| A | |
|---|---|
| A meta |
Betegnelsen a meta er en aftale om fordeling af både arbejdsopgaver og omkostninger imellem to parter. Læs mere om A meta |
| A-aktie |
A-aktier er den oprindelige aktiekapital, som typisk er fordelt blandt ejerkredsen og kan have flere omsætningsbegrænsninger. A-aktier har typisk en udvidet stemmeret, ved selskabets generalforsamling. Læs mere om A-aktie |
| A-kasse |
En a-kasse (arbejdsløshedskasse) er en organisation, der tilbyder forsikring mod arbejdsløshed frem for kontanthjælp. Arbejdsløshedskassen administrerer ligeledes offentlige love og regler på området. Læs mere om A-kasse |
| A-skat |
A-skatten er det beløb der skal betales af vores hovedindkomst. A-skat kaldes også for kildeskat og indbetales til skattevæsenet. Læs mere om A-skat |
| Acceptant |
En acceptant er en vekselskyldner, der ved sin underskrift på vekslen har erkendt sin vekselforpligtelse. Læs mere om Acceptant |
| Acceptcard |
AcceptCard er et dansk kreditkort, der drives af GE Money Bank. Kreditkoret er landets næststørste betalingskort, kun overgået af Dankortet. AcceptCard fås også med MasterCard, således at kortet kan bruges over hele verden. Læs mere om Acceptcard |
| Acceptfrist |
Acceptfristen er en tidsfrist for, hvornår et svar på et tilbud skal være fremme. Læs mere om Acceptfrist |
| Aconto |
Aconto betyder afdragsvis, på forskud eller løbende regning og forkortes a c.
Læs mere om Aconto |
| Acontoudbetaling |
Acontoudbetaling er en foreløbig betaling, der følges op af endelig afregning.
Læs mere om Acontoudbetaling |
| Addition |
Addition (at plusse) er en af de grundlæggende regnearter: addition, subtraktion, division og multiplikation. Addition er at lægge to tal sammen og dermed det modsatte af subtraktion. Læs mere om Addition |
| Adkomstdokument |
Et adkomstdokument er et dokument såsom et skøde, hvor der står hvem der er den rette ejer af en ejendom. Læs mere om Adkomstdokument |
| Administrationsbidrag |
Et administrationsbidrag er for realkreditinstitutter en betegnelse for rentemarginalen på et realkreditlån og er ofte en promilledel af lånets restgæld. Bidragssatsen varierer alt efter hvilket interval, lånet ligger indefor i forhold til ejendomsværdien Læs mere om Administrationsbidrag |
| Administrator |
En administrator er betegnelsen for en person, der varetager de administrative opgaver for f.eks. en forenings bestyrelse. Administratoren opgaver er f.eks. opkrævning af husleje og betaling af løbende udgifter. Læs mere om Administrator |
| Advis |
Advis er en betegnelse for en meddelelse eller underretning. Læs mere om Advis |
| Afdrag |
Afdraget er den del af ydelsen på et lån, der gør, at restgælden på lånet bliver mindre. Læs mere om Afdrag |
| Afdragsfrihed |
Afdragsfrihed er et element, der kan lægges ind i et lån. I forbindelse med realkreditlån, kan der aftales afdragsfrihed i op til 10 år, hvorved den månedlige ydelse reduceres. Læs mere om Afdragsfrihed |
| Afdragsfrit lån |
Et afdragsfrit lån er et realkreditlån med mulighed for afdragsfrihed i op til 10 år. I den afdragsfrie periode betales kun renter og bidrag. De ikke-betalte afdrag skal betales på et senere tidspunkt. Læs mere om Afdragsfrit lån |
| Afgift |
En afgift er en lovbestemt skat, der er pålagt visse varer og ydelser. En afgift kan ligeledes være en bøde, der pålægges en virksomhed eller en person i forbindelse med overskridelse af en frist. Læs mere om Afgift |
| Afgiftsbestemmelse |
En vedtagelse om, hvilke varer, ydelser eller fristoverskridelser der skal pålægges afgifter kaldes for en afgiftsbestemmelse. Læs mere om Afgiftsbestemmelse |
| Afkast |
Afkast er en betegnelse for gevinsten eller tabet på din investering. Har du fået en gevinst ved din investering har du opnået et positivt afkast mens et tab giver dig et negativt afkast. Læs mere om Afkast |
| Afkastningspapir |
Afkastningspapiret er f.eks en aktie eller et andet værdipapir, der giver et forholdsvis højt direkte afkast. Læs mere om Afkastningspapir |
| Afkastprofil |
En afkastprofil er en beskrivelse af, hvordan et fremtidigt afkast af en investering fordeler sig. Læs mere om Afkastprofil |
| Aflysning |
Aflysning er når det tinglyste dokument slettes af tingbogen. Når eksempelvis et lån med tinglyst pantebrev er tilbagebetalt, kvitterer kreditor pantebrevet til aflysning, og pantebrevet kan så slettes af tingbogen. Læs mere om Aflysning |
| Afnotering |
Afnotering af en aktie fra fondsbørsen, betyder at aktien fjernes fra at kunne blive handlet på fondsbørsen. Årsagen kan være et opkøb eller opkøbstilbud på aktien. Afnotering kan ske efter selskabets eget ønske eller efter krav fra fondsbørsen. Læs mere om Afnotering |
| Afregningsnota |
Afregningsnota er det en investor modtager ved køb eller salg af aktier fra sit pengeinstitut eller børsmæglerselskab. Afregningsnotaen er som en kvittering. Notaen indeholder detaljer omkring handlen. Læs mere om Afregningsnota |
| Afregningsvaluta |
Afregningsvaluta er den valuta, der benyttes ved afregning af et mellemværende. Læs mere om Afregningsvaluta |
| Afskrivning |
En afskrivning er en regnskabsmæssig postering, som periodisk formindsker den bogførte værdi af anlægsaktiver over dettes brugstid. Dette vil medføre, at den enkelte regnskabsperiode "belastes" med en del af den forventede værdiforringelse.
Læs mere om Afskrivning |
| Afskrivningsret |
En afskrivningsret er retten til at foretage afskrivninger på et aktiv rent skattemæssigt. Læs mere om Afskrivningsret |
| Afsætningsgaranti |
Afsætningsgaranti er en garanti der normalt ydes af et pengeinstitut. Pengeinstituttet garanterer at en del af værdipapirerne i en emission bliver afsat. Læs mere om Afsætningsgaranti |
| Aftaleindlån |
Et aftaleindlån er at låne penge ud til en bank i en tidsbegrænset periode til en højere rente. I denne periode er pengene fastlåst og kan derfor som udgangspunkt ikke hæves, men renten er derimod væsentligt højere. Læs mere om Aftaleindlån |
| Aftaleindlånsrente |
Aftaleindlånsrente er den rentesats der er aftalt i forbindelse med et aftaleindlån i hele løbetiden. Læs mere om Aftaleindlånsrente |
| Aftaleindskud |
Et aftaleindskud er at låne penge ud til en bank i en tidsbegrænset periode til en højere rente. I denne periode er pengene fastlåst og kan derfor som udgangspunkt ikke hæves, men renten er derimod væsentligt højere. Læs mere om Aftaleindskud |
| Aftalekurs |
Aftalekursen (Strike price/exercise price) er den kurs, til hvilken en option giver køberen ret til at købe eller sælge det underliggende aktiv. Læs mere om Aftalekurs |
| Aftægtsydelse |
Aftægstydelse er i ejendomshandler en aftale parterne kan indgå om, at køber skal levere naturalier til sælger. Aftægtsydelsen indgår som en del af købesummen og værdisættes af et skøn over den periode, som aftægtsydelsen forventes at eksistere. Læs mere om Aftægtsydelse |
| Afviklingsdage |
Afviklingsdage er aktiehandelens gennemførelsestid. Der går ofte 3 dage, fra en aktiehandel indgås, til den bliver registreret på investors konto. Selve dagen for registreringen på investors konto kaldes valørdag. Læs mere om Afviklingsdage |
| Afviklingsfond |
En afviklingsfond er en fond der er oprettet til at dække omkostninger, der skal afholdes i forbindelse med at tage anlæg ud af drift, genopretning eller retablering. Læs mere om Afviklingsfond |
| Akkord |
Akkord er enten kreditorers (fordringshaveres) nedskrivning af en skyldners gæld eller udsættelse af gældens betalingsfrist. Akkord kan være frivillig og tvunget. Akkord gives ofte for at undgå at skylderen går konkurs og sikrer kreditors tilgodehavende. Læs mere om Akkord |
| Akkumuler |
Akkumuler er en anbefaling på en aktie, som forventes at stige mindre end fem procent. Der anbefaler derfor at der købes et mindre antal aktier. Læs mere om Akkumuler |
| Aktie |
En aktie er en andel i en virksomhed organiseret som et aktieselskab. Ejer man alle aktierne, så ejer man også hele virksomheden Læs mere om Aktie |
| Aktieandel |
En aktieandel er en betegnelse for hvor mange aktier en investor ejer i forhold til den samlede mængde aktier der eksisterer i selskabet. Læs mere om Aktieandel |
| Aktiebeskatning |
Aktiebeskatning er en beskatningsform, som retter sig mod aktionærernes indtægt i form af udbytte. Læs mere om Aktiebeskatning |
| Aktieemission |
En aktieemission er udstedelse af aktier enten som fondsaktieemission, hvor der overføres et beløb fra de frie reserver til aktiekapitalen eller nytegning af aktiekapital, hvor der tilføres selskabet ny kapital. Læs mere om Aktieemission |
| Aktiefond |
En aktiefond er en fond, der ejer aktier. F.eks. investeringsforeningers aktieafdelinger. Læs mere om Aktiefond |
| Aktiegevinst |
Aktiegevinst er det afkast, der realiseres som følge af et realiseret salg af en investors aktieportefølje. Læs mere om Aktiegevinst |
| Aktiehandel |
En aktiehandel er betegnelsen for det at enten købe eller sælge en eller flere aktier. Læs mere om Aktiehandel |
| Aktieindeks |
Aktieindekset er en måling af den gennemsnitlige udvikling på et givent aktiemarked. Læs mere om Aktieindeks |
| Aktieinvestering |
Aktieinvestering er når en investors midler investerers i aktier og ikke obligationer, eller andre former for investeringsobjekter. Læs mere om Aktieinvestering |
| Aktiekapital |
Aktiekapital (virksomhedskapital) er den kapital som virksomhedsdeltagerne har indskudt i virksomheden via køb af aktier. Læs mere om Aktiekapital |
| Aktieopdeling |
Aktieopdeling (aktiesplit) er når et selskabs aktier opdeles i mindre stykstørrelser. Hvis én aktie opdeles i f.eks. 4 dele, falder dens værdi med 1/4. Aktionærerne har 4 aktier for hver oprindelig 1 aktie, så den samlede værdi er den samme som før. Læs mere om Aktieopdeling |
| Aktieoption |
Aktieoptionen er et finansielt instrument, hvis værdi afhænger af flere faktorer, bl.a. tidshorisont, udnyttelseskurs og kursen på den underliggende aktie. Aktieoptionen giver ret til, et på forhånd fastsat tidspunkt, at købe en aktie til en bestemt pris. Læs mere om Aktieoption |
| Aktietab |
Aktietab er det tab, der realiseres som følge af faldende aktiekurser for en investors portefølje. Et aktietab er først et tab, når det realiseres - når aktierne sælges. Læs mere om Aktietab |
| Aktieudbytte |
Nogle aktieselskaber udbetaler aktieudbytte til deres aktionærer baseret på hvordan kursen udvikler sig. Andre aktieselskaber tilbageholder aktieudbyttet og benytter istedet midlerne til yderligere forretningsudvikling Læs mere om Aktieudbytte |
| Aktionær |
En aktionær er en person, der ejer aktier. Læs mere om Aktionær |
| Aktionærlån |
Aktionærlån er et lån (pengelån), som et aktieselskab yder til sine egne aktionærer eller bestyrelsesmedlemmer. Læs mere om Aktionærlån |
| Aktiv |
En persons eller virksomheds formue. Aktiver kan bestå af omsætningsaktiver, eksempelvis varelagre, kontanter, samt af anlægsaktiver, eksempelvis fast ejendom eller biler. Læs mere om Aktiv |
| Aktiv investering |
Aktiv investering er en investering, hvor investoren selv tager alle beslutningerne omkring en given investering. Modsat er passiv investering, hvor investoren f.eks. får en investeringsforening eller andre til at træffe beslutningerne om investeringen. Læs mere om Aktiv investering |
| Aktivhandel |
En aktivhandel er betegnelsen for en virksomhedshandel der gennemføres ved køb af målselskabets aktiver eller den relevante del deraf. Læs mere om Aktivhandel |
| Aktskab |
Et aktskab er et arkiv på tinglysningskontoret. Aktskabet indeholder genparter af alle dokumenter der er tinglyst på en given ejendom. Læs mere om Aktskab |
| All time high |
All Time High er en akties kurs på den højest noterede værdi. Læs mere om All time high |
| Allonge |
Allonge er et tillæg til et dokument, f.eks. bilag til en købsaftale, et pantebrev m.m. Læs mere om Allonge |
| Alm. brand bank |
Alm. Brand Bank er en af Danmarks større pengeinstitutter med hovedsæde på Midtermolen i København. Læs mere om Alm. brand bank |
| Amagerbanken |
Amagerbanken er blandt Danmarks større banker, og har hovedsæde på Amager. Læs mere om Amagerbanken |
| Ambi |
AMBI er forkortelsen af arbejdsmarkedsbidrag og er en skat, der beregnes på grundlag af bruttoløn, og som betales af alle skatteydere. Læs mere om Ambi |
| Amerikansk option |
En amerikansk option er en optionstype, der giver retten til at købe eller sælge en fordring på et aftalt fremtidigt tidspunkt til en fastsat pris, der kan benyttes i hele perioden frem til tidspunktet for udløb. Læs mere om Amerikansk option |
| Amortisation |
Amortisation er den løbende tilbagebetaling (nedbringelse) af restgælden i form af regelmæssige afdrag. Læs mere om Amortisation |
| Amortisering |
Amortisering er en afvikling af et lån via regelmæssige betalinger. Ved at udarbejde en amortiseringsplan for et lån, kan man se udviklingen i ydelse, rente, afdrag og restgæld i løbet af tilbagebetalingsperioden. Læs mere om Amortisering |
| Andelsbank |
En andelsbank (andelskasse) er et pengeinstitut i lighed med en bank og en sparekasse. Kunderne er andelshavere og ejer på den måde andelskassen ud fra princippet om "én mand, én stemme." Læs mere om Andelsbank |
| Andelsbevis |
Et andelsbevis er et bevis på, at en given andelshaver i en andelsboligforening har betalt indskud og har brugsretten til en bolig i andelsboligforeningen. Andelsbeviset er ikke et værdipapir. Læs mere om Andelsbevis |
| Andelsbolig |
En andelsbolig er kendetegnet ved, at det er Andelsboligforeningen, som ejer og driver ejendommen. Andelshaverne ejer hver en andel af fællesformuen, og har brugsret til en bolig i ejendommen. Læs mere om Andelsbolig |
| Andelsboligforening |
Andelsboligforeningen er en forening stiftet med det formål at eje og drive en udlejningsejendom. Medlemsskabet i foreningen er knyttet til en brugsret til en lejlighed i ejendommen. Medlemmernes hæftelse for foreningens gæld fastsættes i vedtægterne. Læs mere om Andelsboligforening |
| Andelsboligkredit |
En andelsboligkredit er en slags kassekredit for andelsbolighavere. Andelsbolighaveren bestemmer derfor i princippet selv, hvornår og hvor der skal betales af på kreditten. En andelsboligkredit kan fås med evt. afdragsfrihed. Læs mere om Andelsboligkredit |
| Andelskasse |
En andelskasse er et pengeinstitut i lighed med en bank og en sparekasse. Kunderne er andelshavere og ejer på den måde andelskassen ud fra princippet om "én mand, én stemme." Læs mere om Andelskasse |
| Andelskasser |
Andelskasser er en bred betegnelse for den type pengeinstitut, der er en andelskasse. Andelskasser ejes af andelshaverne og deler i høj grad omkostninger m.v. eksempelvis IT og markedsføring. Læs mere om Andelskasser |
| Anfordringsgæld |
Gæld der kan kræves tilbagebetalt af kreditor uden opsigelsesvarsel kaldes for anfordringsgælden. Læs mere om Anfordringsgæld |
| Anlægsaktiv |
Et anlægsaktiv er noget en virksomhed ejer eller på anden måde kontrollerer. Anlægsaktiverne udgør sammen med omsætningsaktiverne virksomhedes aktiver, som indgår i balance. Læs mere om Anlægsaktiv |
| Anlægsaktiver |
Anlægsaktiver er aktiver såsom fast ejendom, maskiner, biler og patenter. Læs mere om Anlægsaktiver |
| Anlægsinvestering |
En anlægsinvestering er en investering i et anlægsaktiv som en given virksomhed forventer at besidde i en årrække. Læs mere om Anlægsinvestering |
| Anmærkningsfrit |
Anmærkningsfrit er en betegnelse for om et pantebrev eller skødes bestemmelser passer med indholdet af tingbogen. Pantebrevet eller skødet lyses anmærkningsfrit af tinglysningskontoret. Læs mere om Anmærkningsfrit |
| Annualiseret afkast |
Annualiseret afkast er et givent afkast over en tidsperiode der konverteres til et årligt niveau. Læs mere om Annualiseret afkast |
| Annuitet |
Annuitet er en fællesbetegnelse for lån og opsparingsformer, der arbejder med en fast størrelse af betalinger henholdsvis af ydelser (summen af afdrag og renter) og til opsparing. Læs mere om Annuitet |
| Annuitetslån |
Annuitetslån er en lånetype hvor restgælden tilbagebetales ved periodisk betaling af lige store annuitetsydelser. Hvis lånet har variabel rente genberegnes de fremtidige ydelser når renten ændres. Læs mere om Annuitetslån |
| Annuitetsprincip |
Annuitetsprincippet er en afdragsmetode, hvor ydelserne gennem hele afdragsperioden er lige store og afdragene udgør en stigende del af ydelsen. Læs mere om Annuitetsprincip |
| Annullation |
Annullation betyder f.eks. sletningen af en disposition såsom en retsanmærkning på et dokument. Læs mere om Annullation |
| Anpartshaverlån |
Et anpartshaverlån er et lån, som et anpartsselskab har givet til eller stillet garanti for på vegne af en anpartshaver eller andre med særlig tilknytning til anpartsselskabet. Læs mere om Anpartshaverlån |
| Anpartslejlighed |
En anpartslejlighed kan for eksempel være boligerne i et et- eller to-familiehus, hvor beboerne hver ejer en såkaldt ideel anpart af huset. Med anparten følger brugsret, f.eks. til kælder og have som er fastsat i samejeoverenskomsten. Læs mere om Anpartslejlighed |
| Anpartsselskab |
Et anpartsselskab (forkortes ApS) er et selskab med fastsat minimumkapital. Anpartshaverne hæfter ikke personligt for selskabets forpligtelser, men udelukkende med den indskudte kapital. Læs mere om Anpartsselskab |
| Anskaffelsesværdi |
Anskaffelsesværdi er den værdi, man har fået et aktiv overdraget til f.eks. køb af en bil. Anskaffelsesværdien er ved køb derfor købesummen. Ved arv er anskaffelsesværdien den værdi, man får aktivet til fra dødsboet. Læs mere om Anskaffelsesværdi |
| Ansvarlig kapital |
Ansvarlig kapital er betegnelsen for de enkelte pengeinstitutters kapitalgrundlag til opfyldelse af de lovmæssige solvenskrav. Ansvarlig kapital består af kernekapital og supplerende kapital. Læs mere om Ansvarlig kapital |
| Ansvarsfraskrivelse |
Ansvarsfraskrivelse er betegnelsen for en bestemmelse i en given aftale, hvor de ellers gældende regler om ansvar i kontraktforhold er ophævet helt eller delvist ophævet. Læs mere om Ansvarsfraskrivelse |
| Anvendelsesudgifter |
Anvendelsesudgifter er for boligejere boligens forbrugsudgifter. Anvendelsesudgifterne er f.eks. vand, el og varmeudgifter. Læs mere om Anvendelsesudgifter |
| Anvisning |
En anvisning er en skriftlig anmodning fra en person el. virksomhed om at betale et beløb til personen/virksomheden selv eller til en navngiven tredjepart. Læs mere om Anvisning |
| Arbejdernes landsbank |
Arbejdernes Landsbank er en dansk bank med hovedsæde på Vesterbrogade i København. Læs mere om Arbejdernes landsbank |
| Arbejdsløshedskasse |
En arbejdsløshedskasse (a-kasse) er en organisation, der tilbyder forsikring mod arbejdsløshed frem for kontanthjælp. Arbejdsløshedskassen administrerer ligeledes offentlige love og regler på området. Læs mere om Arbejdsløshedskasse |
| Arbejdsmarkedsbidrag |
Arbejdsmarkedsbidraget (AMBI) er en skat, der beregnes på grundlag af bruttoløn, og som betales af alle skatteydere. Læs mere om Arbejdsmarkedsbidrag |
| Arbitrage |
Arbitrage er handel med varer el. finansielle aktiver (f.eks. valuta eller værdipapirer) på forskellige markeder med henblik på fortjeneste. Kort sagt at købe hvor det er billigst og straks sælge hvor det er dyrere. Læs mere om Arbitrage |
| Arv |
Når en person dør, vil personens formue gå i arv. Den afdøde kaldes for arvelader og den, som modtager en arvelod, kaldes for en arving. Et arveforskud ydes mens arvelader stadig er i live og modregnes i den endelige arv. Læs mere om Arv |
| Asset allocation |
Asset Allocation svarer til aktivfordeling og er det begreb, man bruger, når man optimerer en portefølje af værdipapirer ved at investere i forskellige typer af aktier og obligationer. Læs mere om Asset allocation |
| Atp |
ATP er forkortelsen af Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP er en pensionsordning for lønmodtagere, der indbetales kvartalsvis af arbejdsgiveren afhængigt af det arbejdede antal timer. Læs mere om Atp |
| Avance |
Avancen er et udtryk der anvendes om en fortjeneste eller et overskud ved salg af et aktiv. Læs mere om Avance |
| Avancebeskatning |
Når en bolig sælges er en eventuel fortjeneste typisk skattefri. Er boligens grund over 1.400 kvm. eller en helårsbolig har været anvendt som sommerhus kan en evt. fortjeneste være skattepligtig. Ved salg af grunde vil fortjenesten altid blive beskattet. Læs mere om Avancebeskatning |
| B | |
|---|---|
| B-aktie |
En B-aktie betegner en aktie i en virksomhed, der ofte har begrænsede rettigheder end A-aktier, eks. ved mindre stemmekraft på virksomhedens generalforsamling. Dog skal en B-aktie have en stemmekraft svarende til mindst 10% af en A-atkie. Læs mere om B-aktie |
| Baisse |
Baisse (af fransk baisse) er en betegnelse for prisfald på varer og kursfald i værdipapirer og spekulation i sådanne fald. Læs mere om Baisse |
| Bank |
En bank er et pengeinstitut ejet af aktionærer. En del af målsætningen for banken er at tjene penge til banken og dens aktionærer i modsætning til en andels- eller sparekasse. Læs mere om Bank |
| Bankcheck |
En bankcheck er en check som er udstedt af et pengeinstitut. Læs mere om Bankcheck |
| Banker |
Banker er en bred betegnelse for den type pengeinstitut, der er en bank. I modsætning til sparekasser og andelskasser, ejes banker af aktionærer. Læs mere om Banker |
| Bankgaranti |
Bankgarantien er en kaution stillet af et pengeinstitut. Læs mere om Bankgaranti |
| Bankgæld |
Bankgæld er den del af en persons/virksomheds finansiering, der er optaget i en bank. Læs mere om Bankgæld |
| Banklån |
Et banklån er et lån, der er optaget i en bank eller pengeinstitut. Læs mere om Banklån |
| Bankmægler |
En bankmægler er en person der er mellemled imellem banken og dig. Bankmægleren forhandler derfor dine vilkår med banken/bankerne istedet for at du selv skal forhandle. Læs mere om Bankmægler |
| Bankpakke ii |
Bankpakke II er en politisk pakke, der blev vedtaget i 2009 i forbindelse med Finanskrisen. Bankpakke II handler bl.a. om en række krav til alle banker, men er derudover i høj grad en pakke, der har til hensigt at sætte gang i udlånet igen i banksektoren. Læs mere om Bankpakke ii |
| Bankrådgiver |
En bankrådgiver, er den person der rådgiver kunderne i en bank omkring økonomiske og bankrelaterede forhold. En bankrådgivers rolle er at tjene såvel bank som kunde bedst muligt. Læs mere om Bankrådgiver |
| Bankservice |
Bankservice kan dels betyde den service en bank lægger for dagen, dels en serviceydelse eller et produkt. Læs mere om Bankservice |
| Bankskifte |
Et bankskifte er når du flytter hele eller dele af dit engagement i et pengeinstitut til et andet pengeinstitut. Typiske årsager til et bankskifte kan være bedre betingelser, ændring af behovet for økonomiske løsninger, flytning af bopæl m.v. Læs mere om Bankskifte |
| Banktorvet |
BankTorvet.dk er en uvildig internetportal, der beskæftiger sig med bank- og økonomisk relaterede forhold Læs mere om Banktorvet |
| Bankudlån |
Et bankudlån består af et udlån ydet af en bank eller pengeinstitut, hvor udbetaling sker direkte til låntager. Læs mere om Bankudlån |
| Base-rate |
De engelske bankers offentliggjorte grundrente. Base-rate danner grundlag for bankernes udlånsrenter. Læs mere om Base-rate |
| Basis point |
Et basis point er en hundrededel procentpoint. Det bruges til at måle forskelle i rentesatser. Læs mere om Basis point |
| Basisbank |
Basisbank har hovedsæde på Amaliegade 5C i København. En historisk fabriksbygning i tre etager tæt ved Amalienborg danner de fysiske rammer for banken. Læs mere om Basisbank |
| Basisfinansiering |
Basisfinansiering er et realkreditlån optaget indenfor lånegrænsen på 80% af ejendommens værdi i boligejendomme og 60% i fritidshuse. Læs mere om Basisfinansiering |
| Basiskurs |
Basiskursen er kursen, der danner grundlag for en valutaterminsforretning. Kursen viser markedsprisen/spotkursen for både køb eller salg af den pågældende valuta.
