En god privatøkonomi med budget

For at opnå en god privatøkonomi er det vigtigt at kende dit rådighedsbeløb og holde dig indenfor det. Dit rådighedsbeløb finder du ved at
trække dine faste udgifter fra dine indtægter. Hvis du ikke har faste indtægter, eller hvis dine udgifter svinger fra måned til måned,
er det vigtigt at have en buffer, der som minimum modsvarer det udsving, du forventer. Størrelsen på dette udsving kan du finde ved
hjælp af et budget.

Læs mere om rådighedsbeløb

Det er ikke svært at lægge budget

Det er faktisk ikke svært at lægge et budget, og de fleste banker har værktøjer til at få dig igang. Ellers er der mange andre
hjemmesider, inklusive Conomia.dk, der har ressourcer til at få dig igang.

Når du har lagt dit budget, er det tid til at kigge posterne kritisk igennem. Er der udgifter, du kan skære væk, eller minimere? Du kan
ofte spare penge f.eks ved at betale et abonnement een gang om året, fremfor hver måned, men det kræver, at du har bufferen til det.

Tal med banken om din gæld

Hvis du har gæld flere forskellige steder, kan det ofte betale sig at snakke med banken om at låne pengene der og indfri forbrugslån,
der næsten altid har meget større renter, end banken kan tilbyde dig.

Hvis du har et job eller en forretning, hvor indtægterne svinger henover året, kan det betale sig at overveje, om det er muligt at
finde alternative indtægtskilder i de måneder, hvor indtægterne typisk svigter.

5 enkle råd til en god privatøkonomi

Husk at checke budgettet, hver gang du skal foretage en større investering, og ellers mindst to-tre gange i løbet af året. Følg disse
enkle råd, og du er på vej til en god privatøkonomi:

  • Kend dine udgifter
  • Kend dit rådighedsbeløb
  • Opbyg en økonomisk buffer
  • Hold øje med din buffer hver måned
  • Gå dit budget kritisk igennem to-tre gange om året