En sund økonomi

Sund økonomi er en af hjørnestenene i et godt liv. Penge er måske ikke noget, man taler om, men de spiller en stor rolle.
De kan gøre tilværelsen lettere, eller de kan gøre den mere besværlig, og vi har selv et stort ansvar for,
hvilken betydning de får lov at få.

Stram eller sund økonomi?

Indretter man sig med en stram økonomi, hvor man hele tiden bruger lidt mere end man tjener, kan penge komme
til at fylde meget i ens liv ? på en uhensigtsmæssig måde. Omvendt kan en sund økonomi give selvtillid og frihed
til at træffe valg og fravalg uden at man behøver at bruge energi på at bekymre sig om penge.

Finansiel frigørelse kan give bedre økonomi

Finansiel frigørelse er en proces, der handler om at undersøge sine holdninger, vaner og adfærd. Om at få et
nyt perspektiv på pengene og på livet. Om at se penge som noget, der kan understøtte vores liv frem for at hæmme det.
Og om at følge nogle enkle principper for, hvordan man får bedre styr på sin økonomi.

Myter og fordomme om penge

Der er mange myter og fordomme om penge, og der kan være meget modstand mod at ændre sine forestillinger og vaner
i den forbindelse. Mange mener inderst inde, at det at have styr på sine penge er det samme som at være nærig og
fokuseret på at rage til sig, og at kreative og sunde mennesker derfor ikke kan interessere sig for penge.
Men konsekvensen af en sådan holdning er tit at privatøkonomien flyder, at man “lever fra hånden i munden” og at
man f.eks. i sit parforhold oplever opslidende og overflødige diskussioner om penge og forbrug.

På den måde kommer penge paradoksalt nok til at fylde mere hos den, der ikke vil beskæftige sig med penge end hos den,
der én gang for alle forstår betydningen af, at overblik er vejen til finansiel frihed. Hvor man tager ansvar for sit
eget liv og sin personlige udvikling på en ny måde.