Læs mere om Basiskurs |
| Basispoint |
Basispoint bruges ved renteberegning. Et basispoint er det samme som en hundrededel procent, dvs. 0,10% = 10 basispoint. Læs mere om Basispoint |
| Bbr |
BBR er forkortelsen for Bygge- og Boligregisteret og findes i alle kommuner. Læs mere om Bbr |
| Bbr-ejermeddelelse |
BBR-ejermeddelelse er en kort beskrivelse af en given ejendom udarbejdet af BBR. BBR-ejermeddelelsen er baseret på ejerens egne oplysninger. Læs mere om Bbr-ejermeddelelse |
| Bear market |
Bear Market er et meget pessimistisk aktiemarked, da alle nyheder vil blive opfattet negativt. (Opkaldt efter en bjørn der altid angriber med snuden i sporet). Læs mere om Bear market |
| Bec |
BEC står for Bankernes EDB Central. BEC er leverandør af It-løsninger tilflere hundrede finansielle virksomheder inden for bank, realkredit, pension, forskring mv. Læs mere om Bec |
| Befordringsfradrag |
Befordringsfradrag er et skattefradrag for dem der har langt til arbejde. Det kaldes også kørselsfradrag. Læs mere om Befordringsfradrag |
| Befordringsgodtgørelse |
Befordringsgodtgørelse (kørselsgodtgørelse) er når en ansat får udbetalt en skattefri godtgørelse for arbejdsrelateret kørsel i egen bil, motorcykel, cykel, knallert eller 45-knallert. Befordringsgodtgørelsen beregnes efter faste kilometersatser. Læs mere om Befordringsgodtgørelse |
| Behæftelse |
En behæftelse er en gældsforpligtelse med pant. Panten kan evt. være i form af en fast ejendom. Læs mere om Behæftelse |
| Belåne |
At belåne vil sige at pantsætte eller stille enkelte definerede aktiver eller formuegenstande som sikkerhed for opfyldelsen af en given låneaftale. Læs mere om Belåne |
| Belåningsgrad |
Belåningsgraden beskriver hvor stor en del af ejendommens handelsværdi, der er belånt. Er der f.eks 1 mio. kr. gæld i en ejendom med en handelsværdi på 1,5 mio. kr. så er belåningsgraden 67%. Læs mere om Belåningsgrad |
| Belåningsprocent |
Belåningsprocenten er hvor stor en del af et aktivs værdi, der er stillet som sikkerhed for et låns tilbagebetaling. Læs mere om Belåningsprocent |
| Belåningsværdi |
Den værdi af en ejendom, som et realkreditinstitut skal fastsætte i en lånesag. Belåningsværdien fastsættes på grundlag af en sagkyndig vurdering af ejendommen samt regler fastsat af Finanstilsynet. Læs mere om Belåningsværdi |
| Benchmarkobligation |
En benchmarkobligation er en obligation, der er toneangivende på obligationsmarkedet. Benchmarkobligationen benyttes som reference i forbindelse med prisfastsættelsen af andre obligationer og finansielle instrumenter. Læs mere om Benchmarkobligation |
| Beneficiant |
Beneficiant er betalingsmodtageren f.eks. i forbindelse med en overførsel eller en check. I forbindelse med remburser og garantier er beneficianten den, til hvis fordel rembursen/garantien er udstedt.
Læs mere om Beneficiant |
| Beregningsagent |
Beregningsagenten er den bank eller finansielle institution, der beregner det afkast, som investorerne er berettigede til at modtage på indfrielsesdatoen. Læs mere om Beregningsagent |
| Beskæftigelsesfradra |
Beskæftigelsesfradraget er et skattemæssigt fradrag der omfatter personer, der er i beskæftigelse og dermed betaler arbejdsmarkedsbidrag. Læs mere om Beskæftigelsesfradra |
| Bestyrelse |
Bestyrelsen er en virksomheds øverste ledelse og vælges ved selskabets generalforsamling. Bestyrelsen sørger for ansvarlig ledelse af selskabet og ansætter direktionen. Læs mere om Bestyrelse |
| Beta |
Et værdipapirs beta-værdi udtrykker værdipapirets kursfølsomhed (risiko) i forhold til den generelle markedsudvikling, dvs. den del af værdipapirets risiko, der ikke kan spredes gennem en spredning af porteføljen. Læs mere om Beta |
| Betalingsgaranti |
Betalingsgaranti er når der sikres en fordring med pant eller kaution til fordringshaver. Betalingsgarantien skal sikre, at fordringshaver får opfyldt sit krav om betaling. Læs mere om Betalingsgaranti |
| Betalingsservice |
Betalingsservice er et betalingssystem. Betalingsservice sørger automatisk for at overføre betalinger. Betalingerne på betalingsservicen kan f.eks. være terminsydelser på et realkreditlån, licens, husleje mv. Læs mere om Betalingsservice |
| Betalingsstandsning |
Betalingsstandsning er en anmeldelse til skifteretten om, at en virksomhed har standset sine betalinger, fordi virksomheden ikke kan betale sine kreditorer. Skifteretten undersøger derefter om der kan laves en samlet ordning med kreditorerne.
Læs mere om Betalingsstandsning |
| Betinget garanti |
Betinget garanti er en garanti, hvor beløbet kun kan udbetales med garantirekvirentens accept, eller hvis beneficianten fremviser retsafgørelse. Læs mere om Betinget garanti |
| Betinget købsaftale |
En betinget købsaftale er en aftale der gør at kun hvis betingelserne i købsaftalen opfyldes, kan den givne handel gennemføres. Læs mere om Betinget købsaftale |
| Betinget skøde |
Betinget skøde er et skøde på fast ejendom i en forestående handel, hvor de aftale betingelser endnu ikke er opfyldt. Læs mere om Betinget skøde |
| Bevaringsdeklaration |
Bevaringsdeklaration er betegnelsen for en servitut, der indeholder bestemmelser for bevaring af en fredet eller bevaringsværdig ejendom. Ligeledes kan en bolig der er beliggende i en landskabsfredning, have en bevaringsdeklaration. Læs mere om Bevaringsdeklaration |
| Bidrag |
Bidrag er i realkredit øjemed den del af terminsydelsen på et realkreditlån, der går til dækning af realkreditinstituttets driftsomkostninger, henlæggelser til reserver, tab og overskud. Bidraget beregnes oftest som en procentdel af restgælden. Læs mere om Bidrag |
| Bidragssats |
Bidragssats er den procentdel et realkreditinstituttets opkræver for at administrere dit lån. Jo lavere bidragssats - jo billigere er dit realkreditlån administrationsmæssigt. Læs mere om Bidragssats |
| Billån |
Billån er et lån, der etableres i forbindelse med finansieringen af en bil. Læs mere om Billån |
| Blankokredit |
Blankokredit er et lån uden sikkerhedsstillelse.
Læs mere om Blankokredit |
| Blåstemplet |
Blåstemplet er en type obligationer, der opfylder mindsterenten. Dette vil sige at blåstemplede obligationers kursgevinster er skattefrie for private investorer. Læs mere om Blåstemplet |
| Bnp |
Bruttonationalproduktet (BNP) beregnes som summen af et samfunds værditilvækst, dvs værdien af den samlede produktion fratrukket værdien af rå-og hjælpestoffer. Læs mere om Bnp |
| Boafgift |
Boafgift er en afgift, der betales til staten i forbindelse med arv. Læs mere om Boafgift |
| Bobleøkonomi |
En bobleøkonomi er kunstigt skabt øget finansiel likviditet, som kan beskrives som opstået ud af at finansielle aktiver sælges over den bogførte værdi. Denne spekulation får både bogføringsværdi og indtjeningen til at stige. Læs mere om Bobleøkonomi |
| Bodelingsoverenskomst |
Bodelingsoverenskomst er et dokument, der indeholder ægtefællers aftale om opgørelse og fordeling af passiver og aktiver. Bodelingsoverenskomsten bruges i forbindelse med opløsning af ægteskabet ved separation eller skilsmisse. Læs mere om Bodelingsoverenskomst |
| Bogføring |
Den systematisk proces, hvor en virksomhed registrererer transaktioner på diverse konti i bogholderiet kaldes for en bogføring. Læs mere om Bogføring |
| Bogføringspligt |
En bogføringspligt er en pligt for en virksomhed for at føre forretningsbøger, dvs. bogføring. Bogføringen gør det klart og overskueligt at redegøre for en virksomheds formueforhold og forretninger. Læs mere om Bogføringspligt |
| Boligafgift |
Boligafgift er et beløb, der betales af andelshavere i en andelsboligforening til dækning af foreningens udgifter. Udgifterne kan være skatter, afgifter, prioritetsydelser m.v. Normalt betales boligafgiften i forhold til boligens areal. Læs mere om Boligafgift |
| Boligboble |
En boligboble er en uholdbar kraftig øgning af boligpriserne og er kendetegnet ved at priserne på ejendomme er løsrevet fra den økonomiske udvikling i samfundet og er drevet af spekulation. Læs mere om Boligboble |
| Boligbyrde |
En boligbyrde er en beregning, der viser hvor stor en andel af en boligejers indkomst efter skat der går til boliglån og boligskatter. Læs mere om Boligbyrde |
| Boligfinansiering |
Når der skal købes en ejerbolig kan denne finansieres via boligfinansiering. Finansieringen klares typisk med en udbetaling til sælger på 5 %, et realkreditlån på 80 % og de resterende 15 % procent i form af et boliglån. Læs mere om Boligfinansiering |
| Boligkredit |
En boligkredit er ofte meget fleksibel og fungerer som en slags kassekredit, i forbindelse med din boligfinansiering. Læs mere om Boligkredit |
| Boligkrise |
En boligkrise er når et stort antal boligejere ikke kan sælge deres bolig. En egentlig boligkrise kræver bla. at boligejerne ikke kan betale deres lån og gælden i boligen overstiger boligens salgsværdi, dvs. friværdien er udhulet. Læs mere om Boligkrise |
| Boligkøb |
Boligkøb er når du køber en bolig. Det kan være en lejlighed, et sommerhus, en villa eller anden form for fast ejendom. Modsvarerende at leje en bolig. Læs mere om Boligkøb |
| Boligkøbsbevis |
Et boligkøbsbevis, er en godkendelse af dig som køber. Du ved hvad du kan købe for og har råd til at sidde for i husleje. Med et boligkøbsbevis i hånden er det muligt hurtigt at byde når drømmeejendommen viser sig. Læs mere om Boligkøbsbevis |
| Boliglån |
Boliglån er det lån du tager i forbindelse med boligfinansiering, som ikke er realkreditlånet. Det vil typisk sige en form for banklån Læs mere om Boliglån |
| Boligopsparing |
En boligopsparing er en opsparingsform i et pengeinstitut udelukkende til boligformål. Boligopsparingen forrentes normalt med en relativ høj rente og er typisk bundet indenfor en forudaftalt tidsperiode. Læs mere om Boligopsparing |
| Boligrådgivning |
Komplet rådgivning omkring alle facetter ved private kunders køb eller salg af fast ejendom til beboelse Læs mere om Boligrådgivning |
| Boligsalg |
Når du sælger din bolig - sommerhus, ejerlejlighed, villa eller anden form for fast ejendom, som du ikke lejer, er der tale om et boligsalg. Læs mere om Boligsalg |
| Borgerløn |
Borgerløn (basisindkomst) er en indkomst, der gives ubetinget til alle borgere og personer med varigt ophold i et land. Beløbet har en størrelse, der gør at det er muligt af leve af den, om end på et beskedent niveau. Læs mere om Borgerløn |
| Brfbank |
BRFbank er en lille, effektiv organisation, der arbejder tæt sammen med BRFkredit. BRFbank har hovedsæde sammen med BRFkredit på Klampenborgvej i Kgs. Lyngby. Læs mere om Brfbank |
| Broker |
En broker handler med værdipapirer for andre og formidler, modsat dealer, som handler for egen regning. Læs mere om Broker |
| Brugsværdi |
Brugsværdien er den nytteværdi (anvendelighed), som gør en vare salgbar. I modsætning til varens bytteværdi, som er dens værdi i et bytteforhold. Frisk luft har høj brugsværdi og en lav bytteværdi hvorimod guld har lav brugsværdi, men høj bytteværdi. Læs mere om Brugsværdi |
| Brutto |
Brutto er en betegnelse for en mængde uden fradrag for noget. Dvs. brutto er inklusiv eventuelle omkostninger, emballage mv. Denne opgørelse kan være i form af værdi, vægt mv. Eksempelvis som boligejer er bruttoydelsen den ydelse der skal betales før SKAT Læs mere om Brutto |
| Bruttoavance |
Bruttoavancen er forskellen mellem købspris og salgspris på et givet produkt. Det vil sige et procenttillæg, der lægges til en vares købspris for at sikre omkostninger og nettofortjeneste. Læs mere om Bruttoavance |
| Bruttohusleje |
Bruttohuslejen er de samlede udgifter for en ejerbolig eksklusive eventuelle skattefordele. Læs mere om Bruttohusleje |
| Bruttooverskud |
Et bruttooverskud svarer til bruttoresultat hvis bruttoresultat er positivt. Bruttoresultat er positivt hvis omsætningen minus vareforbrug og produktionsomkostninger er positivt. Læs mere om Bruttooverskud |
| Bruttopengestrøm |
Bruttopengestrøm er de strømme af penge, der angives brutto. Det vil sige uden at der modregnes i beløbene Læs mere om Bruttopengestrøm |
| Bruttoprovenu |
Et bruttoprovenu er det beløb, som en aktieemission totalt indbringer, dvs. før fradrag af omkostninger til emissionen. Læs mere om Bruttoprovenu |
| Bruttoydelse |
Bruttoydelsen er summen af de løbende faste udgifter og ydelserne på boligens lån. Vedligeholdelsesudgifter og anvendelsesudgifter, som f.eks. vand, varme og el indgår ikke i bruttoydelsen. Læs mere om Bruttoydelse |
| Bsh-handler |
BSH-handler er handler hvor både køber og sælger er professionelle værdipapirhandlere, der er medlemmer af Københavns Fondsbørs Læs mere om Bsh-handler |
| Budget |
Et budget er generelt en liste over forventede indtægter og udgifter (eller omkostninger). Læs mere om Budget |
| Budgetkonto |
En budgetkonto er en konto, hvorfra alle tilbagevendende faste udgifter betales. Man udregner hvor meget man i snit skal betale pr. måned set over et helt år og dette beløb indsættes pr. måned. Læs mere om Budgetkonto |
| Bull market |
Bull Market er den engelske betgenelse for et marked med stigende aktiekurser og optimisme. Læs mere om Bull market |
| Bundlinje |
Bundlinjen er udtrykket for årets endelige resultat efter skat for en virksomhed og som der derfor er til rådighed for ejerne. Udtrykket henviser til den nederste linje i resultatsopgørelsen. Læs mere om Bundlinje |
| Burn rate |
Burn rate er en hastighedsmarkering for hvor hurtigt et selskabs egenkapital bruges. Burn rate benyttes bla. ved underskudsgivende vækstselskaber. Læs mere om Burn rate |
| Byggelån |
Et byggelån dækker det finansieringsbehov, der er i byggeperioden fra byggestart til byggeriet er godkendt. Et byggelån er derfor et midlertidigt lån, der kun løber, imens byggeriet står på. Byggelånet fungerer som en kassekredit, hvor udbetalingerne sker Læs mere om Byggelån |
| Byggemodning |
Byggemodning er en betegnelse for at given grund er modnet til bebyggelse. Dvs. at der er anlagt veje, kloakeret, fremført vand og el m.v. Enhver byggegrund skal byggemodnes før der må bygges på den. Læs mere om Byggemodning |
| Byggepligt |
Byggepligt anvendes i forbindelse med udstykning af f.eks. parcelhusgrunde for at undgå spekulationsopkøb af jorden. Byggepligten er indført som et krav i købsaftalen/skødet om, at byggeriet skal være påbegyndt inden en nærmere fastsat frist. Læs mere om Byggepligt |
| Byggetilladelse |
En byggetilladelse er en tilladelse kommunen skal give før et givent byggeri må påbegyndes. Læs mere om Byggetilladelse |
| Bygningsattest |
En bygningsattest er en tilladelse til at tage en bygning i brug og gives af de kommunale myndigheder. En bygningsattest er nødvendig for at opnå endelig realkreditbelåning af f.eks. nyopførte og ombyggede ejendomme. Læs mere om Bygningsattest |
| Bygningssagkyndig |
En bygningssagkyndig er en person (arkitekt eller bygningsingeniør) der udarbejder tilstandsrapporter. Læs mere om Bygningssagkyndig |
| Byrderubrik |
En byrderubrik er en betegnelse for den del af boligens blad i tingbogen, hvor man f.eks. kan se, hvilke servitutter der er på boligen. Læs mere om Byrderubrik |
| Byzone |
Byzone er betegnelsen for den del af et område, der er udlagt til bymæssig bebyggelse modsat en landzone. Læs mere om Byzone |
| Børnebidrag |
Børnebidrag er en tvungen ydelse, der forfalder som følge af separation, skilsmisse eller faktisk samlivsophævelse til den forælder, der har parrets fælles børn boende. Læs mere om Børnebidrag |
| Børnecheck |
Børnechecken (Børnefamilieydelse) er en social ydelse der gives til børns forældre indtil barnet er fyldt 18 år. Læs mere om Børnecheck |
| Børnefamilieydelse |
Børnefamilieydelse, i daglig tale børnechecken, er en social ydelse der gives til børns forældre indtil barnets fyldte 18 år. Læs mere om Børnefamilieydelse |
| Børs |
En børs er en organiseret markedsplads der faciliterer handel med typisk værdipapirer som aktier og obligationer til priser der fastsættes af markedet. Læs mere om Børs |
| Børsdag |
En børsdag er en dag med handel og kursnoteringer på en børs (f.eks Københavns Fondsbørs). Børsdage tæller alle hverdage undtagen lørdage, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsdag. Læs mere om Børsdag |
| Børshaj |
En børshaj er et dansk slangudtryk for en investor der med stor viden om markedet handler meget. Læs mere om Børshaj |
| Børskurs |
Kursen på investeringsforeningsbeviser, aktier og obligationer, som er noteret på Københavns Fondsbørs. Læs mere om Børskurs |
| Børsnoteret obligation |
En obligation der er noteret på en fondsbørs kaldes for en børsnoteret obligation. Læs mere om Børsnoteret obligation |
| Børsnoteret selskab |
Et børsnoteret selskab er et selskab, der er registreret på en fondsbørs, hvor selskabets aktier frit kan handles. Læs mere om Børsnoteret selskab |
| Børsnoteret værdipapir |
Et børsnoteret værdipapir er et værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs eller autoriseret markedsplads. Læs mere om Børsnoteret værdipapir |
| Børsnotering |
En børsnotering er en registrering af et selskab eller forening på en fondsbørs. Læs mere om Børsnotering |
| Børspause |
En børspause er en pause i handlen for en bestemt aktie. Fondsbørsen bruger en såkaldt circuit breaker, som handelsstopper aktier, når de stiger eller falder for voldsomt. Læs mere om Børspause |
| Børsprospekt |
Et børsprospekt er en informationsskrivelse af et selskab, som udarbejdes i forbindelse med en f.eks. aktieemission. Prospektet udarbejdes, så investorer kan danne sig et realistisk indtryk af selskabet. Læs mere om Børsprospekt |
| Børsværdi |
Børsværdi er den totale markedsværdi af en virksomheds aktier og en børsværdi beregnes ved at gange antal aktier med aktiekursen. Læs mere om Børsværdi |
| C | |
|---|---|
| Call option |
Call option er en vending som giver køberen ret, men ikke pligt til at købe en aktiemængde til en bestemt pris på et bestemt tidspunkt i fremtiden. Læs mere om Call option |
| Cantobank |
Cantobank er en af Danmarks yngste banker. Cantobank fik deres banklicens d. 10. december 2007. Banken har hovedsæde på Nicolai Eigtveds Gade i københavn. Læs mere om Cantobank |
| Cap |
