En god privatøkonomi på SU

Dette går ud til den fattige studerende der ligesom mig har svært ved at få SU’en til at slå til. Jeg får SU og ved siden af studiet
arbejder jeg i en fakta hvor jeg næsten rammer loftet for hvad der må tjenes ved siden af SU’en hver måned.

Sund og billig mad er godt for privatøkonomien

Jeg spiser havregryn hver morgen, inden jeg tager i skole. Inden jeg tager i skole skræller jeg også et par gulerødder, smørrer et
par boller og tager lidt frugt med i skole. Bollerne er hjemmebagte med en meget nem og hurtig opskrift og det er selvfølgelig
gulerodsboller, således at jeg altid får brugt gulerødderne inden de “skifter farve”.

Jeg sørger altid for at have en icebergsalat, nogle tomater og noget random pålæg til at smørre bollerne med. Aftensmaden består tit af
noget kød jeg tager op af fryseren, inden jeg tager i skole, samt rester fra køleskabet. Kødet er selvfølgelig købt i fakta på dens
sidste salgsdato, så den er sat ned til halv pris. Derudover får jeg tit pitabrød, hvis jeg har salat, tomater osv., der snart bliver
for gammelt.

Lav en budgetkonto, lønkonto og forbrugskonto

Både løn og SU kommer ind på min lønkonto, hvorefter 4000 kr automatisk bliver overført til en budgetkonto. Det svarer nemlig til alle
de faste udgifter. Lønkontoen har jeg ikke noget kort til, så når jeg skal bruge penge, skal jeg overføre dem til min forbrugskonto,
som jeg har kort til. Således ved jeg altid, hvad jeg har med mig og jeg undgår impulskøb.

Jeg har aldrig fået VisaDankort, men bruger stadig Visa elektron så ubevillet overtræk aldrig kommer på tale. Dette er selvfølgelig surt,
hvis du løber tør med 10 dage tilbage af måneden, men så må du bide i det sure æble.

Har du ligesom mig og andre studerende en lidt stor trang til at gå i byen i weekenderne, vil jeg anbefale at du får et job på et
værtshus/diskotek i din by. Med en ansættelse et sådan sted, får du oftest gode rabatter flere steder i byen både på teatre, spisesteder
og andre barer.

Lavt fradrag giver sjovere sommer

Der er selvfølgelig meget mere i det, men dette er i hvert fald en god start. Og tilmed er det en ret sund livsstil. Renter, gebyrer
osv. har jeg ikke den store erfaring med udover fra studiet (finansøkonom) – simpelthen fordi jeg skylder så lidt i banken, at det ikke
kan betale sig at bruge tid på.

Man lever på kanten og det er altid spændende om man har penge hele måneden. Og år efter år går man og glæder sig til Maj.
Maj = feriepenge og overskydende skat. Jeg sørger altid for at have et lavt fradrag, så foråret og sommeren bliver sjov.
Måske en snæver målgruppe jeg henvender mig til, men håber I kan bruge det.