfor
kan du bedre huske hvad du nogenlunde har brugt på tøj i indeværende måned og om du
overholder dit budget. På grund af de hyppige indkøb af dagligvarer, som alle ikke
altid er lige “spændende”, så har man ikke føling med forbruget af disse i det daglige.
Derfor valgte vi at vi simpelthen ugentligt på forkant ville hæve det beløb som vi har
sat af i vores budget til mad- og dagligvarer. Vi ville have kontanterne liggende i en
lille “påttemåne” i køkkenskabet.

Yderligere har vi valgt at fokusere meget på ikke at “drage til markedet” uden at have
lavet en indkøbsliste først. Simpelthen for at give os selv en mulighed for under
indkøbsturen at forblive ved vores fulde fem, og i mindre grad lade supermarkedernes
brede vifte af tillokkende og fornuftsbetonede tilbud skabe en ny indkøbsliste for os.
Og det fungerer fortrinligt for os. Ved denne ændring har vi pengene i fysisk form. Vi
har mulighed for at konstatere om vi eksempelvis denne fredag skulle lade være med at
købe 4 x pizza og istedet frekventere fryseren = ikke overskride budgettet for denne uge
med minimum 200 kroner. Vi har altså fået en føling med vores pengeforbrug på den, efter
vores mening, mest luskede budgetpost. Og derved overfører vi ikke overforbrug fra den
ene uge til den næste. Ud fra ovenstående lille eksempel, kan det således nemt eskalere
til 800 kroner om måneden.

“FØLG DINE PENGE”

Den anden ændring vi har indført handler om overblik.

Vi har i et stykke tid ikke været tilfredse med det overblik som vores netbank kunne give
os over de grupper af udgifter vi har. Vi havde brug for et detaljeret overblik over hvad
vi i fremtiden skal bruge på eksempelvis teleton, forsikringer, el, vand, varme, alle de
variable udgifter osv. osv.. Men vi havde i lige så høj grad også behov for noget struktureret
historik over vores indtægter og udgifter.

Formålet med disse informationer er, at kunne definere et korrekt og realistisk budget.
Som i mange andre sammenhænge, at bruge historikken til at komme med de bedst mulige
forudsigelser omkring vores forbrug det kommende år. Vi ville kunne gruppere vores variable
udgifter således vi kunne se hvad vi det forgangne år havde brugt på f.eks. tøj og sko.
Hvad vi havde brugt på fritidsaktiviteter, på frisør, på mad- og dagligvarer osv.

Løsningen for os er derfor blevet til tre ark i en excel-fil.

Ark 1: Transaktioner

I dette ark startede vi simpelthen med, at registrere alle de transaktioner der havde været
ind og ud af vores konto 12 måneder tilbage. Så var de ønskede historikdata registreret.
Nu går vi så ind ugenligt og registrerer de transaktioner der har været på vores konto i
løbet af ugen. Disse “transaktions-data” benytter vi så til at fodre de følgende to ark.

Ark 2: Budgettet

Her ligger et budget i traditionel forstand, hvor vi har bestemt os for hvor meget vi vil
bruge i måneden på variable poster som eksempelvis mad- og dagligvarer, tøj og sko, frisør,
benzin osv. Og der står selvfølgelig også hvad vi forventer at have af faste udgifter og
hvilke indtægter der forventes. I budgettet har vi dog ikke kun noteret de forventede tal.
Ugentligt, når vi opdaterer vores kontotransaktioner, opdaterer vi også budget-arket med hvad
nu faktisk har forbrugt og tjent. På denne måde får du nu mulighed for at være på forkant med
dit forbrug. Forbindelsen til transaktions-arket er hovedsageligt ved de variable udgifter.
Historikken giver os nemlig her mulighed at komme med en meget bedre forudsigelse omkring
de variable poster.

Ark 3: Likviditeten

Vores budget snød os i starten. Vores budget er jo lavet på traditionel vis, idet det bl.a.
viser os hvad den månedlige balance er imellem indtægter og udgifter. Og den difference der
så er (positiv eller negativ) overføres til den næste måned. Men idet de fleste regninger
forfalder primo eller medio måneden så oplevede vi, at vi nogle måneder havde minus på vores
konto i starten eller midten af måneden indtil vi fik løn i slutningen af måneden. Og overtræk
kan jo altså være en pebret sag (læs: rente på 25%)!

I vores likviditetsark har jeg derfor for hver måned grupperet vores indtægter og udgifter i
primo, medio og ultimo og lavet en akkumuleret summering. Heri noterer vi de forventede tal
og opdaterer ugentligt, ud fra transaktionsarket, med de faktiske tal. Herved kan vi nu se
hvilke måneder der formentligt vil være overtræk indtil vi får løn. Og på baggrund af denne
likviditetsoversigt er vi for vores vedkommende således kommet frem til at vi havde behov
for en kassekredit til at håndtere disse overtræk i visse måneder. Og ved dette har vi så
sparet at betale den høje overtræksrente de uger hvor likviditeten mangler.

Dette var vores besyv til hvad man eventuelt kunne indføre for at opnå en bedre privatøkonomi.
Vi håber således vores erfaringer evt. kan give lidt inspiration til andre.