Cap er er en aftale i forbindelse med finansielle instrumenter, hvor der fastsættes en øvre grænse for den rente, der skal betales på et variabelt forrentet aktiv. Læs mere om Cap |
| Carnegie bank |
Carnegie Bank - en investeringsbank. Carnegie bank er en uafhængig investeringsbank med nordisk fokus. Banken's danske division har hovedsæde på Overgaden neden Vandet i København. Læs mere om Carnegie bank |
| Cashflow |
Cashflow er i en virksomheds husholdningsregnskab en visning af hvor mange penge der kommer ind i kassen og hvor mange penge der ryger ud af kassen igen. Læs mere om Cashflow |
| Centralbank |
En centralbank eller nationalbank er den institution, der forestår udstedelsen af penge og har hovedansvaret for valuta- og pengepolitikken i et land eller en gruppe af lande Læs mere om Centralbank |
| Cfo |
CFO er den engelske betegnelse for økonomidirektør. CFO er forkortelsen af Chief Financial Officer. Læs mere om Cfo |
| Cibor |
CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate) er en referencerente for afgivelse af likviditet på interbankmarkedet (i København) på usikret basis. CIBOR beregnes på baggrund af satser fra en række individuelle pengeinstitutter, de såkaldte CIBOR-stillere. Læs mere om Cibor |
| Cibor-lån |
Et CIBOR-lån er et variabelt forrentet lån der udbydes af enten et pengeinstitut eller et realkreditinstitut. Renten på et CIBOR-lån bliver fastsat på baggrund af CIBOR-renten. Læs mere om Cibor-lån |
| Cibor-renten |
CIBOR er den rentesats en bank er villig til at udlåne danske kroner til fra 1 uge op til 12 måneder til en såkaldt primebank uden sikkerhedsstillelse. CIBOR benyttes ofte for diverse låneaftaler. Læs mere om Cibor-renten |
| Cirkulære |
Et cirkulære er en administrativ meddelelse som hjælp til en fortolkning af en lovtekst. Et cirkulære udsendes af f.eks. ministerier og er isoleret set ikke retsligt bindende for borgerne. Læs mere om Cirkulære |
| Cvr-nummer |
Hvis du vil starte din egen virksomhed, skal du registrere dig hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (momsregistreringen). Når registreringen er gået i gennem modtager du et CVR- nummer. Læs mere om Cvr-nummer |
| Cyklisk aktie |
Cyklisk aktie er en konjunkturfølsom aktie, der følger den generelle konjunkturudvikling i økonomien. Læs mere om Cyklisk aktie |
| D | |
|---|---|
| Daf |
DAF er forkortelsen af Dansk Aktionærforening. Dansk Aktionærforening er en non-profit forbrugerpolitisk interesseorganisation. Dansk Aktionærforenings formål er at støtte aktionærer og pensionsopsparerer samt forbedre deres vilkår. Læs mere om Daf |
| Dagpenge |
Dagpenge er en ydelse som kompensation i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, graviditet mv. Der skelnes imellem to forskellige former for dagpenge: arbejdsløshedsdagspenge og sygedagpenge. Læs mere om Dagpenge |
| Dagsværdi |
Dagsværdi er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles/sælges på et velfungerende marked. Oprindeligt kaldte man dagsværdien for handelsværdien. Læs mere om Dagsværdi |
| Danmønt |
Danmønt var et elektronisk betalingskort, som var tiltænkt at bruge som betalingsmiddel ved mindre beløb. Rent teknisk svarede det til Dankortet. Danmønt blev aldrig nogen stor succes, hvorfor det blev lukket med udgangen af 2005. Læs mere om Danmønt |
| Dansk aktionærforening |
Dansk Aktionærforening er en non-profit forbrugerpolitisk interesseorganisation (DAF). Dansk Aktionærforenings formål er at støtte aktionærer og pensionsopsparerer samt forbedre deres vilkår. Læs mere om Dansk aktionærforening |
| Danske bank |
Danske bank - den største i Danmark. Danske Bank er den største bank vi har i Danmark. Bank-koncernen har hovedsæde i København og består desuden af foruden af Danske Bank af Realkredit Danmark og Danica Pension. Læs mere om Danske bank |
| Datterselskab |
Et datterselskab er et selskab, hvori et andet selskab besidder flertallet af aktierne og stemmerne. Aktieflertalsejeren er moderselskabet. Læs mere om Datterselskab |
| Dax |
DAX (Deutsche Aktien Index) er et indeks for de 30 største aktier (blue chips), der handles aktivt på Frankfurt Stock Exchange. Læs mere om Dax |
| Dealer |
En dealer handler med værdipapirer for egen regning, modsat broker, der handler for andre. Læs mere om Dealer |
| Debitor |
Er den person/institution der har lånt pengene. Har du fx et lån i huset står du som debitor og Realkreditinstituttet som kreditor. Læs mere om Debitor |
| Decimant |
En decimant (latin) er en skatteyder oprindeligt tiendeyder. En decimant er betegnelsen for at man i middelalderen betalte tiende til kirken, herremanden eller kongen. Læs mere om Decimant |
| Deflation |
Deflation er prisfald modsat inflation. Deflation en periode med stadige, generelle prisfald. Læs mere om Deflation |
| Delmarked |
Et delmarked er en del af det samlede marked i børsregi. På Københavns Fondsbørs er selskaberne opdelt i kategorierne Industri, Forbrugsgoder, Materialer, Finans, Konsumentvarer, Sundhedspleje, IT og Forsyning. Læs mere om Delmarked |
| Den nordiske børs |
Den Nordiske Børs udgøres af børserne i København, Stockholm, Helsingfors, Island, Tallinn, Riga og Vilnius. Læs mere om Den nordiske børs |
| Deponere |
En deponering er at indbetale et beløb til et depot til senere frigivelse. I forbindelse ved f.eks. en ejendomshandel. er det almindeligt at deponere en kontant udbetaling der frigives til sælger, når det endelige tinglyste skøde foreligger. Læs mere om Deponere |
| Depositar |
Depositaren er den der modtager noget i forvaring eller den der deponerer noget. Læs mere om Depositar |
| Depot |
Depot er den konto hvor investors værdipapirer opbevares. Aktierne registreres elektronisk i depotet. Læs mere om Depot |
| Depotomkostning |
Depotomkostningen er det gebyr som investor betaler for at have sine aktier i et depot. Gebyret opkræves af investors bank eller børsmæglerselskab. Læs mere om Depotomkostning |
| Depression |
Depressionen var en meget alvorlig økonomisk krise, som verden oplevede i 1930'erne. Kendt som 'den store depression'. Læs mere om Depression |
| Derivat |
Et finansielt produkt konstrueret omkring et underliggende produkt og kan teoretisk opbygges omkring et finansielt aktiv, fx en aktie eller obligation. Prisen på derivatet regnes ud fra prisen på det underliggende aktiv og den forventede fremtidige rente. Læs mere om Derivat |
| Det private beredskab |
Det private beredskab er etableret som konsekvens af Finanskrisen. Formålet er at sikre kunders indehavender i pengeinstitutter yderligere. Det stod pengeinstitutterne frit for at tilmelde sig beredskabet, hvilket stort set alle gjorde. Læs mere om Det private beredskab |
| Det økonomiske råd |
Det Økonomiske Råd (DØR) er et råd hvis mål er at følge den økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver samt at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske interesser i samfundet. Læs mere om Det økonomiske råd |
| Devaluering |
Devaluering er i makroøkonomisk henseende det fænomen, at en valutas pris falder i forhold til prisen på andre valutaer. Læs mere om Devaluering |
| Dexia bank |
Dexia Bank Danmark er en del af finanskoncernen Dexia. Den danske afdeling af Dexia har hovedkontor på Grønningen i København. Læs mere om Dexia bank |
| Dexia bank danmark |
Dexia Bank Danmark er en del af finanskoncernen Dexia. Den danske afdeling af Dexia har hovedkontor på Grønningen i København. Læs mere om Dexia bank danmark |
| Diba bank |
DiBa Bank - en af Danmarks ældste banker. DiBa Bank A/S er en dansk bank med hovedsæde på Axeltorv i Næstved. Læs mere om Diba bank |
| Dibs |
DIBS er forkortelse for Dansk Internet Betalings System, en betalingsløsning der udbydes af firmaet DIBS Payment Services. Læs mere om Dibs |
| Differencekontrakt |
En differencekontrakt (Contract for Difference) er et derivat baseret på en enkelt underliggende aktie. Differencekontrakter gør det bla. muligt for investoren at opnå et positivt afkast ved en nedadgående kursudvikling på det underliggende aktiv. Læs mere om Differencekontrakt |
| Differencerente |
Når du vil indfri dit lån, skal du "betale" med de obligationer, lånet er baseret på. Hvis du indfrier mellem to terminer, skal du betale differencerente fra indfrielsestidspunktet til den obligationstermin, du kunne have opsagt lånet til. Læs mere om Differencerente |
| Direkte afkast |
Direkte afkast er en akties udbytte i procent i forhold til den aktuelle aktiekurs. Læs mere om Direkte afkast |
| Direkte rente |
Direkte rente er kuponen på en obligation, som er sat i forhold til investeringsbeløbet. Læs mere om Direkte rente |
| Direktion |
Direktionen er en gruppe personer der er ansat af et selskabs bestyrelse til at varetage den daglige ledelse i et selskab. Læs mere om Direktion |
| Disagio |
Disagio er den negative forskel mellem købs- og salgskurs - typisk på valuta.
Læs mere om Disagio |
| Discount broker |
Discount Broker er et børsmæglerselskab der ikke yder rådgivningsservice, men kun udfører handler. Investorer kan igennem Discount Brokers oftest handle billigere end andre steder. Læs mere om Discount broker |
| Diskonto |
Diskonto er den rentesats som bankerne skal betale for at låne penge i Nationalbanken Læs mere om Diskonto |
| Disponibel indkomst |
Disponibel indkomst er den del af indkomsten en given person har tilbage efter at skatten er betalt. Læs mere om Disponibel indkomst |
| Disponibel rente |
Disponibel rente er renten efter skat. Læs mere om Disponibel rente |
| Diversifikation |
Diversifikation er når man spreder sine investeringer og derved reducerer den samlede risiko (kaldet diversifikation), da porteføljen herved bliver mindre følsom overfor begivenheder, der kunne gå hen og påvirke enkelte værdipapirer. Læs mere om Diversifikation |
| Dow jones |
Dow Jones er det vigtigste aktieindeks i hele USA, og er sammensat af de 30 førende amerikanske industriaktier. Læs mere om Dow jones |
| Downside |
Downside er et udtryk der bruges ved dårlige afkastmuligheder for en given aktie. Upside er det modsatte og bruges ved aktier med gode afkastmuligheder. Læs mere om Downside |
| Driftsafkast |
Driftsafkast er en viksomhed eller persons afkast ved udlejning af en ejendom. Driftsafkastet opgøres som lejeindtægter fratrukket vedligeholdelse, administration og andre øvrige omkostninger. Læs mere om Driftsafkast |
| Driftsbudget |
Driftsbudgettet også kaldet resultatbudgettet viser de forventede indtægter og udgifter i en given virksomhed. Driftsbudgettet udarbejdes typisk for en periode på 24 måneder. Læs mere om Driftsbudget |
| Driftsoverskud |
Driftsoverskuddet er den fortjeneste, som en virksomhed opnår på selve driften, før finansielle poster, ekstraordinære poster, skat og minoritetsinteresser. Driftsoverskud er det samme som et positivt primært resultat. Læs mere om Driftsoverskud |
| Due diligence |
Due diligence er en proces/undersøgelse, hvor virksomhedens ledelse, organisation, produkter, aftaler, marked og økonomiske forhold gennemgås. Læs mere om Due diligence |
| Dyrtidsportion |
En dyrtidsportion er et løntillæg der udløses i løbet af en overenskomstperiode hvis stigningerne i forbrugerpriserne når over en vis størrelse (som regel 3 procentpoint). Læs mere om Dyrtidsportion |
| Dækningsbidrag |
Dækningsbidraget eller bruttoavancen finder man ved at tage omsætningen og trække de variable omkostninger fra. Læs mere om Dækningsbidrag |
| Dækningsgrad |
Dækningsgraden er en virksomheds dækningsbidrag udtrykt i procent af omsætningen. Læs mere om Dækningsgrad |
| E | |
|---|---|
| E*trade bank |
E*TRADE Bank - Danmarks første "online børsmæglerselskab". E*TRADE Bank A/S tilbyder online handel i danske og udenlandske aktier, investeringsforeninger, derivater og strukturerede produkter. Læs mere om E*trade bank |
| E-handel |
E-handel er handel via internettet f.eks. via en webshop. E-handel defineres som handel der forgår elektronisk og kan være en bestilling igennem en webshop, eller en bestilling over en email. Læs mere om E-handel |
| E-penge |
E-penge (elektroniske penge) er definitionen af en pengeværdi som er udstedt i elektronisk form og repræsenterer et krav mod udstederen. Læs mere om E-penge |
| E-pengedirektivet |
E-pengedirektivet er EU Parlamentets og Europarådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000, der handler om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed. Læs mere om E-pengedirektivet |
| Easd |
EASD er forkortelsen af Den europæiske sammenslutning af værdipapirhandlere. Læs mere om Easd |
| Easdaq |
Børsnoteringssystem under EASD (European Association of Securities Dealers). Læs mere om Easdaq |
| Ebitda |
EBITDA er i virksomhedsregi resultatet før renter, skat, afskrivninger og amortisering. Læs mere om Ebitda |
| Effektiv rente |
Den reelle rente, du betaler på et lån eller samlede udbytte på en obligation. Den effektive rente beregnes på af den aktuelle kurs på en obligation, den direkte rente og antallet af årlige terminer. Læs mere om Effektiv rente |
| Efficiens |
Efficiens betyder, at det afkast man kan forvente at opnå, vil afspejle risikoen, hvilket vil sige: jo højere afkast - jo højere risiko. Læs mere om Efficiens |
| Efficient rand |
Efficient rand beskriver den optimale kombination mellem obligationer og aktier set i forhold til den ønskede risiko. Den efficiente rand bruger man til at sikre den rigtige sammensætning af sin portefølje. Læs mere om Efficient rand |
| Efterfinansiering |
Efterfinansiering er den del af finansieringen ved boligkøb, der ikke er omfattet af realkreditbelåningen. Dækker typisk fra 80 pct. til 95 pct. af den kontante købesum. Læs mere om Efterfinansiering |
| Efterløn |
Efterløn er en dansk velfærdsordning, der giver mulighed for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen nås. Læs mere om Efterløn |
| Egenbetaling |
Egenbetaling er den del af af et produkt eller ydelse som staten og/eller kommunen ikke dækker og derfor skal betales af den enkelte borger. Læs mere om Egenbetaling |
| Egenkapital |
De beløb som ejerne af en virksomhed har investeret i foretagendet, samt de resserver, der i tidligere perioder er opsparet i virksomheden. Læs mere om Egenkapital |
| Eik bank |
Eik Bank Danmark er Danmarks største internetbank med over 120.000 kunder. Eik Bank Danmark A/S er et datterselskab til færøske Eik Bank og har hovædsæde på Nørre Farimagsgade i København. Læs mere om Eik bank |
| Ejendomsblad |
Hver enkelt ejendom har sit eget blad i tingbogen, der angiver ejendommens ejer, hæftelser og servitutter. En ejendom kan bestå af flere matrikelnumre. Læs mere om Ejendomsblad |
| Ejendomskategori |
Ejendomskategorier er en opdeling af ejendomme i forskellige grupper såsom ejerboliger, landbrugsejendomme, sommerhuse m.v. Ejendomskategorien har bla. betydning for belåningsmuligheder i f.eks. et realkreditinstituttet. Læs mere om Ejendomskategori |
| Ejendomsmægler |
En ejendomsmægler er en person, hvis job primært er sælge boliger. Ejendomsmægleren har ofte andre opgaver såsom at formidle udlejning og rådgive købere både før og i forbindelse med et salg. Ejendomsmægleren må ikke rådgive køber og sælger i samme sag. Læs mere om Ejendomsmægler |
| Ejendomsskat |
Ejendomsskat er en afgift, som ejeren af en grund eller ejendom skal betale. Skatten beregnes af grundværdien og/eller ejendomsværdien. Læs mere om Ejendomsskat |
| Ejendomsvurdering |
Ejendomsvurderinger foretages med mellemrum som en almindelig vurdering af faste ejendomme. Vurderingen opgøres i ejendomsværdien, grundværdien samt eventuelle fradrag i grundværdien for forbedringer. Læs mere om Ejendomsvurdering |
| Ejendomsværdi |
En ejendomsværdi er den værdi, en given ejendom vurderes til af de offentlige myndigheder. Denne vurdering af ejendomsværdien bruges som grundlag for beskatning. Læs mere om Ejendomsværdi |
| Ejendomsværdiskat |
Ejendomsværdiskatten beregnes på grundlag af ejendomsværdien af en ejerbolig. Satsen for ejendomsværdiskatten er fastsat i ejendomsværdiskatteloven og kan ikke variere fra kommune til kommune. Læs mere om Ejendomsværdiskat |
| Ejerbolig |
En ejerbolig er en selvstændig fast ejendom, hvor ejeren selv kan råde over boligen, inden for de rammer, der er fastsat om bebyggelsen i det pågældende område. Det er ejeren selv, der afgør, hvordan ejerboligen skal finansieres m.v. Læs mere om Ejerbolig |
| Ejerforening |
En ejerforening er en forening af ejere i en ejerlejlighedsejendom. Man har pligt til at være medlem, hvis man ejer en af lejlighederne. Læs mere om Ejerforening |
| Ejerlav |
Et ejerlav er en sammenslutning af grundejere i et bestemt område og svarer til en grundejerforening. Læs mere om Ejerlav |
| Ejerlejlighed |
En ejerlejlighed er en betegnelse for en lejlighed der ejes særskilt men hvor evt. grund, kælder, trappe, loft og andre fællesområder ejes i fællesskab af ejerlejlighedsforeningen. Læs mere om Ejerlejlighed |
| Ejerlejlighedsforening |
En ejerlejlighedsforening er en forening der står for en given ejendommens administration og vedligeholdelse. Som ejer af en ejerlejlighed skal man være medlem af ejendommens ejerforening. Læs mere om Ejerlejlighedsforening |
| Ejerpantebrev |
Ejerpantebreve er pantebreve, der udstedes af ejeren af fast ejendom til sig selv. Ejerpantebreve anvendes ofte som sikkerhed for lån i private pengeinstitutioner, eksempelvis kassekreditter eller byggelån Læs mere om Ejerpantebrev |
| Ejerskifte |
Et ejerskifte er betegnelsen for når f.eks. en ejendom sælges og får ny ejer. Læs mere om Ejerskifte |
| Ejerskifteafdrag |
Ekstraordinært afdrag, der under visse betingelser skal betales til pantebrevskreditor, fordi ejendommen skifter ejer. Ejerskifteafdrag udgør typisk 5 ? 10% af restgælden. Er ikke relevant for realkreditlån, der som udgangspunkt indfries ved ejerskifte. Læs mere om Ejerskifteafdrag |
| Ejerskifteforsikring |
En ejerskifteforsikring er en forsikring der kan tegnes i forbindelse med et boligkøb. Ejerskifteforsikringen sikrer køber økonomisk imod eventuelle skader på bygningen som følge af skjulte fejl der ikke er angivet i tilstandsrapporten. Læs mere om Ejerskifteforsikring |
