En robust privatøkonomi

I får ikke en robust privatøkonomi uden at investere en del tid i styring af privatøkonomien. Min klare anbefaling er,
at I skal droppe bankernes såkaldte budgetter for rådighedsbeløb og lave dit eget detaljerede budget.

Opstil løn og udgifter på en budgetkonto

Opstil først de beløb du får udbetalt i løn – hvis det er forskelligt fra måned til måned, så brug et gennemsnit.
Opstil derefter mindst 15 udgifter på en liste, som ikke er faste månedlige beløb i jeres privatøkonomi og omregn hvad den månedligt
giver i udgift. Disse beløb sammenlagt pr. måned skal så overføres automatisk hver måned til en budgetkonto.
Når du så betaler nogle af disse udgifter, så flyt beløbet fra budgetkontoen til lønkontoen eller hvor beløbet nu
er blevet betalt fra.

Hovedideen er, at det skal være udgifter som fx betales årligt, kvartalsvis eller lign. Ved derfor at opdele disse beløb
i månedlige beløb, giver det et langt bedre overblik over, hvor mange penge det koster hver måned at leve med de mere
eller mindre faste udgifter, I har – og ikke kun de klassiske som huslån, biludgifter, forsikringer og telefon som
banken altid nævner, men også et niveau længere ned:

– Frisør: Hvis en eller flere i husstanden skal have farvet hår 2-3 gange om året, så kan
det være en stor udgift i en enkelt måned.

– Gaver: I vil blive overrasket over, hvor mange kroner pr. måned I bruger på fødselsdagsgaver, julegaver, barselsgaver, lejlighedsgaver, værtindeblomster osv. – det kan let
løbe op i 700 – 1.000 kr. pr. måned, så hvorfor ikke splitte det op i et fast beløb pr. måned,
så I ikke står i december måned og klager over, at julen også er så dyr – for der er jo sat
penge af til det.

Penge til tøj

Bliv også enige om, hvor mange penge I må bruge på tøj hver måned, derved behøver ingen være sure på hinanden,
hvis man lige har været på en heftig shoppetur og købt masser af tøj, for der er jo budgetpenge afsat til det 🙂
Indsæt især beløb til udgifter, hvor I kan være uenige om, hvor mange penge I skal bruge på det, så undgår I også blive
sure på hinanden.

Afsæt et beløb til andre udgifter

Når I har fundet alle de beløb I ønsker/orker at afsætte månedlige beløb til, så har I et restbeløb
pr. måned, når I fratrækker dette fra jeres lønindtægt. Ud af dette beløb skal I lade noget stå tilbage på lønkontoen
til de udgifter, I ikke har afsat til ovenfor – det kan være udgifter til mad, benzin og andre
småindkøb. Beløbet til andre udgifter kan reguleres lidt efter erfaring fra de første måneder med budget.

Opsparing gavner også privatøkonomien

Resten kan derefter gå til opsparing og bør også overføres til en særskilt konto. Viser opsparingsbeløbet
fx. kun 3.000 kr. er det nok ikke så sundt for jeres privatøkonomi, at I hver sommer bruger 30.000 kr. på sommerferie.

En robust privatøkonomi tager tid – men kan anbefales

Det kræver en del tid at følge ovenstående og få en robust privatøkonomi, men jeg bruger det selv og tro mig – det
giver et fantastisk overblik over privatøkonomien og ikke mindst et realistisk billede af, hvad vores privatøkonomi
kan holde til af ferierejser, nye møbelkøb og andre større ting – et budget som ovenstående kan varmt anbefales.