En god og stabil økonomi

Jeg er 64 år gammel og har altid haft en god økonomi hvorfor: Som lille knægt blev jeg lært at være flittig og
nøjsom – ikke nærig. Det har jeg levet efter nu i mange år og derfor aldrig manglet penge.

Eksempler til at få en god økonomi:

  • Køb altid kontant
  • Prut med prisen, hvis der er muligt
  • Brug aldrig hele din løn. Spar minimum 5 % af din løn op, sæt dem på en højtforrentet konto.
  • Hvis du skal købe bil, så lån det billigste sted – normalt i banker
  • Bliv ejer af din egen bolig
  • Køb ikke privat ejendom, før du har til udbetalingen
  • Spar på el-vand-varme og undersøg mulighederne for energibesparende foranstaltninger såsom varmepumper-solfanger-vindmøller,
    isoler dit hus, nye vinduer m.m.
  • Rejs med hjælpeorganisationer, såsom Mellemfolkeligt Samvirke. Her får du nogle unikke oplevelser,
    hjælper den 3 verden og så er det billigt for din økonomi
  • Brug cyklen frem for bilen og gå, når det er muligt
  • Køb sikre værdipapirer, obligationer, hold dig langt væk fra aktier, hvis ikke du er 100 % sikker på afkast

Disse økonomiske råd vil gøre, du får en stabil økonomi, men du bliver sikkert aldrig stenrig.

Der er penge at tjene på ejendomsmarkedet

Hvis du vil hurtigt til penge, så KØB BILLIGT OG SÆLG DYRT. Ejendomsmarkedet er et sted, hvor de hurtige fortjenester er.
Gør det selv. Lær at gøre tingende selv, her er rigtig mange penge at tjene.
Køb dig et billigt hus med god beliggenhed, og gør det i stand fra kælder til kvist. Køb materialer, når der er tilbud,
så er du sikker på en god økonomisk fortjeneste, når det skal sælges. Men husk, penge er ikke alt.