| Ejerskiftegebyr |
Ejerskiftegebyret er et gebyr, der skal betales til pantebrevskreditor, når ejendommen skifter ejer. Betales normalt af sælger og udgør typisk 2% af hovedstolen. Læs mere om Ejerskiftegebyr |
| Ejerskiftelån |
Lån, der ydes i forbindelse med ejendomshandel. Lånet anvendes som hovedregel til delvis betaling af købesummen. For helårsboliger kan et ejerskiftelån dække op til 80 % af købesummen. Læs mere om Ejerskiftelån |
| Ejerskiftemeddelelse |
En ejerskiftemeddelelse er en eklæring afgivet af den nye ejer af en ejendom til berigtigelse af et ejerskifte. Læs mere om Ejerskiftemeddelelse |
| Ekspeditionsgebyr |
Ekspeditionsgebyret er et gebyr for optagelse af lån. Ved realkreditlån er det kreditinstituttets gebyr for ekspedition af låneoptagelsen. Læs mere om Ekspeditionsgebyr |
| Eksponering |
Eksponeringen for en investor betyder i hvor høj grad en investor har lagt sin investering et sted. F.eks. har en investor en høj eksponering i en bestemt aktie, hvis han har investeret alt sin kapital i den pågældende aktie. Læs mere om Eksponering |
| Eksport |
Eksport er en betegnelse for salg af varer til et fremmed land. Hvis Danmark sælger korn til Tyskland vil man tale om at Danmark eksporterer korn til Tyskland. Eksport er det modsatte af import. Læs mere om Eksport |
| Ekspropriation |
Ekspropriation er statens overtagelse af af privat ejendom ved magt (dvs. ved lov) uden ejerens samtykke f.eks hvis staten skal føre en motorvej eller en motortrafikvej i igennem området. Læs mere om Ekspropriation |
| Ekstraordinært afdrag |
Ekstraordinært afdrag er betegnelsen for et eller flere afdrag på evt. lån, der betales ud over de almindelige ydelser. Læs mere om Ekstraordinært afdrag |
| Emerging market |
Emerging markets er en betegnelse for nye markeder/lande med en væsentligt højere vækst, end der ses på de etablerede/gamle markeder. Investeringsrisikoen er generelt set højere på Emerging markets. Læs mere om Emerging market |
| Emission |
Udstedelse af værdipapirer, fx obligationer. Læs mere om Emission |
| Emissionsbank |
Emissionsbanken er den bank, der styrer emissionen for et selskab. Læs mere om Emissionsbank |
| Emissionskurs |
Emissionskursen er den pris, der skal betales for de nyudstedte aktier ved en emission. Læs mere om Emissionskurs |
| Emissionsprospekt |
Emissionsprospektet er et prospekt oprettet af emissionsbanken, samt det selskab som ønsker en emission, og har til formål at oplyse potentielle aktionære, omkring forholdene vedrørende emissionen. Læs mere om Emissionsprospekt |
| Emittering |
Emittering er udstedelse af aktier. Læs mere om Emittering |
| Energimærkning |
En energimærkning er en opgørelse over en ejendoms energimæssige tilstand f.eks energiforbruget i tekniske installationer og apparater samt vandforbrug. En energimærkning foreligger ved et givent salg af en ejendom. Læs mere om Energimærkning |
| Erhvervelseskurs |
Erhvervelseskursen er den kurs til hvilken værdipapirer erhverves. Læs mere om Erhvervelseskurs |
| Erhvervelsesmoms |
Erhvervelsesmoms er den moms der er betalt på varer/tjenesteydelser som er købt i andre EU-lande. Læs mere om Erhvervelsesmoms |
| Erhvervsobligation |
En erhvervsobligation er en obligation der udstedes af en virksomhed, der ønsker at låne kapital. Læs mere om Erhvervsobligation |
| Erhvervsrådgiver |
En erhvervsrådgiver har til opgave at rådgive erhvervslivet, og være med til at give det lokale erhvervsliv en økonomisk håndsrækning. Læs mere om Erhvervsrådgiver |
| Erhvervsøkonom |
Erhvervsøkonom (MDM) er betegnelsen for en mindst 6 årig videregående certificeret erhvervsuddannelse med dokumenteret erhvervsfaglig kompetence på højt eller højeste virksomhedsniveau. Læs mere om Erhvervsøkonom |
| Escb |
ESCB (European System of Central Banks). Den europæiske centralbank udgør sammen med de nationale centralbanker det europæiske centralbank system. Læs mere om Escb |
| Etableringsbudget |
Etableringsbudgettet også kaldet investeringsbudgettet viser det kapitalbehov, der skal til for at starte en virksomhed. Læs mere om Etableringsbudget |
| Etableringskonto |
En etableringskonto er en konto for lønmodtagere der spare op til og vil starte egen virksomhed. Indskuddene på en etableringskonto er fradragsberrettigede og kan derfor trækkes fra i skat. Læs mere om Etableringskonto |
| Eur |
ISO-møntkode for euro, den fælles valuta i Emu. Læs mere om Eur |
| Eurex |
EUREX er forkortelse af European Derivatives Exchange. Læs mere om Eurex |
| Euribor |
Euribor er forkortelsen af Euro Inter Bank Offered Rate. Euribor er en referencerente for afgivelse af usikret euroudlån fra et kreditværdigt pengeinstitut til et andet. Læs mere om Euribor |
| Euro |
Euro er den fælles valuta i ØMU-samarbejdet. Euroen blev indført d. 1 januar 1999, og er nu den valuta som de fleste medlemmer af EU bruger som officiel valuta. Læs mere om Euro |
| Euroland |
Euroland (Eurozonen) er et fællesnavn for området bestående af de lande som har dannet en valutaunion og dermed indført euroen som valuta. Den Europæiske Centralbank er ansvarlig for pengepolitikken inden for euroland. Læs mere om Euroland |
| Eurolån |
Eurolånet er et realkreditlån, hvor udstedelsen af obligationer er baseret på Euro. Læs mere om Eurolån |
| F | |
|---|---|
| F1 tilpasningslån |
Et F1 tilpasningslån er et tilpasningslån, hvor hele restgælden refinansieres én gang om året. Læs mere om F1 tilpasningslån |
| F3 tilpasningslån |
Et F3 tilpasningslån er et tilpasningslån, hvor hele restgælden refinansieres hvert tredje år. Læs mere om F3 tilpasningslån |
| F5 tilpasningslån |
Et F5 tilpasningslån er et tilpasningslån, hvor hele restgælden refinansieres hvert femte år. Læs mere om F5 tilpasningslån |
| Faktura |
En faktura er et bilag til et givent køb af produkter eller ydelser. På fakturaen vises f.eks. pris, mængde, kvalitet, leveringsbetingelser og betalingsbetingelser. Læs mere om Faktura |
| Familielån |
Et rentefrit familielån er et lån imellem slægtninge på favorable vilkår.
Familielånet er et reelt gældsforhold, med et gældsbrev der forinden oprettes og underskrives. Læs mere om Familielån |
| Fantomaktie |
En bonusordningsform, hvor udbetaling til medarbejdere i en virksomhed afhænger af udviklingen i kursen på virksomhedens aktier. Læs mere om Fantomaktie |
| Fast rente |
Fast rente er et låns rente, hvor renten ikke ændrer sig i lånets løbetid. Læs mere om Fast rente |
| Faste omkostninger |
Omkostninger, der ikke varierer med størrelsen af produktionen eller salget - eksempelvis husleje og løn til funktionærer. Læs mere om Faste omkostninger |
| Fastkursaftale |
En fastkursaftale er en aftale med et realkreditinstitut om at fastlåse kursen og dermed prisen på obligationer indtil lånet kommer til udbetaling. Læs mere om Fastkursaftale |
| Fastrenteperiode |
En fastrenteperiode er betegnelsen for den periode, som renten ligger fast på et rentetilpasningslån. Læs mere om Fastrenteperiode |
| Feriepenge |
Feriepenge (feriegodtgørelse) er indkomst der udbetales i forbindelse med en medarbejders afholdelse af ferie. Feriepenge kan være løn under ferie og et ferietillæg eller en feriegodtgørelse. Læs mere om Feriepenge |
| Feriepengeforpligtelse |
Feriepengeforpligtelse er en arbejdsgivers forpligtelse til at udbetale feriepenge til sine medarbejdere. Læs mere om Feriepengeforpligtelse |
| Fill and kill |
Det er en handelsmetode, der kan anvendes, hvis du vil købe eller sælge mange aktier i et bestemt selskab. Læs mere om Fill and kill |
| Finansiering |
Finansiering er at låne penge til et køb. Foretages der større investeringer er det almindelig at køberen indhenter finansiering fra pengeinstitutter. For at yde finansieringen ønsker långiveren at opnå den størst mulige sikkerhed for det ydede lån. Læs mere om Finansiering |
| Finanskoncern |
Finanskoncern er en samling af selskaber, der arbejder på de finansielle markeder og som tilhører samme familie. Læs mere om Finanskoncern |
| Finanskrise |
En finanskrise er en krise i den finansielle sektor og på de finansielle markeder. Læs mere om Finanskrise |
| Finansrådet |
Finansrådet er interesseorganisation for pengeinstitutter i Danmark, dvs. banker, sparekasser, andelskasser og danske filialer af udenlandske banker. Læs mere om Finansrådet |
| Finanstilsynet |
En offentlig instans under Økonomi- og erhvervsministeriet, der fører tilsyn med de finansielle institutioner og værdipapirmarkedet, udsteder bekendtgørelser samt indsamler og formidler statistik og nøgletal for den finansielle sektor. Læs mere om Finanstilsynet |
| Fionia bank |
Fionia Bank er en af Danmarks største banker med 84.000 privatkunder og 7.500 erhvervskunder. Banken har ca. 650 medarbejdere fordelt på Fyn, i Trekantområdet, København og Århus. Læs mere om Fionia bank |
| Firmabil |
En firmabil er når en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat. Hvis en firmabil anvendes til privat kørsel beskattes den ansatte heraf. Hvis den ansatte kun bruger firmabilen erhvervsmæssigt undgår den ansatte beskatning af firmabilen. Læs mere om Firmabil |
| First north |
First North er et reguleret marked ejet af Københavns Fondsbørs. På First North er mindre nordiske selskaber noteret. Læs mere om First north |
| Fission |
Fission er en opdeling af et selskab i to eller flere selvstændige juridiske enheder modsat fusion. Læs mere om Fission |
| Fjernkunde |
At være fjernkunde betyder at man er kunde i en fjernkundebank. En fjernkunde betjener typisk sig selv via webbank og modtager typisk rådgivning på distancen via telefon og mail. Læs mere om Fjernkunde |
| Fjernkundebank |
En fjernkundebank servicerer kunderne på distancen. Typisk sker kommunikationen via email og telefon, men nogle fjernkundebank afdelinger tilbyder også hjemmebesøg hos kunderne privat. Læs mere om Fjernkundebank |
| Flad skat |
Flad skat vil sige at alle skatteydere betaler den samme skatteprocent uanset størrelse af indkomst. Læs mere om Flad skat |
| Flexlån |
Et flexLån er et rentetilpasningslån. Lånet er baseret på inkonverterbare særligt dækkede realkreditobligationer og renten tilpasses markedsrenten minimum én gang årligt den 31. december. Læs mere om Flexlån |
| Fond |
En fond kan være en selvejende institution, der ikke ejes af nogen fysisk eller juridisk person. Forvaltning af fondens formue varetager fondens bestyrelse. Ligeledes kan en fond være penge, som en virksomhed har reserveret med henblik på specielle formål Læs mere om Fond |
| Fondsafdeling |
Fondsafdelingen er den afdeling i en bank, som varetager handel med aktier og andre værdipapirer. Læs mere om Fondsafdeling |
| Fondsaktie |
Fondsaktier er en type aktier der udstedes, når en virksomhed konverterer nogle af sine reserver til aktiekapital. De eksisterende aktionærer modtager aktieretter. Læs mere om Fondsaktie |
| Fondsbørs |
En fondsbørs er et marked, hvor der kan omsættes værdipapirer såsom aktier, obligationer, optioner og futures. Læs mere om Fondsbørs |
| Fondsbørsmeddelelse |
En fondsbørsmeddelelse er et telegram udsendt af et aktieselskab, der er noteret på Københavns Fondsbørs. Den indeholder oplysninger om virksomhedens økonomi, f.eks. årsregnskab, forventninger til årets resultat, ligesom ændringer i virksomheden Læs mere om Fondsbørsmeddelelse |
| Fondskode |
Et entydigt identifikationsnummer som tildeles danske værdipapirer af samme type. Fx har BRFkredits 6 % 30-årige konverterbare annuitetsobligationer (med udløb 2026) koden DK000933457-5. Læs mere om Fondskode |
| Fondsnota |
En "kvittering" for en obligationshandels gennemførelse, hvor det endelige afregningsbeløb er opdelt i kursværdi, vedhængende rente, kurtage m.m. Læs mere om Fondsnota |
| Fondsrådet |
Fondrådet er et råd som hører under Erhvervs- og Økonomiministeriet. Det står for det overordnede opsyn med værdipapirmarkedet i Danmark. Læs mere om Fondsrådet |
| Forbrugslån |
Et forbrugslån er et lån der udbetales i kontanter. Forbrugslånet har ikke noget bestemt formål og kan bruges på rejser, nye anskaffelser som computere eller andet. Obs. Pengeinstitutter og lånefirmaer udbyder ofte forbrugslån til meget forskellige priser Læs mere om Forbrugslån |
| Forfaldsdato |
En forfaldsdato er den dato en given ydelse forfalder til betaling. For realkreditlån er sidste rettidige betalingsdag ofte senere end forfaldsdatoen. Læs mere om Forfaldsdato |
| Forhåndslån |
Realkreditlån, der udbetales før et byggeri er færdiggjort. Læs mere om Forhåndslån |
| Formidlingsaftale |
En formidlingsaftale er i forbindelse med salg af en ejendom en skriftlig aftale mellem sælger og ejendomsmægler om salg af en given ejendom. Tidligere hed dette en kommisionsaftale eller en salgsaftale. Læs mere om Formidlingsaftale |
| Formue |
Betegnelsen formue bruges ofte som den samlede værdi af friværdien i boligen, pensionsopsparing og opsparing i frie midler. Læs mere om Formue |
| Formuebeskatning |
Skat på personers formue. Den skattepligtige formue opgøres som værdien af erhvervsaktiver, ejendomme, værdipapirer og andre formuegenstand fratrukket gæld. Læs mere om Formuebeskatning |
| Formuedisposition |
En formuedisposition er en placering af aktiver. Placeringen kan være i omsætningsaktiver, anlægsaktiver eller forrentning f.eks. i form af værdipapirer. Læs mere om Formuedisposition |
| Formuefordeling |
Formuefordelingen er den måde en formue er fordelt. En formue kan være fordelt i obligationer, omsætningsaktiver, danske aktier, udenlandske aktier, anlægsaktiver mv. Læs mere om Formuefordeling |
| Formueforhold |
Formueforhold er betegnelsen for en virksomheds eller en persons egenkapital. Formueforholdet opgøres som forskellen mellem aktiver og gæld henholdsvis forpligtelser. Læs mere om Formueforhold |
| Formueforvaltning |
Formueforvaltning er administrationen af en given formue. Ved formueforvaltning foretages de formuedispositioner, som forventes at optimere afkastet i relation til den risiko, man vil acceptere som formuende person eller virksomhed. Læs mere om Formueforvaltning |
| Formuepleje |
Formuepleje er professionel pleje af din formue, så du opnår det bedst mulige afkast under hensyntagen til præcis din situation og dine krav. Læs mere om Formuepleje |
| Formueskat |
Formueskatten er den skat der skal betales, når virksomheds eller persons nettoformue overstiger en vis størrelse. Læs mere om Formueskat |
| Forrente |
At forrente er betegnelsen for at skabe værditilvækst, afkast, udbytte, mv. i forhold til den investerede kapital. Læs mere om Forrente |
| Forretningsplan |
Forretningsplan er en plan, som beskriver en virksomheds strategiske og økonomiske fremtidige. Omfatter som regel analyser af produkter, markeder, konkurrenter, stærke og svage sider mv., samt konkrete virksomhedsplaner for de kommende 3-5 år. Læs mere om Forretningsplan |
| Forsikringspræmie |
Forsikringspræmien er den aftalte årlige pris mellem forsikringsselskabet og den sikrede (kunden). Præmien omfatter overførsel af de i policen oplistede forhold risici fra kunden til forsikringsselskabet. Risici kan være brand, rørskade, svamp mv. Læs mere om Forsikringspræmie |
| Forstædernes bank |
Forstædernes Bank er en rådgivningsbank med base i København og markedsområde i hovedstadregionen og Århus. Banken har 20 Erhvervs- og Investeringscentre og beskæftiger ca. 600 medarbejdere. Læs mere om Forstædernes bank |
| Forsyningsbalance |
Forsyningsbalancen er en opgørelse over den samlede anvendelse og den samlede tilgang af varer og tjenester i et år. Den samlede tilgang udgøres af BNP og import. Den samlede anvendelse udgøres af forbrug, investeringer og eksport. Læs mere om Forsyningsbalance |
| Fortjeneste |
Fortjeneste er når indtægterne er større end omkostningerne eller hvis indtjeningen er positiv. Læs mere om Fortjeneste |
| Forudbetaling |
Ved forudbetaling betales en given vare eller serviceydelse forud for selve leveringen. Læs mere om Forudbetaling |
| Forudbetalingsgarant |
En forudbetalingsgaranti er en garanti for, at en forudbetaling vil finde sted. Læs mere om Forudbetalingsgarant |
| Forudbetalingsgaranti |
Forudbetalingsgaranti er en garanti for, at en given forudbetaling vil finde sted. Læs mere om Forudbetalingsgaranti |
| Forventet pengestrømsmetode |
Forventet pengestrømsmetode er en måling af et aktivs eller en pengestrømsfrembringende enheds nutidsværdi. Metoden indebærer, at alle forventninger til mulige pengestrømme medtages og ikke kun den mest sandsynlige pengestrøm. Læs mere om Forventet pengestrømsmetode |
| Forældrekøb |
Et forældrekøb er hvis forældrene har økonomisk mulighed for at give deres barn en håndsrækning ved at købe en ejerlejlighed og fremleje den til den barnet. Læs mere om Forældrekøb |
| Fradrag |
Et fradrag er en betegnelsefor det beløb, der ikke skal indgå i beregningen af et større samlet beløb. Eksempelvis er der fradrag på kørsel i egen bil i virksomhedsregi. Læs mere om Fradrag |
| Fradragsret |
En fradragsret er at skatteyderen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har ret til at fratrække en omkostning/udgift. Læs mere om Fradragsret |
| Fremmedkapital |
Fremmedkapital er den gæld, som virksomheden har til andre ud over ejerne. F.eks. leverandører, banker samt det offentlige. Læs mere om Fremmedkapital |
| Fritidshus |
Fritidshus eller sommerhus er en ekstra ejendom, som de fleste benytter i ferier og weekender. Som regel er et fritidshus ikke godkendt til helårsbeboelse, men under særlige omstændigheder er det muligt at benytte fritidshuset som helårsbeboelse. Læs mere om Fritidshus |
| Friværdi |
I forbindelse med realkreditlån betyder friværdien forskellen mellem de lån, du allerede har i din bolig, og de 80 % (60 % for fritidshuse) af værdien, som vi i henhold til Realkreditloven, kan belåne din bolig med. Læs mere om Friværdi |
| Friværdikonto |
Friværdikonto er kredit der gives i friværdien. En FriværdiKonto fungerer som en almindelig kassekredit. Det er en kredit, der gives i din friværdi og mod sikkerhed i et ejerpantebrev. Læs mere om Friværdikonto |
| Fundamental analyse |
Fundamental analyse (FA) kan betegnes som modsætningen til teknisk analyse.
