Ratepension

En ratepension er, som navnet antyder, en pensionsopsparing som udbetales i rater. Pensionsopsparingens beløb fordeles over mindst 10 år og en rate udbetales en gang om måneden.

Hvornår udbetales en ratepension

Udbetalingen af en ratepensionen kan tidligst påbegyndes fra det 60. år, og den sidste rate skal udbetales senest ved det 85. år. Alle personer imellem 18 og 60 år kan tegne en ratepension, dog med den fodnote, at ratepensionen skal være oprettet senest fem år før start på udbetalingsperioden.

Fradragsberettigelse

Ratepensioner er fradragsberettigede, og der er derfor en fradragsværdi for indbetalinger på ca. 60%. Hvis du betaler topskat er en ratepension derfor en attraktiv mulighed du bør inddrage i dine pensionsovervejelser.

Såfremt en ratepensionen ophæves for tidligt, inden du fylder 60 år, er der som for kapitalpension en afgift til staten på 60% samt diverse omkostninger til pensionselskabet eller den bank, der varetager din løsning.

De månedlige ydelser beskattes som personlig indkomst, når udbetalingerne påbegyndes.

Beregning af fradrag ved ratepension

  • Du får fuldt fradrag for hele indbetalingen hvert år, uanset størrelsen, hvis du forpligter dig til at indbetale det samme beløb i mindst 10 år.
  • Du kan maksimalt få det årlige fradrag, 43.100,- i 2007, også kaldet opfyldningsfradraget, såfremt du ikke forpligter dig i minimum 10 år.
  • Såfremt du indskyder et større beløb på en gang, skal fradraget fordeles over 10 år. Du har altid mulighed for at opnå fradrag op til opfyldningsfradraget på 43.100 (2007).

I modsætning til en kapitalpension skal en privat ratepension ikke nødvendigvis indeholdes i din personlige indkomst.

Pensionsrådgivning

Det er vigtigt at have penge til sin alderdom og alt efter hvor mange penge du indskyder løbende på din pensionsordning, din skattesituation, ønsker og behov m.v. så kan der være store fordele og ulemper ved de forskellige pensionsformer.

Du bør derfor altid kontakte en kompetent rådgiver, der kan forklare om fordele og ulemper ved de forskellige pensionsformer, før du beslutter dig for enten en kapitalpension eller en ratepension – eller noget helt tredje.

Du er også velkommen til at oprette en forespørgsel på pension her på Conomia.dk.