Effektive økonomiske fyndord

Jeg har for mange år siden gjort mig en lille serie af egne “fyndord”, som har vist sig særdeles effektive. Et af disse er,
at “der er større forskel på, hvordan du anvender det, du tjener, end på hvad du rent faktisk tjener”. Se dig godt for,
når du handler.

Fundamentet for en god privatøkonomi

Gør så meget du kan selv, – oftest kan du mere end du tror. Forskel på om du kan eller ikke, er sjældent evner, men om
du tør gå i gang. Når dette med lidt omtanke omsættes i praksis, vil du opleve, at du uden at skulle give afkald på noget i
forhold til ligestillede, løbende får lidt til overs i stedet for lidt i underskud. Dette er grundlæggende fundamentet
for en god privatøkonomi.

Stift evt. gæld i tider med stor inflation

I perioder med stor inflation, kan det dog være en fodel at stifte gæld for at komme “med på vognen”. Det giver ingen
mening at opspare f.eks. 100.000, hvis man f.eks. ønsker at købe en bolig, som undervejs i opsparingsperioden er steget med
300.000. I perioder med pressede priser som nu, kan man med fordel tilmed lukrere på, at andre har købt over evne og som
resultat af tidernes ugunst, tvinges til at sælge til pressede markedspriser. Dette hvad enten det drejer sig om bolig eller
andre store forbrugsting som f.eks. biler.

Styr på gæld og opsparing

Jo mere luksus, jo bedre køb er der mulighed for at gøre for den, som har styr sin gæld og opsparing – At efterleve et
sådant regelsæt kan måske syntes lidt kedeligt, men det giver basis for en god nattesøvn. Husk iøvrigt at
Banken er mere villg til at udlåne penge til den som ikke har behov for at låne. God fornøjelse og sov godt.