Ved FA tager man udgangspunkt i selskabers regnskaber og resultater, ikke i handelsmønstrene i den enkelte aktie. Læs mere om Fundamental analyse |
| Funding |
Funding er engelsk for det at skaffe kapital eller midler til videre drift. Læs mere om Funding |
| Funds |
Funds er det engelske udtryk for investeringsforeninger. Læs mere om Funds |
| Fusion |
En sammenlægning af to eller flere virksomheder. Fusioner sker ofte hvis virksomhederne vurderer at fusionen vil skabe synergieffekter, skalafordele og større fælles indtjeningspotentiale, der i sidste ende bidrager til konkurrenceevnen. Læs mere om Fusion |
| Futures |
Futures er aftaler om levering af en fordring på et senere tidspunkt til en fast pris. Der kan være tale om en levering af en vis mængde valuta, obligationer eller aktier. Futures er standardiserede og omsættelige. Læs mere om Futures |
| Fåmandsforening |
En fåmandsforening (også kaldet "professionelle foreninger") er en særlig type forening, som alene henvender sig til professionelle investorer. Læs mere om Fåmandsforening |
| G | |
|---|---|
| Garant |
En garant er en juridisk eller fysisk person, der giver en anden person en garanti, for eksempel en kaution eller bankgaranti. Læs mere om Garant |
| Garanteret rente |
Garanteret rente (grundlagsrenten). Når der oprettes en pensionsopsparing, kan valget mellem en garanteret rente og en markedsrente blive tilbudt. Den garanterede rente er lav og helt sikker. Læs mere om Garanteret rente |
| Garantibeløb |
Garatibeløb er det samlede beløb, der kommer til udbetaling i forbindelse med en given afgivet garanti. Læs mere om Garantibeløb |
| Garantibestemmelse |
En garantibestemmelse er en kontraktlig bestemmelse, der specificerer i hvilke situationer, garantier for en solgt vare eller ydelse dækker. Læs mere om Garantibestemmelse |
| Garantidebitor |
Garantidebitor er en debitor, f.eks en virksomhed eller et pengeinstitut, der yder en garanti for en fordring over for tredjemand. Læs mere om Garantidebitor |
| Garantifond |
En garantifond er en fond, der skal sikre, at et selskab råder over tilstrækkelige midler ved dets stiftelse og ligeledes at solvensmarginen i forbindelse med efterfølgende forretninger overholder et fastsat minimum. Læs mere om Garantifond |
| Garantilån |
Et garantilån er et realkreditlån, som der kan benytte til at finansiere op til 80 procent af boligens værdi. Lånene findes i forskellige varianter. Læs mere om Garantilån |
| Garantiobligation |
Garantiobligationen er en kombination af obligationer og optioner. Det betyder, at afkastet er knyttet til udviklingen på de underliggende aktiver, mens obligationen sikrer hovedstolsgarantien til kurs 100. Læs mere om Garantiobligation |
| Garantistillelse |
En garantistillelse er i forbindelse med realkredit et løfte om at indfri et realkreditlån, hvis den underliggende aftale ikke bliver opfyldt. Læs mere om Garantistillelse |
| Gaver |
Gaver i økonomisk sammenhæng kan have skattemæssige konsekvenser. Eksempelvis kan det være skattemæssigt fordelagtigt for en formuende person, at at give pengegaver til sine arvtagere i god tid og derved undgå at arven i stor stil går til boafgift. Læs mere om Gaver |
| Gearing |
Investering for lånte penge, som regel til spekulationsformål. Hvis spekulationen slår fejl, mister investor hele eller dele af sit indskud. Læs mere om Gearing |
| Gebyr |
Gebyr er prisen på en serviceydelse eller produkt. Læs mere om Gebyr |
| Gennemsnitskurs |
Gennemsnitskurs er Københavns Fondsbørs? gennemsnitskurs kl. 15.30, hvor der også afregnes efter, når der handles til gennemsnitskurs. Læs mere om Gennemsnitskurs |
| Genplacering |
Køb af et værdipapir for det afkast, som man netop har tjent på værdipapirer. Læs mere om Genplacering |
| Genplaceringsrente |
Genplaceringsrente er den rente, som en investor forventer at kunne geninvestere sine løbende afkast fra obligationer til. I nogle tilfælde geninvesterer en obligationsejer de rentebetalinger og tilbagebetalinger, vedkommende får på sine obligationer. Læs mere om Genplaceringsrente |
| Gevinstmaksimering |
Gevinstmaksimering er målsætningen om til stadighed at øge overskud eller profit maksimalt. Læs mere om Gevinstmaksimering |
| Gevinstprincip |
Gevinstprincippet er et udtryk, der handler om en persons skattebetaling. Ud fra gevinstprincippet skal den enkelte person yde en skattebetaling, der svarer til hvad personen modtager fra det offentlige. Læs mere om Gevinstprincip |
| Gode |
Et gode (en vare) er i økonomi et produkt eller service, som øger nytten og kan sælges til en pris på et givent marked. Læs mere om Gode |
| Godtgørelsesrente |
En godtgørelsesrente afhænger af gældende markedsforhold på tidspunktet for indfrielsen af et givent lån. Ved indfrielser med differencerente beregnes differencerentesatsen som forskellen mellem lånets obligationsrente og godtgørelsesrenten. Læs mere om Godtgørelsesrente |
| Golden cross |
Golden Cross er et købssignal for en aktie, som kommer når kurven for det korte glidende gennemsnit ligger under det længere glidende gennemsnit, men pga. stigende kurser alligevel bruger op igennem nedefra. Læs mere om Golden cross |
| Goodwill |
Goodwill er den positive forskel imellem en kostpris for en overtaget virksomhed og den overtagende virksomheds andel af dagsværdien af de overtagne identificerbare aktiver og forpligtelser på overtagelsestidspunktet. Læs mere om Goodwill |
| Gratist |
En gratist er en person, der har fordele af et gode tilgængeligt for alle, uden selv at bidrage til fællesskabet. Læs mere om Gratist |
| Grundejerforening |
En grundejerforening er en forening for grundejere i et bestemt område, der varetager grundejernes interesser og administrerer vedtægterne for grundejerforeningen. Læs mere om Grundejerforening |
| Grundforbedringslån |
Et grundforbedringslån er et lån der ydes til udførelse af jordforbedringsarbejder. Forbedringerne kan være f.eks. dræning til afvanding, vanding, mergling, kalkning osv. Læs mere om Grundforbedringslån |
| Grundlagsrente |
Grundlagsrenten (garanteret rente). Når der oprettes en pensionsopsparing, kan valget mellem en garanteret rente og en markedsrente blive tilbudt. Den garanterede rente er lav og helt sikker. Læs mere om Grundlagsrente |
| Grundskyld |
En af de faste udgifter, som boligejere skal betale til skattevæsenet, er grundskyld (ejendomsskat). Grundskylden udgør en vis promille af ejendommens grundværdi. Læs mere om Grundskyld |
| Grundværdi |
En grundværdi er i forbindelse med en vurdering af en fast ejendom et udtryk for ejendommens værdi i ubebygget stand. Dvs. det er værdien af grunden i sig selv hvor der tages hensyn til grundens beskaffenhed og beliggenhed. Læs mere om Grundværdi |
| Gældsandel |
En gældsandel er forholdet mellem gæld og egenkapital på en bestemt balancedato. Gældsandelen viser den finansielle gearing. Læs mere om Gældsandel |
| Gældsbevis |
Gældsbeviset er det dokument der er udstedt som bevis for en gældsforpligtelse. Læs mere om Gældsbevis |
| Gældsbrev |
Et gældsbrev er en skriftlig, ensidig og ubetinget skyldnererklæring fra debitor om at betale en bestemt sum penge. Gældsbreve kan evt. være rentefrie familielån. Læs mere om Gældsbrev |
| Gældseftergivelse |
Gældseftergivelse er eftergivelse/annullering af gæld, dvs. at skyldner/låntager slipper for at tilbagebetale et tidligere lånt beløb. Læs mere om Gældseftergivelse |
| Gældsfaktor |
Gældsfaktor er et nøgletal, der kigges meget efter i bankerne. Din bruttoindkomst sat i forhold til din samlede gæld kan indikere om du har sat dig i for meget gæld i forhold til det du tjener. Læs mere om Gældsfaktor |
| Gældsovertagelse |
Der er tale om en gældsovertagelse når en person eller virksomhed overtager restgælden på et eksisterende lån fra en anden person eller virksomhed. En gældsovertagelse forudsætter som altovervejende hovedregel kreditors samtykke. Læs mere om Gældsovertagelse |
| Gældsovertagelseserklæring |
En gældsovertagelseserklæring er betegnelsen for et dokument, hvor køber overtager gældsforpligtelsen vedrørende et givent eksisterende lån. Læs mere om Gældsovertagelseserklæring |
| Gældspleje |
Gældspleje handler om at optimere sammensætningen af eksisterende gæld, så du har færrest mulige omkostninger. Indgående kendskab til eksempelvis skatteforhold kan give mulighed for at spare penge i skat. Ligeledes kan der være forhold i forbindelse med b Læs mere om Gældspleje |
| H | |
|---|---|
| Handelsbalance |
Handelsbalancen, eller nettoeksporten, er en del af betalingsbalancen og viser indtægter og udgifter ved eksport og import af varer. Overstiger eksporten importen er der overskud på handelsbalancen omvendt. Læs mere om Handelsbalance |
| Handelsbanken |
Handelsbanken - Nordens mest internationale lokalbank. Handelsbanken i Danmark er en del af Handelsbanken koncernen. Handelsbanken i Danmark har hovedsæde på Havneholmen i København. Læs mere om Handelsbanken |
| Handelsinvestering |
En handelsinvestering er en investering med henblik på at skabe fortjeneste via handel gennem kortsigtede udsving i priser. Læs mere om Handelsinvestering |
| Handelskredit |
Handelskredit er en kredit, der ydes mellem virksomheder. Handelskreditten ydes i forbindelse med virksomhedernes forretningstransaktioner. Læs mere om Handelskredit |
| Handelsomkostning |
Når der købes eller sælges aktier og obligationer, skal der betales handelsomkostninger. Typisk skal der betales en lille andel af det beløb, der er handlet for (f.eks 0,5 %). Dette beløb betegnes også som kurtage. Læs mere om Handelsomkostning |
| Handelspost |
En handelspost er defineret som det antal aktier, der skal til - i en specifik ordrebog/ fondskode - for, at ordren kan være 'kursbærende' og være med til at danne ordrebogens spread. Læs mere om Handelspost |
| Handelsværdi |
Handelsværdi (dagsværdi) er med årsregnskabsloven af 2001 erstattet af udtrykket dagsværdi. Dagsværdi defineres som det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles/sælges på et velfungerende marked. Læs mere om Handelsværdi |
| Hausse |
Hausse er en børstendens, der kendetegner et marked med kraftigt stigende kurser og med stor omsætning. Haussemarked kaldes også bull market. Læs mere om Hausse |
| Hedgeforening |
Hedgeforening er en forening der har til hensigt at beskytte investeringen mod visse typer at risici, som man ikke ønsker at være eksponeret over for. Læs mere om Hedgeforening |
| Henlæggelse |
Et selskabs henlæggelser betyder at imødegå særlige tab, hvor der kan være usikkerhed om kreditors fremtidige evne til at betale. Læs mere om Henlæggelse |
| Hensættelse |
En hensættelse eller en hensat forpligtelse er en forpligtelse, som er sandsynlig men ikke sikker. Hensættelser indgår i balancens passiver. Effekten af at hensættelser medtages er, at virksomhedens egenkapital reduceres. Læs mere om Hensættelse |
| Hold |
Hold er en anbefaling på en aktie, som forventes ikke at ændre sig. Det anbefales derfor at positionen fastholdes. Læs mere om Hold |
| Holdingselskab |
Et holdingselskab er et selskab, der ikke selv driver erhvervsvirksomhed, men som ejer aktier i andre erhvervsvirksomheder. Gennem sin aktiebesiddelse øver holdingselskabet en bestemmende indflydelse. Læs mere om Holdingselskab |
| Horisontafkast |
Horisontafkast er afkastet for en given periode. Læs mere om Horisontafkast |
| Hovedstol |
Et låns oprindelige størrelse. Er sammensat af provenu, omkostninger og kurstab. Læs mere om Hovedstol |
| Hushold |
Hushold er den del af økonomien der omhandler livet i den enkelte familie (i modsætning til samfundsøkonomi). Under hushold hører blandt andet madlavning.
Læs mere om Hushold |
| Huskøb |
Køb af hus til privat beboelse. Læs mere om Huskøb |
| Hussalg |
Salg af hus til privat beboelse. Læs mere om Hussalg |
| Hyperinflation |
Hyperinflation er inflation som er kommet ud af kontrol og en simpel definition siger at der er hyperinflation når inflationen overstiger 50% om måneden. Læs mere om Hyperinflation |
| Hæftelse |
En hæftelse er en forpligtelse eller ansvar i en bestemt sammenhæng. F.eks. ved et lån optaget af 2 personer: "Begge personer hæfter fuldt ud for samme gældsforpligtelse, kan den ene ikke betale skal den anden betale for vedkommende". Læs mere om Hæftelse |
| Højkonjunktur |
Betegnelsen for en situation med høj økonomisk aktivitet, lav arbejdsløshed og stigende priser. Det modsatte af lavkonjunktur. Læs mere om Højkonjunktur |
| Højrenteobligation |
Obligationer med en høj rente, ofte udstedt af udenlandske virksomheder eller stater, hvor der ikke er samme sikkerhed for at få sine penge igen som ved danske statsobligationer. Læs mere om Højrenteobligation |
| Håndpant |
Håndpant er en pant, hvor pantsætter er frataget rådigheden over det pantsatte. F.eks kan en pengeinstitut få sikkerhed for et banklån ved at få håndpant i et ejerpantebrev eller bil. Læs mere om Håndpant |
| I | |
|---|---|
| Illikvid aktie |
En aktie der bliver handlet meget lidt, hvilket vil sige den er svær omsættelig. Læs mere om Illikvid aktie |
| Import |
Import er en betegnelse for køb af varer i et fremmed land. Hvis Danmark køber kød fra Tyskland vil man tale om at Danmark importerer kød fra Tyskland. Import er det modsatte af eksport. Læs mere om Import |
| Importmoms |
Importmoms er den moms der betales på varer eller tjenesteydelse der er indført fra steder uden for EU. Læs mere om Importmoms |
| Indeks |
Et indeks er et forholdstal. Et indeks kan f.eks. være et nettoprisindeks, lønindeks eller aktieindeks. Læs mere om Indeks |
| Indekslån |
Et indekslån er et lån, hvor renter og afdrag følger prisudviklingen i samfundet, f.eks i forhold til et bestemt prisindeks. Læs mere om Indekslån |
| Indeksobligation |
Indeksobligation er en obligation, hvis værdi justeres løbende med inflationen. Læs mere om Indeksobligation |
| Indfri |
Indfri/indfrielse er en økonomisk term der bruges indenfor lån og financiering og betyder tilbagebetaling af et lånt beløb ved lånets udløb (ordinær indfrielse) eller ved ekstraordinært afdrag før lånets udløb (ekstraordinær indfrielse). Læs mere om Indfri |
| Indkomst |
Ved indkomst forstås det beløb en given person eller virksomhed har tjent eller haft som indtægt inden for en given periode. Læs mere om Indkomst |
| Indkomstgrundlag |
Indkomstgrundlaget er den personlige indkomst sammenlagt den positive kapitalindkomst (nettokapitalindkomsten) og evt. aktieindkomster. Læs mere om Indkomstgrundlag |
| Indkomstskat |
Indkomstskat er den skat en person pålægges at betale til samfundet på baggrund af den beregnede skattepligtige indkomst. Læs mere om Indkomstskat |
| Indkomstår |
Et indkomstår følger oftest kalenderåret og er den periode, over hvilken indkomsten opgøres efter de skattemæssige regler. Læs mere om Indkomstår |
| Indlån |
Indlån er likvide midler du har i banken. Såfremt du kan undvære dine midler i en periode, kan placering af dit indlån på et aftaleindlån give øget renteindtægter. Læs mere om Indlån |
| Indlånsmarginal |
Indlånsmarginalen er forskellen mellem et pengeinstituts indlånsrente og en referencerente, f.eks. en 3-måneders usikret pengemarkedsrente. Læs mere om Indlånsmarginal |
| Indlånsrente |
Indlånsrenten er den rentesats der ydes på indlånet. Det vil sige den rentesats der gives til penge indsat i banken. Læs mere om Indlånsrente |
| Indskyde |
At indskyde er den økonomiske betegnelse for at "investere i" eller "sætte penge i". F.eks. Parterne indskyder 4 millioner kroner i et nyt anpartsselskab. Læs mere om Indskyde |
| Indskydergaranti |
Indskydergarantien dækker dine kontante navnenoterede indlån op til et beløb svarende til 100.000 euro (pr. 1.10.2010. Har du lånt penge i dit institut, bliver det beløb, du skylder, trukket fra dine indlån. Det betyder, at det beløb, som dækkes af indsky Læs mere om Indskydergaranti |
| Indskydergarantifond |
En privat, selvejende institution, der indenfor visse grænser skal sikre kunder i pengeinstitutter (banker og sparekasser), realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber mod tab. Læs mere om Indskydergarantifond |
| Indtjening |
Indtjening er i forbindelse med regnskabsmæssig sammenhæng genereringen af nettobetalinger via driften, hvor der skelnes mellem ordinær og ekstraordinær indtjening. Læs mere om Indtjening |
| Indtjeningsevne |
Indtjeningsevne er evnen til indtjening i en given periode. Læs mere om Indtjeningsevne |
| Indtægt |
Indtægt er det modsatte af udgift. Indtægter minus udgifter = profit (overskud). Læs mere om Indtægt |
| Inflation |
Inflation (latin: oppustning) er et pengepolitisk fænomen, primært forårsaget af en centralbanks forøgelser af pengemængden og bedre mulighed for at opnå kredit, der bevirker, at priserne på goder og tjenesteydelser stiger over tid. Inflation er det modsa Læs mere om Inflation |
| Inkasso |
Inkasso er når virksomhed/person indkræver en skyldig ydelse på en andens vegne. F.eks. inddrivelse af et forfaldent beløb på vegne af en sælger. Læs mere om Inkasso |
| Inkonverterbare obligationer |
Lån optaget på inkonverterbare obligationer kan alene indfries ved opkøb af obligationerne til markedskurs. Selvom kursen på de inkonverterbare obligationer er over 100 indfries de til kurs 100. Læs mere om Inkonverterbare obligationer |
| Inkonverterbart lån |
Et inkonverterbart lån er et lån, der som udgangspunkt kun kan indfries ved indlevering af obligationer. Disse obligationer skal opkøbes til den gældende kurs på markedet. Læs mere om Inkonverterbart lån |
| Insider |
En person, som sidder inde med fortrolig information om et selskab eller dettes værdipapirer, som har betydning for kursen på papiret. Læs mere om Insider |
| Insiderhandel |
Insiderhandel er når der handles med aktier på baggrund af en viden om et børsnoteret selskab, som kun er tilgængelig inden i virksomheden, og derfor ikke er tilgængelig for andre markedsdeltagere. Læs mere om Insiderhandel |
| Insolvens |
Insolvens er i regnskabsmæssig terminologi et udtryk for, at fx en virksomheds passiver/gæld overstiger dens aktiver Læs mere om Insolvens |
| Interbankrente |
Interbankrenten er en rentesats, som gælder for indlån/udlån, der er placeret af en bank hos en anden bank i det såkaldte interbankmarked. F.eks. CIBOR. Læs mere om Interbankrente |
| Interessentskab |
Et interessentskab (forkertes I/S) er en virksomhed, der ejes og drives af to eller flere personer. Ejerne kaldes interessenter og disse hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for virksomhedens forpligtelser. Læs mere om Interessentskab |
| Investering |
Investering er, i modsætning til en omkostning, et udtryk for at du sætter penge i noget mod forventet afkast. Det kan være aktier eller ejendomme. Læs mere om Investering |
| Investeringsafdeling |
Den underafdeling i en virksomhed eller investeringsforening, der forvalter virksomhedens investeringer. Afdelingerne er gerne oprettet ud fra bestemte værdipapirer baseret på branche, landområde eller typen af finansielle instrumenter. Læs mere om Investeringsafdeling |
| Investeringsafkast |
Investeringsafkastet er den fortjeneste/afkast som opnås ved en investering via f.eks. renter og udbytte. Læs mere om Investeringsafkast |
| Investeringsaktiv |
Et investeringsaktiv er et aktiv en given virksomhed besidder alene med henblik på at opnå en fortjeneste. Et investeringsaktiv indgår ikke som en del af virksomhedens administration eller produktion. Læs mere om Investeringsaktiv |
| Investeringsbank |
