Sæt tæring efter næring og få en god økonomi

Jeg mener, at man som ganske ung skal sætte tæring efter næring og dermed ikke starte med at være for krævende med første
gangs investeringer i bolig – møbler – bil m.m.

Jeg har selv siden 1967, hvor jeg købte mit første hus (95.000) og det 4. i 1986 gradvis opbygget den bolig og andre goder
med sommerhus til virkelig at have en sund økonomi som pensionist.

De økonomiske rådgivere har ikke den nødvendige erfaring

Min erfaring er, at unge mennesker i dag skal have det hele (B&O generationen eller dessert-) Mit største problem d.d. er
at kunne få en rimelig forretning af mine opsparede midler.

I dagens samfund er det alt for let at få hjælp uden at skulle yde noget til gengæld. Der er det problem, at de folk der
sidder og skal rådgive og vejlede de unge mennesker ikke har den nødvendige erfaring/vilje til at skabe nogle konstruktive
resultater.

Økonomi er ikke en del af unges uddannelse

Jeg har selv opdraget 2 nu voksne sønner, der selv har villet bestemme deres livslinje og ikke været særlig modtagelige
for gode råd, hvilket man så i dag kan se resultatet af på deres økonomiske situation. Jeg tror ikke mange unge har
kendskab til jeres hjemmeside med Conomia, for det bliver ikke nævnt i deres uddannelse, hvilke muligheder der er på
nettet, mens mange andre ting har deres interesse.

Gad vide om de skatteregler, der findes i dette land er dem bekendt, ligesom pensionstilværelsen ikke har den store
interesse, da der er for mange år til at den evt. bliver aktuelt.