Brug mulighederne i privatøkonomien

Det drejer sig om, at man som borger til alle tider er velinformeret om hvilke muligheder man har for at have en god
privatøkonomi i forhold til de behov man har. Dernæst skal man reagere rettidigt på disse muligheder.

Brug mindre end du tjener og spar op

Overordnet skal man forbruge mindre end man tjener således at der er mulighed for at spare op til uforudsete udgifter.
Vi skal nok alle imødese, at vi i fremtiden på et tidligt tidspunkt i vort liv skal tage hensyn til, at finansiere vor
egen trejde alder.

Brug et budget og undgå unødige omkostninger

Uforudsete udgifter rammer os alle fra tid til anden. En grundig budgetlægning, kontinuerlig opfølgning og effektuering
samtidig med en fornuftig anvendelse af teknologien øger muligheden for at man handler rettidigt og ikke pådrager sig
unødige omkostninger.

Tænk langsigtet og brug mulighederne

Iagttag den til enhver tid gældende skatte-og pensionslovgivning og brug de muligheder der gives. Man skal agere i forhold
til den alder man har og den livssituation man står i.
Til enhver tid skal der også tænkes langsigtet og med rettidig omhu. Det drejer sig om at have råd og frihed til at leve,
som man nu har besluttet sig for at leve og her skal man huske på, at gældsætning er med til at begrænse ens frihed.

Allier dig med en rådgiver

Man skal ikke bruge sin primære bopæl som et spekulationsobjekt og ikke investere i noget man ikke selv forstår.
Vi får hele tiden mere og mere information at forholde os til, så vejen til en god privatøkonomi er også at alliere sig
med en eller flere gode rådgivere, så vi hver især kan fokusere på det vi er bedst til.