En investeringsbank er en bank som udelukkende beskæftiger sig med værdipapirhandel og finansiel rådgivning mm. Læs mere om Investeringsbank |
| Investeringsbevis |
Et bevis, der angiver, at et medlem har købt en andel af foreningen. Et investeringsbevis registreres elektronisk i Værdipapir-centralen. Læs mere om Investeringsbevis |
| Investeringsbudget |
Investeringsbudgettet også kaldet etableringsbudgettet viser det kapitalbehov, der skal til for at starte en virksomhed. Læs mere om Investeringsbudget |
| Investeringsejendom |
En investeringsejendom er en investering i grunde og/eller bygninger eller dele af en bygning. Formål med investeringsejendomme er at opnå afkast af den investerede kapital i form af løbende driftsafkast og/eller kapitalgevinst videresalg. Læs mere om Investeringsejendom |
| Investeringsforening |
Investeringsforeninger har til formål at besidde og administrere en beholdning af værdipapirer. Midlerne hertil skaffes ved salg af certifikater (ejerandelsbeviser), der giver ret til andel i formue og overskud. Læs mere om Investeringsforening |
| Investeringshorisont |
Investeringshorisont er et udtryk for, hvor lang tid investeringen anbefales at løbe over. Læs mere om Investeringshorisont |
| Investeringskalkule |
En investeringskalkule er hvor fordelagtig en investering er inden for en bestemt tidshorisont udfra en omkostningsmæssig beregning. Læs mere om Investeringskalkule |
| Investeringspolitik |
En investeringspolitik er for en given virksomhed de retningslinjer, ledelsen har udstukket for at virksomheden kan nå de på forhånd fastsatte investeringsmål. Læs mere om Investeringspolitik |
| Investeringsportefølje |
En investeringsportefølje er en given person eller virksomheds samlede investeringer i værdipapirer eller andre omsættelige aktiver. Investeringsporteføljen kan indeholde flere forskellige typer investeringer. Læs mere om Investeringsportefølje |
| Investeringsrådgiver |
En investeringsrådgiver er en person eller et selskab, der rådgiver om investeringer eller andre finansielle produkter. Læs mere om Investeringsrådgiver |
| Investeringsrådgivning |
Investeringsrådgivning er en personlig anbefaling af en eller flere investeringer til en kunde (person eller virksomhed). Investeringsrådgivning ydes bla. af investeringsselskaber, uvildige økonomiske rådgivere eller pengeinstitutter. Læs mere om Investeringsrådgivning |
| Investeringsselskab |
Et investeringsselskab er et aktieselskab, der investerer indskudte midler på aktionærernes vegne. Et investeringsselskab har tilladelse til at geare investeringerne, dvs. låne fremmedkapital til investering i modsætning til en investeringsforening. Læs mere om Investeringsselskab |
| Investor |
En person, der placerer finansielle midler i værdipapirer såsom aktier, obligationer mm. Læs mere om Investor |
| Investorbeskyttelse |
Betegnelsen investorbeskyttelse er de regler der skal sikre, at investorers interesser beskyttes i bestemte sammenhænge. F.eks. ved at stille krav til værdipapirudstedere. Læs mere om Investorbeskyttelse |
| Investorinformation |
Investorinformation er relevante oplysninger for nuværende og potentielle investorer. F.eks historiske aktiekurser, aktuelle aktiekurser, forventet kapitaludvidelse, udbytte mv. Læs mere om Investorinformation |
| Isin kode |
ISIN kode er en forkortelse for det engelske: "International Securities Identifying Number". International 12-cifret kode, der identificerer et givent værdipapir. Læs mere om Isin kode |
| Iværksætterkonto |
Lønmodtagere, der ønsker at etablere deres egen virksomhed har mulighed for at foretage indskud på en Iværksætterkonto. En Iværksætterkonto giver fuldt fradrag i den personlige indkomst og derved får indskud en fradragværdi på omkring 60%. Læs mere om Iværksætterkonto |
| J | |
|---|---|
| Joint venture |
Joint venture er betegnelsen for et kontraktmæssigt forhold, hvor to eller flere parter påtager sig en erhvervsmæssig aktivitet under fælles bestemmende indflydelse. Læs mere om Joint venture |
| Jordrente |
Jordrente er den tilvækst i værdien af jord og andre naturressourcer, som skyldes samfundets udvikling og behov, men ikke den enkelte grundejers indsats. Læs mere om Jordrente |
| Jyske bank |
Jyske Bank - Danmarks tredjestørste bank. Jyske Bank er Danmarks tredjestørste bank, med hovedsæde i Silkeborg. Læs mere om Jyske bank |
| K | |
|---|---|
| Kalkulationsrente |
En kalkulationsrente er den rentefod, man vælger at kalkulere med i en given investeringsberegning. Læs mere om Kalkulationsrente |
| Kapital |
Kapital er en betegnelse for en større sum penge eller værdier. Læs mere om Kapital |
| Kapitalforvaltning |
Kapitalforvaltning er når en virksomhed/person råder over et større beløb, som ønskes forvaltet individuel af en professionel porteføljeforvalter. Læs mere om Kapitalforvaltning |
| Kapitalgevinst |
En kapitalgevinst betegnes som "ikke-realiserede" eller "realiserede værdistigninger på aktiver". Læs mere om Kapitalgevinst |
| Kapitalgrundlag |
Kapitalgrundlaget er det økonomiske grundlag, som en virksomhed skal drive sin forretning på baggrund af. Læs mere om Kapitalgrundlag |
| Kapitalindkomst |
Kapitalindkomst består i det væsentlige af følgende udgifter modregnet indtægter (positive/negative): renteindtægter/udgifter, aktieudbytte, kapitalafkast, skattepligtige kursgevinster m.v. Læs mere om Kapitalindkomst |
| Kapitalnedsættelse |
Kapitalnedsættelse er nedskrivning af et selskabs aktiekapital. F.eks. kan et selskab opkøb sine egne aktier og annullerer dem. Læs mere om Kapitalnedsættelse |
| Kapitalpension |
En kapitalpension er en pensionsordning, hvor det opsparede beløb udbetales på én gang ved udløb. I dag er udløb for en kapitalpension 60 år. Læs mere om Kapitalpension |
| Kapitalstruktur |
Kapitalstruktur er sammenhængen mellem en virksomheds egenkapital og gæld. Læs mere om Kapitalstruktur |
| Kapitaltilførsel |
Tilførsel af likvide midler til en virksomhed. Kapitaltilførslen kan enten ske ved lån eller ved en udvidelse af aktiekapitalen. Læs mere om Kapitaltilførsel |
| Kapitaludvidelse |
Kapitaludvidelse er emission af ny aktiekapital. Læs mere om Kapitaludvidelse |
| Kaptialafkastordningen |
Med kapitalafkastordningen beskattes du efter de regler, der også gælder ved personskatteloven og får ikke fuldt rentefradrag. Kapitalafkastordningen er en nem ordning rent administrationsmæssigt. Læs mere om Kaptialafkastordningen |
| Kartoffelkuren |
Kartoffelkuren var et politisk indgreb i 1986, der gjorde det dyrere at låne penge, og som indledte en lang økonomisk afmatning. Læs mere om Kartoffelkuren |
| Kassebeholdning |
En kassebeholdning er en given virksomheds ihændehavelse af kontanter. Læs mere om Kassebeholdning |
| Kassekladde |
En kassekladde er et foreløbigt dagligt regnskab, hvor en virksomhed skal registrere alle ind- og udbetalinger, der sker til og fra kassen. Læs mere om Kassekladde |
| Kassekredit |
En kassekredit er en kreditaftale med banken med et på forhånd aftalt maksimumbeløb. Har man en kassekredit på f.eks 50.000 kr.
kan man trække maksimalt kr. 50.000, efterhånden som man har brug for pengene. Læs mere om Kassekredit |
| Kaution |
Kaution er en sikkerhedsform, der er karakteristisk ved, at en person, fysisk eller juridisk, går ind og garanterer en anden persons betaling. Kautionisten skal altså betale hvis den der stilles kaution for ikke gør. Læs mere om Kaution |
| Kerneforretning |
Kerneforretningen er de produkter/ydelser som sammen med flere af virksomhedens aktiviteter er med til at generere den største del af en virksomheds nettoomsætning. Læs mere om Kerneforretning |
| Kfx-indeks |
KFX-indekset er et indeks, bestående af de 20 største (mest omsatte) aktier på Københavns Fondsbørs. Læs mere om Kfx-indeks |
| Kildeskat |
Kildeskat (A-skat) er den skat, som en lønmodtager betaler i form af skattetræk på lønsedlen. Kildeskatten har fået sit navn af at skatten opkræves ved kilden (arbejdsgiver). Læs mere om Kildeskat |
| Kirkeskat |
Kirkeskat er det beløb, som folkekirkens medlemmer betaler til Folkekirken. Oprindeligt gik kirkeskatten under betegnelsen "tiende". Læs mere om Kirkeskat |
| Klausul |
En klausul er en bestemmelse af indskrænkende art i et dokument, f.eks. i et pantebrev om, at det skal rykke for et nyt lån (til modernisering, tilbygning m.v.) Læs mere om Klausul |
| Kommanditselskab |
Et kommanditselskab (forkorte som K/S) er et selskab med flere ejere. Som ejer kan enten være komplementar og dermed hæfte ubegrænset for selskabets gæld, eller som kommanditist, kun hæfte for op til et fastsat beløb. Læs mere om Kommanditselskab |
| Koncernpengestrømsopgørelse |
Koncernpengestrømsopgørelsen er den samlede pengestrømsopgørelse for en modervirksomhed og dennes dattervirksomheder. Opgørelsen viser pengestrømmene i koncernen som en økonomisk enhed efter eliminering af koncerninterne mellemværender. Læs mere om Koncernpengestrømsopgørelse |
| Koncernøkonomidirektør |
Økonomidirektøren for hele koncernvirksomheden kaldes for en koncernøkonomidirektør. Læs mere om Koncernøkonomidirektør |
| Konjunktur |
En betegnelse for den aktuelle udvikling i økonomien. Læs mere om Konjunktur |
| Konkurrenceevne |
Konkurrenceevnen er et firmas evne til at bibeholde og udvide markedsandele, så efterspørgslen på de goder som distribueres øges. Dette gøres ved at man distribuerer bedre eller billigere goder, så man vinder kunder fra konkurrerende virksomheder. Læs mere om Konkurrenceevne |
| Konkurs |
En konkurs er en retslig behandling af en insolvent person eller virksomheds aktiver og gæld. I konkursmæssig sammenhæng, betyder insolvens at skyldneren ikke kan betale gældens ydelser, efterhånden som den forfalder. Læs mere om Konkurs |
| Konkursbegæring |
En konkursbegæring er en officiel anmodning til skifteretten om at erklære en virksomhed eller person for konkurs. Læs mere om Konkursbegæring |
| Konkursbo |
Et konkursbo er en betegnelse for den komplette formue, der tilhører en skyldner ved konkursens begyndelse. Visse nødvendige ejendele til personligt eller erhvervsmæssigt brug undtages ved personlig konkurs. Læs mere om Konkursbo |
| Konkursdekret |
Konkursdekretet er skifterettens kendelse, hvor en person eller virksomhed erklæres konkurs. Læs mere om Konkursdekret |
| Konsekvensberegning |
Beregning, der viser de økonomiske konsekvenser af en låneoptagelse eller låneomlægning. Læs mere om Konsekvensberegning |
| Kontant restgæld |
Kontant restgæld er betegnesen for restgælden på et kontantlån. Hvis et kontantlån skal indfries før tid, er det obligationsrestgælden, der skal indfries. Læs mere om Kontant restgæld |
| Kontantbehov |
Kontantbehovet er summen af den kontante udbetaling og de handelsomkostninger, som en køber skal betale. Læs mere om Kontantbehov |
| Kontantlån |
Et kontantlån er et realkreditlån, som omregnes til og udbetales i kontanter. Kontantlånet har en fast rente i hele lånets løbetid, hvor lånets hovedstol er lig med kursværdien på de solgte obligationer. Læs mere om Kontantlån |
| Kontantværdi |
Kontantværdien er et udtryk for den kontante handelsværdi, når samtlige lån er opgjort til kursværdi inklusiv udbetalingen. Læs mere om Kontantværdi |
| Konto |
En konto er din eller din virksomheds helt egen konto i banken, hvor kun din eller virksomhedens økonomi listevises. Læs mere om Konto |
| Kontorente |
En kontorente er den rente et livsforsikrings- eller pensionsselskab fastlægger, så pensionskunderne er garanteret et bestemt afkast hvert år. Læs mere om Kontorente |
| Konveksitet |
Konveksitet angiver varighedens følsomhed overfor eventuelle renteændringer. Konveksiteten og varigheden anvendes til at fastsætte kursændringen der følger af en renteændring på en obligation. Læs mere om Konveksitet |
| Konverterbare obligationer |
Konverterbare obligationer er obligationer, der kan indløses til kurs pari kurs 100 eller anden i forvejen fastsat kurs. Konverteringen af obligationerne kan kun ske med en forudbestemt varsel. Læs mere om Konverterbare obligationer |
| Konverterbart lån |
Konverterbart lån er et lån, der er udstedt på baggrund af konverterbare obligationer. Det konverterbare lån kan opsiges med varsel til kontant indfrielse af obligationsrestgælden til kurs 100 eller anden på forhånd fastsat kurs. Læs mere om Konverterbart lån |
| Konvertering |
Omlægning af realkreditlån Læs mere om Konvertering |
| Konverteringsrisiko |
Konverteringsrisikoen er risikoen for at få sine højtforrentede konverterbare obligationer udtrukket til kurs 100. Læs mere om Konverteringsrisiko |
| Konvertibel obligati |
En konvertibel obligation er en erhvervsobligation, der giver ejeren ret til i en eller flere fremtidige perioder at indløse obligationen til aktier til en på forhånd aftalt kurs. Læs mere om Konvertibel obligati |
| Korrektionsfaktor |
En korrektionsfaktor er en faktor der angiver den absolutte ændring i den effektive rente, ved en kursstigning på et kurs-point. Læs mere om Korrektionsfaktor |
| Korte obligationer |
Korte obligationer er obligationer med en løbetid på 0-5 år. Læs mere om Korte obligationer |
| Kredit |
Kredit betyder, at der gives mulighed for at vente med betalingen for købte varer eller tjenesteydelser. Læs mere om Kredit |
| Kreditklemme |
En kreditklemme er et symptom på en pengemarkedskrise, der forårsager at udlån ikke foretages i normalt omfang, hvorved låntagere presses økonomisk. Eksempelvis en virksomheds driftmulighed. Læs mere om Kreditklemme |
| Kreditkortbetaling |
Kreditkortbetalingen betegner en betaling for en overførsel af et beløb uden brug af kontante (fysiske) penge. Læs mere om Kreditkortbetaling |
| Kreditkrise |
En kreditkrise er en situation, hvor det er svært at låne penge på grund af problemer i det finansielle system. Læs mere om Kreditkrise |
| Kreditobligation |
En kreditobligation er en obligation der udstedes af en virksomhed, der ønsker at låne kapital. Læs mere om Kreditobligation |
| Kreditor |
En kreditor er en virksomhed eller en person, der har penge til gode hos en debitor (skyldner). Læs mere om Kreditor |
| Kreditrisiko |
Risikoen som er forbundet med manglende tilbagebetaling af en gældspost. Læs mere om Kreditrisiko |
| Kreditværdighed |
Kreditværdighed udtrykker en persons/virksomheds soliditet/økonomiske formåen. Har man f.eks. høj kreditværdighed, er det et udtryk for, at der kun er lille risiko for at f.eks. et lån ikke betales tilbage. Læs mere om Kreditværdighed |
| Krydsejerskab |
Når to selskaber ejer aktier i hinandens selskab. Læs mere om Krydsejerskab |
| Kupon |
En 0-kupon obligation er en obligation uden rente, den købes til en given kurs og indfries som alle obligationer til kurs 100. Læs mere om Kupon |
| Kursaftale |
En kursaftale er en aftale mellem et realkreditinstituttet og en lånsøger om, at realkreditinstituttet udbetaler et nyt lån eller indfrier et eksisterende lån til en fast aftalt kurs. Den fast aftalte kurs er aftalt på forhånd og kaldes afregningsdatoen. Læs mere om Kursaftale |
| Kursgevinst |
Beløb, man tjener ved fx at sælge en obligation eller et pantebrev til en højere kurs end den, man har givet ved købet af obligationen/pantebrevet. Kursgevinst kan også opstå ved indfrielse af realkreditlån. Læs mere om Kursgevinst |
| Kurshistorik |
Kurshistorikken er en akties historiske kursudvikling, typisk illustreret ved en kursgraf Læs mere om Kurshistorik |
| Kurskontrakt |
En kurskontrakt er en aftale imellem et pengeinstitut og lånsøger om, at pengeinstituttet køber de obligationer, der ligger til grund for lånet. Købsprisen for obligationerne er til en fast aftalt kurs på et aftalt tidspunkt (afregningsdatoen). Læs mere om Kurskontrakt |
| Kursliste |
Kurslisten er en liste med oplysninger om forskellige obligationer og værdipapirer. Her oplyses både kurser, effektivrenter, hvad der højst og lavest er omsat til den pågældende dag m.m. Udgiveren af listen er Københavns Fondsbørs. Læs mere om Kursliste |
| Kursspring |
Kursspring er udtryk for hvor stor forskel der minimum skal være på købs- og salgsprisen, og hvor meget kursen skal ændres med pr. gang. Læs mere om Kursspring |
| Kurstab |
Et kurstab er tab som følge af ændrede kurser, eksempelvis faldende aktiekurser eller en kursændring på en realkreditobligation. Læs mere om Kurstab |
| Kurstabsfradrag |
Ved indfrielsen af et kontantlån, er det obligationsrestgælden, der skal indfries. Kurstabet er forskellen mellem obligationsrestgælden og lånerestgælden på indfrielsestidspunktet. Dette kurstab kan i visse tilfælde medføre et skattemæssigt fradrag. Læs mere om Kurstabsfradrag |
| Kursværn |
Et kursværn sikrer, at kunder, der bliver i et pensionsselskab, ikke bliver straffet økonomisk, når andre kunder flytter. Kursværn betales kun af kunder, der vælger at flytte eller opsige deres opsparing og gælder ikke for alle typer opsparinger. Læs mere om Kursværn |
| Kursændring |
En kursændring er ændringen i den pris, som aktier, obligationer og investringsbeviser handles til på en fondsbørs f.eks. københavns fondsbørs. Læs mere om Kursændring |
| Kurtage |
Når der købes eller sælges aktier og obligationer, skal der betales handelsomkostninger (kurtage). Typisk skal der betales en lille andel af det beløb, der er handlet for (f.eks 0,5 %). Læs mere om Kurtage |
| Kvartalsoverskud |
Et kvartalsoverskud er det overskud, det vil sige indtjening, som en virksomhed har opnået over en 3-måneders-periode, et kvartal. Læs mere om Kvartalsoverskud |
| Kvartalsregnskab |
Kvartalsregnskabet er et regnskab for et kvartal. Der er altid fire kvartalregnskaber pr år, hvoraf det sidste i året betegnes årsregnskabet. Læs mere om Kvartalsregnskab |
| Københavns fondsbørs |
Københavns Fondsbørs blev i 2005 en del af OMX Nordic Exchange og skiftede derefter navn til OMX Den Nordiske Børs København. OMX Nordiske Børs fusionerede i 2007 med den amerikanske børs NASDAQ. Læs mere om Københavns fondsbørs |
| Køberbevis |
Et køberbevis, er en godkendelse af dig som køber. Du ved hvad du kan købe for og har råd til at sidde for i husleje. Med et køberbevis i hånden er det muligt hurtigt at byde når drømmeejendommen viser sig. Læs mere om Køberbevis |
| Køberet |
Køberetten er en rettighed en person har til at købe en genstand, når den pågældende ønsker det. Enten til en fast pris eller en pris, der fastsættes, når køberetten gøres gældende. Læs mere om Køberet |
| Købesum |
Købesummen er den samlede pris der skal betales. Ved køb af en ejendom består købesummen af eksisterende sælgerpantebreve, prioriteter og evt. nyt ejerskiftelån og udbetalingen. Læs mere om Købesum |
| Købstilbud |
Købstilbuddet er et tilbud fra køber om køb af en genstand, f.eks. en ejendom, på bestemte vilkår. En købsaftale, der kun er underskrevet af køber, betragtes som et købstilbud. Læs mere om Købstilbud |
| L | |
|---|---|
| Lagerprincip |
En metode til at opgøre afkastet af en værdipapirbeholdning på. Kursgevinster og tab som følge af ændringer i markedskursen medregnes i afkastet, uanset om værdipapirerne er blevet solgt (realiseret) eller ej. Læs mere om Lagerprincip |
| Lange obligationer |
Obligationer med en løbetid på mere end 10 år. Læs mere om Lange obligationer |
| Leasing |
Leasing er en finansieringsform som kan ses på som en mellemting mellem leje og lånefinansiering. Udlejer, som ofte er en finansinstitution, har ejendomsretten til leasingobjektet, mens leasingtager, eller lejer, har brugsret. Læs mere om Leasing |
| Leasingaftale |
