Undgå at stife gæld

Den første grundregel for en god privatøkonomi er: aldrig at stifte gæld. Spar op til du har nået det beløb, du har brug for. Det gælder ikke, når man køber et hus,
og måske heller ikke for bilen – og dog….? Alle former for kredit og lån svarer på grund af renterne til, at du betaler
en betydeligt højere pris for de varer, du køber, end ham, der stod i køen ved siden af dig og betalte kontant. Din økonomi
bliver låst og føles stram, fordi du skal betale afdrag hver måned, hvilket betyder, at du risikerer at købe på afbetaling,
fordi du ikke føler, du ikke når nogle veje ved at spare op. Det er en ond spiral.

Økonomisk ansvarlighed

Den anden grundregel i en god privatøkonomi er: opfør dig ansvarligt. Økonomisk ansvarlighed er bl.a. at danne sig et overblik
over dine udgifter ved at gennemgå dine betalingsoversigter, at lave et månedligt regnskab over daglige husholdnings- og
forbrugsudgifter, og vurderinger om, om du virkelig vil bruge dine penge på den måde. Måske har du abonnementer, du aldrig
har glæde af, faste udgifter, du kunne reducere – dyre løsninger på f.eks. tv og telefon, som kan reduceres dramatisk ved
at få nye udbydere eller teknikker. Glem heller ikke at se på renten på dine evt. lån – her kan spares virkelig meget,
som ud over økonomisk effekt også har en psykisk effekt, fordi du kan se, at det pludselig nytter noget at betale meget af.
Forhandl ny rente med din bank, eller skift bank hvis det er muligt.

Kom af med gæld

Når du har fået ryddet ud i det overflødige, er det på tide at sætte turbo på afviklingen af en evt. gæld. Hvis du har
en kassekredit, så sørg for at der aldrig er plus på f.eks. din budgetkonto, men sæt alle dine penge ind på dine
lån/kreditter/gæld, så du ikke får en lav rente på dine indlån, og betaler dyre renter på udlån. Hvis du får uventede
penge udbetalt, som f.eks. overskydende skat eller forsikringspenge, så betal af på gælden – tænk på, hvor meget de
er værd i form af de renter, du sparer. Betal af på din gæld med alt, du overhovedet kan, og begynd at leve direkte
sparsommeligt hver eneste dag i måneden. Lav et ambitiøst budget, som du holder. Lav evt. et “barometer” på bagsiden af
køkkendøren, hvor du kan demonstrere for børnene/dig selv/ægtefællen, at se – nu er vores gæld betalt af med så og så meget…

Spar op

Og når den glædens dag kommer, hvor du har fået overblik over din økonomi og er uden gæld, så spar op! Hver eneste måned
kan du sætte det samme beløb til side, som du har afdraget evt. gæld med, og i løbet af meget kort tid er det blevet til
mange penge. Og på det tidspunkt er du så rutineret i at leve økonomisk ansvarligt, og ved, at du aldrig mere i dit liv
vil tilbage i moradset.

Før regnskab over udgifterne

At leve “med penge” kræver en anden økonomisk stil end at leve “uden penge”.
Du må ikke lade dig forlede til at tro, at du kan leve i sus og dus. Før stadig regnskab over de daglige udgifter,
og beslut dig for, hvor meget du vil bruge på de forskellige udgifter. Spar op – hver måned, og gerne store beløb.
Hold regnskab med dit forbrug, hold dine aftaler med dig selv og gennemgå dit regnskab hver måned og hvert år, og se,
hvordan dit pengemønster ændres. Vær bevidst og brug din vilje. Og glæd dig over at du klarede at komme i mål –
det er en sejr, du kan være godt tilfreds med og har glæde af resten af dit liv.