En leasingaftale er en aftale om leje af et aktiv f.eks. en bil, computerudstyr mv. for en given periode mod betaling af leasingydelser. Læs mere om Leasingaftale |
| Leasingkontrakt |
En leasingkontrakt er en kontrakt hvor en leasinggiver overdrager brugsretten til et aktiv til leasingtager indenfor en på forhånd aftalt periode imod en eller flere betalinger. Læs mere om Leasingkontrakt |
| Lejekontrakt |
Når en person mod betaling får en ret til at råde over en ting, der tilhører en anden, f.eks. et hus udarbejdes der ofte en skriftlig aftale om lejeordningen. Dette kaldes en lejekontrakt Læs mere om Lejekontrakt |
| Licitation |
Opfordring til at afgive skriftlige og bindende tilbud på et udbudt arbejde. Læs mere om Licitation |
| Liebhaverejendom |
En liebhaverejendom er kendetegnet ved en speciel karakter/indretning, usædvanligt højt/lavt prisniveau i forhold til beliggenheden eller usædvanlig udstyr/vedligeholdelsesstand i forhold til beliggenheden. Læs mere om Liebhaverejendom |
| Likividitetsrisiko |
Likividitetsrisiko er risikoen for, at der er meget lav efterspørgsel efter værdipapirer på børsen, så ingen ønsker at købe det værdipapir, der skal sælges. Læs mere om Likividitetsrisiko |
| Likvid aktie |
En aktie, der handles meget og derfor er let at købe og sælge. Læs mere om Likvid aktie |
| Likvide midler |
Likvide midler er de penge, du kan bruge lige her og nu og som ikke er bundet i noget og derfor kan bruges til at foretage et kontant køb. Læs mere om Likvide midler |
| Likviditet |
Likviditet er udtryk for en virksomheds kortsigtede betalingsformåen. God likviditet betyder høj evne til at købe. Udtrykket "likvide midler" bruges også om de penge, der er umiddelbart tilgængelige og således ikke er bundet i f.eks. fast ejendom. Læs mere om Likviditet |
| Likviditetsbudget |
Likviditetsbudgettet viser måned for måned, om en given virksomhed kan betale forfaldne regninger. Læs mere om Likviditetsbudget |
| Likviditetsrisiko |
Likviditetsrisiko er den risiko som er forbundet med at et værdipapir ikke kan omsættes på det tidspunkt, hvor man ønsker at købe eller sælge det. Læs mere om Likviditetsrisiko |
| Limitering |
Din mulighed for at fastsætte en kurs, når du køber eller sælger aktier. Ved køb angiver du det maksimale, du vil betale, mens du ved salg angiver det mindste, du vil have for dine aktier. Kaldes også limit ordre. Læs mere om Limitering |
| Livrente |
Livrente er en form for ratepension, hvor du får din pension udbetalt i rater hvert måned, men hvor ratepensionen bliver udbetalt i en bestemt årrække, bliver livrenten udbetalt, indtil du dør. Læs mere om Livrente |
| Livrentepension |
En livrentepension er en pensionsordning med skattemæssige fordele, specielt hvis du betaler topskat. Læs mere om Livrentepension |
| Livsforsikring |
En livsforsikring er en forsikring der udbetaler en sum eller en løbende ydelse til den/de begunstigede i tilfælde af at den forsikrede dør. Efterladte børn, samlever eller ægtefælle har værdi af en livsforsikringsydelse efter en afdød. Læs mere om Livsforsikring |
| Lukket serie |
Betegnelsen lukket serie bruges om obligationsserier, hvori der ikke længere kan udstedes obligationer modsat en åben serie. Læs mere om Lukket serie |
| Løbetid |
En løbetid er en betegnelse for det antal år en låntager har til at tilbagebetale et givent lån. Læs mere om Løbetid |
| Løn |
Løn er den betaling en person får for udførelsen af et stykke arbejde. Læs mere om Løn |
| Løninflation |
Løninflation er den generelle og vedvarende stigning i lønningers størrelser over en given periode. Læs mere om Løninflation |
| Lønkonto |
Lønkontoen er en bankkonto hvor din løn bliver sat ind. Læs mere om Lønkonto |
| Lønmodtagerfradrag |
Lønmodtagerfradrag er når ansatte får fradrag for erhvervsmæssige udgifter f.eks. telefonudgifter, faglitteratur, udgifter til arbejdsværelse i hjemmet mv. i forbindelse med deres arbejde for virksomheden hvor de er ansat. Læs mere om Lønmodtagerfradrag |
| Lønning |
Lønning er den mængde penge en virksomhed betaler ansatte for deres arbejdskraft. Læs mere om Lønning |
| Lønpakke |
En lønpakke er det samlede sæt af aflønningsformer, som en given virksomhed giver til en medarbejder. Lønpakken kan indeholde penge, aktier, obligationer, ekstra fridage eller andre typer vederlag. Læs mere om Lønpakke |
| Lønsom |
En investering/virksomhed er lønsom, hvis indtjeningen overstiger omkostningerne. Læs mere om Lønsom |
| Løntrin |
Løntrin beskriver opdelingen af lønniveauer. Løntrin bruges bla. til at regulere lønstigninger i forhold til anciennitet indenfor det offentlige lønsystem. Læs mere om Løntrin |
| Løsøre |
Indbo og genstande, der kan flyttes, f.eks. møbler, tæpper og gardiner. Læs mere om Løsøre |
| Løsørepantebrev |
Løsørepantebrev er et pantebrev der er tinglyst med pant i løsøre. Løsøre kan f.eks. være en båd, kunst, smykker, sølvtøj mv. Læs mere om Løsørepantebrev |
| Lån |
Et lån er et tilsagn om i en vis periode at kunne disponere over penge eller genstande tilhørende en anden person eller virksomhed. Læs mere om Lån |
| Lån og spar bank |
Lån & Spar Bank - en bank for private. Lån & Spar Bank A/S, grundlagt 1880 som Laane- og Sparekassen for Embeds- og Bestillingsmænd, er en dansk bank, der udelukkende tilbyder finansielle serviceydelser til private. Læs mere om Lån og spar bank |
| Låneaftale |
En låneaftale er en aftale om optagelse af et givent lån imellem to eller flere parter. En låneaftale indeholder beløb og vilkår for lånet gennem lånets løbetid. Læs mere om Låneaftale |
| Lånebetingelser |
Lånebetingelser er de betingelser der skal være opfyldt før et givent lånet kan udbetales. Lånebetingelserne er angivet i et lånetilbud. Læs mere om Lånebetingelser |
| Lånegrænse |
Lånegrænsen for realkreditlån jf. realkreditloven er 80% for helårsboliger og
60% for fritidshuse. Eksempel: Er din helårsbolig vurderet af et realkreditinstitut til 1.000.000 kr. kan du optage et realkreditlån på 800.000 kr. Læs mere om Lånegrænse |
| Låneomlægning |
Låneomlægning er når et lån omlægges (udskiftes) med et andet lån. F.eks. hvis et realkreditlån til 4% i rente udskiftes med et andet realkreditlån til 5% i rente. Læs mere om Låneomlægning |
| Lånerente |
Lånerenten er prisen for lånet og er den pris en låntager må betale tredjemand for at have lånet/pengene til sin rådighed. Lånerenten varierer med løbetid, risiko ved lånet osv. Læs mere om Lånerente |
| Lånetilbud |
Et lånetilbud er et tilbud på et lån. På lånetilbuddet fremgår lånetype, løbetid og rente. På lånetilbuddet fremgår de vilkår og betingelser der er, for at lånet kan udbetales. Et lånetilbud på f.eks. et realkreditlån er typisk gældende i 6 måneder. Læs mere om Lånetilbud |
| Lånservice |
Visse realkreditinstitutter har en lånservice med gratis overvågning af realkreditlån med henblik på vurdering af, om omlægning er relevant. Dog skal disse lånservices tages med et gran salt, da realkreditinstitutterne aldrig ville anbefale en konkurrent. Læs mere om Lånservice |
| M | |
|---|---|
| Makroøkonomi |
Makroøkonomi er studiet af de overordnede linjer i samfundsøkonomien. Typisk består dette i, at økonomiens aktører inddeles i grupper, og der opbygges en model af interaktionen imellem disse. Læs mere om Makroøkonomi |
| Mammon |
Mammon er et bibelsk ord som bruges om jordisk gods eller om en tankegang som sætter materiel rigdom højt. Læs mere om Mammon |
| Margin call |
Ved shorthandel skal du stille sikkerhed, som svarer til en del af de shortede aktiers markedsværdi. Hvis ikke det opfyldes, får du et margin call og skal indsætte flere penge. Hvis ikke, købes aktierne tilbage til aktuel kurs og din shortposition lukkes. Læs mere om Margin call |
| Marginalindkomst |
Marginalindkomsten er den forøgelse i indkomsten den enkelte skatteyder får ud af en ændring i sine forhold, f.eks. overarbejde, lønforhøjelse, skattelettelser mm. Læs mere om Marginalindkomst |
| Marginalskat |
Marginalskat er et udtryk for den samlede skat, der betales ved den højeste sats. Marginalskatten udtrykkes ofte som "Skatten på den sidst tjente krone". Læs mere om Marginalskat |
| Margingaranti |
Margingaranti bruges ved låneomlægning. En garanti fra et pengeinstitut for at et pantebrev vil blive tinglyst uden retsanmærkninger. Garantien dækker principielt forskellen mellem det gamle og det nye lån. Læs mere om Margingaranti |
| Markedsdybde |
Det antal købere og sælgere - og antal aktier - der er ved forskellige kurser. Læs mere om Markedsdybde |
| Markedsportefølje |
Markedsportefølje er i børsregi at have et bredt udsnit af aktier fra ét bestemt marked i sin portefølje f.eks. industri. Læs mere om Markedsportefølje |
| Markedsrente |
Markedsrenten er renten som er gældende på det frie marked dvs. her og nu. Markedsrenten svinger sammen med nationalbankens rente. Læs mere om Markedsrente |
| Markedsrisiko |
Markedsrisiko er risikoen for, at værdien af en portefølje af værdipapirer ændres, som følge af ændringer i de finansielle markeder. Dette kan være ændringer i valutakurser, rentesatser, aktiekurser mv. Læs mere om Markedsrisiko |
| Markedsværdi |
Et selskabs markedsværdi er antallet af aktier ganget med den aktuelle kurs. Læs mere om Markedsværdi |
| Matrikelnummer |
Et matrikelnummer er en ejendoms "cpr-nummer". De fleste faste ejendomme i Danmark har eget matrikelnummer, hvilket kan ses i tingbogen. Typisk består et matrikelnummer af tal, bogstaver og et ejerlav. Læs mere om Matrikelnummer |
| Medarbejderaktie |
En medarbejderaktie er en aktie, der er udstedt af et aktieselskab som led i en udbyttedelingsordning for medarbejderne eller tillæg til aflønning af de ansatte. For medarbejderaktier gælder der særlige beskatningsregler. Læs mere om Medarbejderaktie |
| Medarbejderobligation |
Medarbejderobligationer giver medarbejderne en stor skattefordel mod at de låner op til 10% af deres løn til arbejdsgiveren i fem år. Arbejdsgiveren trækker løbende en procentdel af medarbejderens løn, inden denne beskattes. Læs mere om Medarbejderobligation |
| Mellemskat |
Mellemskat er den skattesats der gælder for mellemindkomstgruppen i Danmark. Fra årsskiftet til 2009 bortfaldt mellemskatten for alle danskere, der havde en personlig indkomst under 347.200 kroner. Læs mere om Mellemskat |
| Merafkast |
Hvis en afdeling har givet et højere afkast end sit benchmark eller sammenligningsgrundlag er der opnået et merafkast. Læs mere om Merafkast |
| Merindtægt |
En merindtægt er betegnelsen for den del af en indtægt som overstiger den forventede indtægt. Læs mere om Merindtægt |
| Mindsterente |
Mindsterenten beregnes som gennemsnittet af effektive renter på udvalgte obligationer. Mindsterenten beregnes af Københavns Fondsbørs hvert halve år d. 1. januar og d. 1. juli.
Læs mere om Mindsterente |
| Minimumkurtage |
Minimumkurtage er det beløb som en investor ved gennemførsel af en handel skal betale i kurtage til en børsmægler. Læs mere om Minimumkurtage |
| Moderaktie |
En moderaktie er de oprindelige aktier i et selskab, når der udstedes nye aktier på baggrund af selskabets oprindelige kapital. Læs mere om Moderaktie |
| Modpartsrisiko |
Modpartsrisiko er risikoen for, at modparten i en aftale ikke kan overholde det, som der er aftalt. F.eks. en finansiel aftale, hvor et udlån til modparten ikke kan betales tilbage pga. modpartens konkurs. Læs mere om Modpartsrisiko |
| Momentum-investering |
En strategi, hvor investor kun køber de mest populære og omtalte papirer. Filosofien er, at de vil stige endnu mere end de øvrige aktier. Læs mere om Momentum-investering |
| Moms |
Moms er en forkortelse af Meromsætningsafgift. Momsen er en skat, der opkræves og afregnes af den sælgende virksomhed (af varer og ydelser). Den momspligtige virksomhed (sælgeren) afregner momsen til den offentlige myndighed. Læs mere om Moms |
| Momsfritagelse |
Momsfritagelse er en undtagelse fra reglen om, at virksomheder skal beregnes og opkræves moms af de varer og tjenesteydelser de sælger. Eksempelvis Momsfritages former for velgørenhed og almennytte. Læs mere om Momsfritagelse |
| Momsgrundlag |
Momsgrundlaget er det grundlag hvorpå momsen beregnes. Momsgrundlaget udregnes ved at tage varens eller ydelsens salgspris inklusive alle omkostninger. Læs mere om Momsgrundlag |
| Momspligtig |
Selvstændige virksomheder i Danmark, er momspligtige. Momspligten betyder at virksomhederne skal afregne moms til den danske stat af virksomhedens omsætning. Læs mere om Momspligtig |
| Morarente |
Morarente er et ekstra beløb, som en skyldner skal betale til kreditor som straf for at det lånte beløb betales for sent. Læs mere om Morarente |
| Morningstar |
Et internationalt anerkendt analyseinstitut,der fokuserer på investeringsforeninger. Læs mere om Morningstar |
| Msci |
MSCI er forkortelsen for Morgan Stanley Capital International. MSCI er et af de mest anvendte benchmarks for udviklingen i den globale økonomi. Læs mere om Msci |
| Multimedieskat |
Stilles telefoni, internetforbindelse og/eller computer til rådighed for en ansat,
med mulighed for at anvende disse privat, skal den ansatte betale multimedieskat af 3.000 kr. (2010) om året. Læs mere om Multimedieskat |
| Multiplikation |
Multiplikation (at gange) er en af de grundlæggende regnearter: addition, subtraktion, division og multiplikation. Metoden er et specialtilfælde af addition, nemlig omfattende de situationer, hvor man lægger flere tal af samme størrelse sammen. Læs mere om Multiplikation |
| Mutual funds |
Den amerikanske betegnelse for investeringsforeninger mv. I Storbritannien hedder investeringsforeninger unit trusts. Læs mere om Mutual funds |
| N | |
|---|---|
| Naic |
NAIC er forkortelsen for National Association of Investors Corporation. NAIC svarer til Dansk Aktionærforening og er den amerikanske aktionærforening. Læs mere om Naic |
| Nasdaq |
En amerikansk børs og et aktieindeks, hvor 70 procent af aktierne er teknologiaktier inden for computerindustri og telekommunikation. Læs mere om Nasdaq |
| Nedbringelse |
Nedbringelse er betegnelsen for en delvis indfrielse eller tilbagebetaling af et lån. Et lån nedbringes hver termin med det afdrag, der skal indbetales. Mange lån kan ydermere nedbringes ved indbetaling af ekstraordinære afdrag. Læs mere om Nedbringelse |
| Nedsparing |
Nedsparing betyder, at du bruger af din opsparing. Opsparingen kan være et kontant opsparet beløb eller friværdien i din bolig. Læs mere om Nedsparing |
| Nedsparingslån |
Nedsparingslån, realkredit- eller bankbaseret ordning for ejere af fast ejendom, som betyder, at man uden en traditionel omlægning af prioritetslån og uden en forhøjelse af ydelserne herpå kan få en del af boligens friværdi udbetalt kontant eller som måne Læs mere om Nedsparingslån |
| Negativ |
Negativ er når noget har en værdi der er mindre end nul. Læs mere om Negativ |
| Netbank |
Netbank er betegnelsen for banktjenester som kan bruges via internet. De fleste pengeinstitutter i Danmark tilbyder netbank-løsninger til kunderne i dag. Læs mere om Netbank |
| Netto |
Netto er en betegnelse for en mængde med fradrag for noget. Eksempelvis som boligejer er nettoydelsen den ydelse der skal betales efter SKAT. Læs mere om Netto |
| Nettoformue |
Nettoformuen beregnes ved at tage boligformuen, den finansielle formue og pensionsformuen fratrukket hele gælden Læs mere om Nettoformue |
| Nettokapitalindkomst |
Nettokapitalindkomst er nettobeløbet af en persons eller virksomheds kapitalindkomst Læs mere om Nettokapitalindkomst |
| Nettonutidsværdirente |
Nettonutidsværdirenten bruges til beregningen af hvor mange penge man skal lægge til side idag, for at betale en given ydelse i fremtiden. Der tages højde for inflation, skat og alternativ forrentning. Læs mere om Nettonutidsværdirente |
| Nettooverskud |
Nettooverskud er et udtryk for en virksomheds lønsomhed, efter alle drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter i virksomheden. Endvidere et udtryk for forskellen mellem en virksomheds indtægter og omkostninger i en afgrænset periode. Læs mere om Nettooverskud |
| Nettopengestrøm |
Nettopengestrøm er pengestrømme fra driften fratrukket pengestrømme til investeringer tillagt pengestrømme fra finansieringsaktiviteter og fratrukket udbytter. Læs mere om Nettopengestrøm |
| Nettoprovenu |
Nettoprovenuet er pantebrevets hovedstol fratrukket alle omkostninger i forbindelse med låneoptagelsen. Nettoprovenuet er det beløb, der udbetales ved afregning af lånet. Læs mere om Nettoprovenu |
| Nettorente |
Nettorenter er enten nettorenteindtægter eller nettorenteomkostninger - det kommer an på i hvilken forbindelse nettorenten optræder. Læs mere om Nettorente |
| Nettorenteindtægt |
Nettorenteindtægt er betegnelsen for en situation, hvor renteindtægterne er større end renteomkostningerne. Læs mere om Nettorenteindtægt |
| Nettoresultat |
Nettoresultat er et selskabs overskud efter skat. Læs mere om Nettoresultat |
| Nettoudbetaling |
En nettoudbetaling er en virksomheds nettoomkostning, der består af en given udbetaling fratrukket eventuelle indbetalinger eller fradrag. Læs mere om Nettoudbetaling |
| Nettovalutapengestrøm |
Nettovalutapengestrøm er enten en positiv eller negativ pengestrøm. Nettovalutapengestrømmen udspringer af valutaændringer. Den samlede pengestrømseffekt fra placering i en eller flere valutaer giver virksomhedens nettopengestrøm for en given periode Læs mere om Nettovalutapengestrøm |
| Neutralvægt |
Betegnelse, når en porteføljeforvalter forventer at f.eks. aktien eller landet følger markedet og derfor har en neutral holdning til køb eller salg. Læs mere om Neutralvægt |
| Nominallån |
Nominallån er lån, der ikke kan indekseres. Kan være både med fast og variabel rente. Læs mere om Nominallån |
| Nominel rente |
Den pålydende rente, der står på obligationer. Læs mere om Nominel rente |
| Nordea |
Nordea - en af Nordens førende finanskoncerner. Nordea er en af de førende finanskoncerner i Norden og Østersøregionen med hovedsæde på Christiansbro lige ud til Københavns kanal. Læs mere om Nordea |
| Nutidsværdi |
Nutidsværdien viser, hvad værdien af din investering er i år 1. Hvis du f.eks. køber et hus, skal du betale renter af dit lån. Nutidsværdien kan fortælle dig, hvad du skal betale, hvis værdien opgøres i dag. Læs mere om Nutidsværdi |
| Nykredit |
Nykredit koncernen er en af Danmarks førende finanskoncerner med aktiviteter inden for realkredit, bank, forsikring, pension, investering og ejendomsmæglervirksomhed. Nykredits hovedsæde, Glaskuben, ligger på Kalvebod Brygge på Københavns havnefront. Læs mere om Nykredit |
| Nykredit bank |
Nykredit Bank er primært en internetbank, der især henvender sig til kommende og nuværende boligejere. Læs mere om Nykredit bank |
| Nøgletal |
Beregninger til analyse af regnskaber og vurdering af selskaber. Nøgletal er blandt andre price/earning og kurs/indre værdi. Læs mere om Nøgletal |
| O | |
|---|---|
| Obligation |
Et gældsbevis, hvor udstederen forpligter sig til at betale renter og afdrag til køberen (investoren) på bestemte tidspunkter. Læs mere om Obligation |
| Obligationer |
Obligationer er en artsbetegnelse for en type værdipapir. Normalt anses obligationer for at være væsentlig mere sikre at investere i end eksempelvis aktier. Læs mere om Obligationer |
| Obligationsbeholdning |
Obligationsbeholdning er det antal obligationer målt i penge, en virksomhed eller person er i besiddelse af. Læs mere om Obligationsbeholdning |
| Obligationsejer |
En obligationsejer er en person eller virksomhed, der ejer en obligation. Læs mere om Obligationsejer |
| Obligationsemission |
Obligationsemissioner foregår enten som en blokemission eller som løbende emission. Blokemission: Udstedelsen sker ved obligationsseriens etablering. Løbende emission: Nye obligationer udstedes i en serie over en åbningsperiode på f.eks. 2 år. Læs mere om Obligationsemission |
| Obligationskurs |
Obligationskursen er prisen for en obligation. Læs mere om Obligationskurs |
| Obligationskurser |
Obligationskurser er udviklingen i handelskursen for en obligation. Læs mere om Obligationskurser |
| Obligationslån |
Optagelse af lån i obligationer, der er frit omsættelige værdipapirer. Læs mere om Obligationslån |
| Obligationsrente |
Obligationsrenten er renten på obligationen. Den kaldes ligeledes kuponrenten, rentefoden eller den pålydende rente. Læs mere om Obligationsrente |
| Obligationsrestgæld |
Obligationsrestgælden er ved kontantlån betegnelsen for restgælden på de bagvedliggende obligationer. Læs mere om Obligationsrestgæld |
| Obligationsudsteder |
En obligationsudsteder er det realkreditinstitut eller den virksomhed, der udsteder obligationer til salg. Som oftest udstedes disse på fondsbørsen. Staten udsteder derimod statsobligationer til salg på fondsbørsen. Læs mere om Obligationsudsteder |
| Omprioritering |
Omprioritering er når indestående lån indfries samtidig med at der optages nye lån. I visse tilfælde vil der i forbindelse med omprioritering kunne ske en forlængelse af løbetiden for de ældre lån. Det er ofte tilfældet i forbindelse med lån køb af bolig. Læs mere om Omprioritering |
| Omsætning |
En omsætning refererer indenfor regnskabsvæsen til en virksomheds salg målt i det enkelte lands valuta. Læs mere om Omsætning |
| Omsætningsaktiv |
Omsætningsaktiver er aktiver, eksempelvis varelagre, råvarebeholdning, tilgodehavender, kontanter og fordringer i øvrigt, hvormed der kan handles. Læs mere om Omsætningsaktiv |
| Omxc20 |
OMXC20 eller C20-indekset, tidligere KFX-indekset, står for OMX Copenhagen 20 og er et prisindeks over de 20 mest omsatte aktier på Københavns Fondsbørs. Læs mere om Omxc20 |
| Omxs30 |
OMXS30 er et aktieindeks baseret på de 30 mest omsatte aktier på Stockholms Fondsbørs. Læs mere om Omxs30 |
| Opec |
OPEC (Organization of the Petroleum Exporting Countries) har 11 medlemslande og dens formål er at koordinere oliepolitikken i medlemslandene, så olieproducenterne sikres fair og stabile priser, stabilt olieudbud. Læs mere om Opec |
| Opsigelsesvarsel |
Periode, der mindst skal gå fra et lån er opsagt til indfrielse til indfrielse kan ske. For fastforrentede obligationslån og kontantlån er varslet 2 måneder til en termin. Betingelserne fremgår af pantebrevet. Læs mere om Opsigelsesvarsel |
| Opsparing |
Opsparing defineres i samfundsøkonomisk sammenhæng som det der er tilbage af den disponible indkomst når forbruget er trukket fra. Privatøkonomisk er det ligeledes overskuddet, der imidlertid indsættes på eksempelvis en opsparingskonto. Læs mere om Opsparing |
| Option |
Med en option køber du retten, men påtager dig ikke forpligtelsen til at handle et værdipapir til en bestemt kurs på en fastsat dato. Optioner er en slags forsikring. Optioner er delt op i call optioner og put optioner, som giver ret til køb og salg. Læs mere om Option |
| Optionspræmie |
En optionspræmie er den pris, som en køber af en option betaler for at få retten, men ikke pligten, til at købe eller sælge det underliggende aktiv til en fastsat pris på et fremtidigt tidspunkt. Læs mere om Optionspræmie |
| Overbelåning |
Overbelåning er hvis der i en given ejendom eller anden genstand er gældsforpligtelser, der samlet overstiger ejendommens eller genstandens værdi. Læs mere om Overbelåning |
| Overført overskud |
Overført overskud er en særlig post i balancen under egenkapitalen. Den indeholder overførte beløb såvel fra sidste år som beløb henlagt af årets overskud. Læs mere om Overført overskud |
| Overkurs |
Overkursen er den del af udbudskursen, som ligger over 100. Læs mere om Overkurs |
| Overskud |
Overskud i en virksomhed er det restbeløb for en given periode, der er tilbage, efter at der er fratrukket omkostninger fra indtægter. Læs mere om Overskud |
| Overskudsfordeling |
En overskudsfordeling er en given virksomheds optjente overskud for en given periode der disponeres. Læs mere om Overskudsfordeling |
| Overskudsgrad |
Overskudsgraden (et nøgletal i procent) er en vurdering af en virksomheds udvikling. Overskudsgraden beregnes som det primære resultat x 100 divideret med omsætningen. Læs mere om Overskudsgrad |
| Overtagelsesdag |
I forbindelse med handel med fast ejendom er overtagelsesdagen den dag, hvor den nye ejer overtager rettigheder og forpligtelser for den handlede ejendom. Overtagelsesdagen fremgår af handelsaftalen. Læs mere om Overtagelsesdag |
| P | |
|---|---|
| Pantebrev |
Et pantebrev er et gældsbrev som normalt har pant i fast ejendom. Kreditor modtager løbende terminer fra debitor/husejeren, og sikkerheden består af pant i den faste ejendom. Læs mere om Pantebrev |
| Pantebrevsbeholdning |
En pantebrevsbeholdning er en samling af pantebreve. Både virksomheder og personer kan have pantebrevsbeholdninger, der kan opgøres i kroner eller i anden valuta. Læs mere om Pantebrevsbeholdning |
| Pantebrevslån |
Pantebrevslån er en låntype, som opnås ved at udstede et pantebrev til Dansk Pantebrevsbørs A/S. Pantebrevet sælges herefter videre til en investor, for eksempel et pengeinstitut, en pensionskasse eller et forsikringsselskab. Læs mere om Pantebrevslån |
| Pantehæftelse |
Pantehæftelsen er en sikkerhed i en ejendom for opfyldelse af en forpligtelse. Læs mere om Pantehæftelse |
| Pantsætning |
Pantsætning er et at give pant som sikkerhedsstillelse for et lån. Læs mere om Pantsætning |
| Pari |
Kurs 100. Indfrielse af et realkreditlån til pari betyder, at obligationsrestgælden indfries til kurs 100. Læs mere om Pari |
| Passiv |
Passiver er en samlet betegnelse for egenkapital, diverse hensættelser og fremmedkapital (gæld). Passiverne er et udtryk for den kapitalfremskaffelse, der skal finansiere aktiverne. Passiver og aktiver udgør det der til sammen kaldes balancen. Læs mere om Passiv |
| Passiv investering |
Passiv investering er en investering hvor investoren får en investeringsforening eller andre til at træffe beslutningerne om investeringen. Modsat er aktiv investering, hvor investoren selv tager alle beslutningerne omkring en given investering. Læs mere om Passiv investering |
| Pbs |
PBS, Payment Business Services (oprindeligt Pengeinstitutternes BetalingsSystemer) udvikler og driver løsninger inden for betalingskort og betalingsformidling, Læs mere om Pbs |
| Penge |
Mønter og sedler, udenlandsk valuta og betalingskort. Læs mere om Penge |
| Pengebinding |
Pengebinding er et udtryk for, formuen i en virksomhed er bundet i forskellige typer af aktiver i stedet for at være likvid. Læs mere om Pengebinding |
| Pengefordring |
Pengefordring er en fordring, der udelukkende lyder på penge og ikke varer eller tjenesteydelser. Læs mere om Pengefordring |
| Pengeinstitut |
Begrebet pengeinstitut er en fællesbetegnelse for en række finansielle virksomheder, heriblandt: banker, sparekasser og andelskasser.
Læs mere om Pengeinstitut |
| Pengeinstitutter |
Pengeinstitutter er en fælles betegnelse for banker, andelskasser og sparekasser Læs mere om Pengeinstitutter |
| Pengekreditor |
En pengekreditor er en "ikke-finansiel" investor, der yder et lån til en virksomhed. Lånet kan f.eks. være et forretningslån. Læs mere om Pengekreditor |
| Pengemarked |
Pengemarkedet er det marked hvor der bliver handlet med penge. Udbuddet sættes delvist af pengeudstederen, i Danmark Nationalbanken, og måles i pengemængden. Efterspørgslen derimod stammer fra husholdningerne og virksomhederne og deres behov for penge. Læs mere om Pengemarked |
| Pengemængde |
Pengemængden er et begreb som dækker over mængden af likvide aktiver i et samfund. Pengemængden består traditionelt af sedler og mønter, indestående på ikke bundne konti og indestående på ikke kortidsbundne konti. Checks og kreditkort tæller ikke med. Læs mere om Pengemængde |
| Pension |
En pension er en løbende ydelse, som en person modtager efter at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Læs mere om Pension |
| Pensionsafkastskat |
Pensionsafkastskat er den skat der beregnes med 15 pct. af afkastet af alle investeringer (bortset fra visse undtagelser). Læs mere om Pensionsafkastskat |
| Pensionsbidrag |
Et pensionsbidrag er en given virksomheds og medarbejders indbetaling til en pensionsordning. Læs mere om Pensionsbidrag |
| Pensionsfond |
En pensionsfond er en selvstændig fond, der dækker medarbejdernes fremtidige krav på pension. Både virksomhederne og medarbejderne indbetaler til pensionsfonden. Læs mere om Pensionsfond |
| Pensionsindbetaling |
Pensionsindbetaling er indbetalingen af en ydelse på en pensionsordning. Pensionsindbetalingen kan foretages privat eller via en pensionsløsning på vedkommendes arbejdsplads. Læs mere om Pensionsindbetaling |
| Pensionskasse |
En pensionskasse er en ikke-statslig organisation, der udbetaler alderspensioner og forvalter midler opsparet til dette formål. Ofte tegnes tilknyttede invalide-, livs- og ulykkesforsikringer. De forsikrede betegnes medlemmer. Læs mere om Pensionskasse |
| Pensionsløsning |
Pensionsløsning er et udtryk for den samlede løsning omkring pension. Pensionsløsninger kan eksempelvis være medarbejderpension eller privatpension, men der kan også henledes til eksempelvis ratepension, kapitalpension m.v. Læs mere om Pensionsløsning |
| Pensionsmidler |
Pensionmidler er penge som er investeret i dit navn, men som du ikke bare kan hæve fra den ene dag til den anden. Hvis der er tale om penge som er bundet i en pensionsordning er disse normalt underlagt visse begrænsninger. Læs mere om Pensionsmidler |
| Pensionsopsparing |
Pensionsopsparing er den opsparing, du lægger til side via en pensionsordning til din alderdom og som du kan trække fra i skat efter nærmere regler. Læs mere om Pensionsopsparing |
| Pensionsordning |
En pensionsordning er en formel ordning, hvor en virksomhed i overensstemmelse med aftaler og vedtagne love bidrager helt eller delvist til en eller flere ansattes pensionsydelser. F.eks. kan en virksomhed indbetale 10% af en medarbejders løn til pension. Læs mere om Pensionsordning |
| Pensionsret |
Pensionsret er retten til at få pension i henhold til vilkårene for en eller flere bestemte pensionsordninger. Læs mere om Pensionsret |
| Pensionsrådgivning |
Pensionsrådgivning handler om at få mest ud af pensionsordningen. Kort sagt sikre sig at der er råd til de ting der ønskes pensionsalderen indtræder. Læs mere om Pensionsrådgivning |
| Pensionsudbetaling |
Pensionsudbetalingen er udbetalingen af en pensionsydelse i henhold til vilkårene for en bestemt pensionsordning. Læs mere om Pensionsudbetaling |
| Pensionsudbyder |
Pensionsudbyder er den virksomhed, der udbyder pensionsordninger. Læs mere om Pensionsudbyder |
| Performance |
Det samlede resultat af investeringerne i en enkelt investeringafdeling. Afkastet opgøres i procent på følgende måde: Årets afkast i procent = ((indre værdi ultimo året + geninvesteret udlodning) / (indre værdi primo året)- 1) x 100. Læs mere om Performance |
| Periodisering |
Periodisering er når en virksomhed bogfører/henfører indtægter og udgifter til de perioder, de hører til. Periodiseringen giver et reelt billede af en periodes lønsomhed. Læs mere om Periodisering |
| Personlig hæftelse |
Personlig hæftelse er at man hæfter med alt, hvad man ejer og fremtidig erhverver. Groft sagt: hæfter du personligt for et boliglån og ikke kan betale afdragene, kan den der låner dig pengene kræve at du sælger ud af dine ejendele indtil du kan betale. Læs mere om Personlig hæftelse |
| Personskatteloven |
Personskatteloven fungerer på mange måder som når du modtager løn fra din arbejdsgiver. Du kan dog fratrække udgifter i driften fra det skattepligtige beløb, samt du undgår ejendomsværdiskat, så længe du bor i din bolig. Læs mere om Personskatteloven |
| Placeringsforening |
Placeringsforeninger er en investeringsforening af typen specialforeninger, som har lidt friere investeringsgrænser end almindelige investeringsforeninger. Læs mere om Placeringsforening |
| Plovmand |
En plovmand er en 500-kroneseddel. 500-kronesedlen fik sit tilnavn, da man i 1910 satte Danmarks anden 500-kroneseddel i omløb med en tegning af en mand, der pløjer med tospand som et symbol på Danmark som landbrugsland. Læs mere om Plovmand |
| Portefølje |
Samlet beholdning af værdipapirer. Er der mere end ét værdipapir, er der en portefølje. Porteføljen skal normalt sammensættes på en måde, så risikoen begrænses for generelle tab på aktierne. Læs mere om Portefølje |
| Porteføljemanager |
En porteføljemanager er en professionel investor, der mod betaling styrer værdipapirinvesteringer og værdipapirbeholdninger for andre investorer. Læs mere om Porteføljemanager |
| Porteføljepleje |
Porteføljepleje er hvis man ikke selv ønsker at står for det praktiske i forbindelse med at investere, kan man lave en aftale om porteføljepleje med en bank, hvor banken så investerer og administrerer det investerede beløb. Læs mere om Porteføljepleje |
| Price earning |
Price Earning (PE) er kursen på en aktie divideret med indtjeningen pr. aktie. Dvs. prisen for at købe sig til én krones overskud i en virksomhed. Tallet findes ofte i kurslisterne i aviserne. Læs mere om Price earning |
| Primo |
Primo er direkte oversat "i begyndelsen". Primo anvendes inden for regnskab og økonomi ofte som henvisning til tidspunktet for en periodes start modsat ultimo. Læs mere om Primo |
| Prioritetsbyggelån |
Prioritetsbyggelånet er et byggelån med sikkerhed i fast ejendom, som er optaget eller ydet til udførelse af et byggeri. Læs mere om Prioritetsbyggelån |
| Prioritetslån |
Prioritetslånet består normalt af et pantebrevslån og en indlånskonto, der har samme rente som lånet. På indlånskontoen kan man frit sætte ind og hæve. Prioritetslånet er derfor en slags udvidet kassekredit med sikkerhed i boligen. Læs mere om Prioritetslån |
| Pris |
En pris er den mængde penge der skal betales for at få én enhed af en vare, tjenesteydelse eller produktionsfaktor angives som prisen. Læs mere om Pris |
| Prisindeks |
Et prisindeks (pristal) udtrykker udvikling i et sammenvejet sæt varer eller andre goder. Tilsvarende indeks anvendes til vurdering af udviklingen i priser på værdipapirer, f.eks. det danske OMXC20. Læs mere om Prisindeks |
| Privat pantebrev |
Et privat pantebrev er betegnelsen for et privat lån med pant i fast ejendom, hvor lånet er ikke er ydet af et realkreditinstitut. Læs mere om Privat pantebrev |
| Privatbudget |
Privatbudgettet skal vise hvor mange penge der er brug for til at betale de daglige personlige udgifter såsomferie, mad, tøj mv. Ydermere giver mange budgetprogrammer mulighed for at se frem i tiden dvs. hvornår skal der betales store regninger. Læs mere om Privatbudget |
| Private-banking |
Private banking er individuel rådgivning til privatkunder om pension, indkomst, ejendom, formue og investeringer. Den typiske private banking kunde er formuende med mere end 10 mio. kroner. Private banking kaldes også wealth management. Læs mere om Private-banking |
| Privatrådgiver |
En privatrådgiver har til opgave at rådgive dig som privatforbruger, så du er stillet bedst muligt. Læs mere om Privatrådgiver |
| Privatøkonomi |
Privatøkonomi er alt der relaterer sig til den private del af en økonomi, eksempelvis billån, boliglån m.v. Læs mere om Privatøkonomi |
| Pro anno |
Pro anno er latin og betyder: Om året. Skrives ofte også som p.a. Læs mere om Pro anno |
| Pro rata |
Debitorer, der hæfter pro rata, hæfter hver især for en nærmere angivet del af gælden. Denne begrænsede hæftelse gælder både overfor kreditor og mellem debitorerne indbyrdes. Bruges også om kautionister, der hver især har kautioneret for en del af et lån. Læs mere om Pro rata |
| Procent |
Procent (forkortet pct. eller repræsenteret med procenttegnet: %) betyder "per hundrede" - altså 100-dele. Så 25 procent er altså det samme som 25/100, 25 100-dele eller en fjerdedel. Læs mere om Procent |
| Procentpoint |
Procentpoint er en numerisk ændring. Hvis du f.eks har et lån til 6% i rente og der sker en rentestigning på 0,5 procentpoint, så er lånets rente på 6,5%. Hvis lånet så falder med 1 procentpoint, så er renten på lånet 5,5%. Læs mere om Procentpoint |
| Professionelle foren |
Professionelle foreninger (fåmandsforeninger) er en særlig type foreninger, der alene henvender sig til såkaldte professionelle investorer - som f.eks. pensionskasser. Læs mere om Professionelle foren |
| Promille |
Promille betyder tusindedele. Ordet stammer fra latin og betyder ?per tusind?. Promille angives ofte vha. tegnet ? ? eller alternativt ?o/oo?, hvis ikke specialtegnet er tilgængeligt. 1 promille er 1/10 procent. Læs mere om Promille |
| Protektionisme |
Protektionisme er den økonomiske politik, hvor indenlandske industrier favoriseres gennem indførelse af høje tariffer og andre regulationer, hvis formål er at mindske import. Læs mere om Protektionisme |
| Provenu |
Det beløb, som du får udbetalt efter fradrag af omkostninger og kurstab. Læs mere om Provenu |
| Påkrav |
Et påkrav er betegnelsen for en rykkerskrivelse om en forfalden betaling. F.eks. en terminsydelse på et boliglån. Læs mere om Påkrav |
| Påtegning |
Tilføjelse på et dokument, fx på et pantebrev, som ændrer pantebrevets oprindelige vilkår. Læs mere om Påtegning |
| R | |
|---|---|
| Ratepension |
En ratepension er en pensionsopsparing som udbetales i månedlige rater, over mindst 10 år. Ratepensionen kan tidligst udbetales fra det 60. år, og sidste rate skal udbetales senest ved det 85. år. Læs mere om Ratepension |
| Rating |
Ved udarbejdelse af en rating, tages der hensyn til virksomhedens grundlæggende økonomi, den aktuelle status mv. Ved at bruge rating er det muligt at forudse en virksomheds udsigter til økonomisk succes eller økonomisk nedtur. Læs mere om Rating |
| Ratingbureau |
Et ratingbureau overvåger udstederne af obligationer og investeringsbeviser og vurderer de enkelte udstederes kreditværdighed - den såkaldte investment rating. De mest kendte bureauer er Standard & Poor's, Moody's og Morningstar. Læs mere om Ratingbureau |
| Realafkast |
Realafkastet er afkast af en investering efter korrektion for inflationen. Læs mere om Realafkast |
| Realkredit |
Realkredit lån er den typiske finansieringsform på langt de fleste ejerboliger i Danmark. Løbetiden på et realkreditlån er typisk 20 eller 30 år, men i de senere år er flere løsninger kommet frem. Læs mere om Realkredit |
| Realkreditinstitut |
Finansiel institution, der i henhold til Lov om finansiel virksomhed har eneret på at yde lån mod registreret pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer. Læs mere om Realkreditinstitut |
| Realkreditlån |
Et realkreditlån er et lån ydet af et realkreditinstitut mod pant i fast ejendom. Læs mere om Realkreditlån |
| Realkreditobligation |
Obligationer, som er udstedt af et realkreditinstitut, og som er noteret på en fondsbørs. Læs mere om Realkreditobligation |
| Realkreditovervågning |
En realkreditovervågning er det at få overvåget sine realkreditlån i boligen. Hvis der opstår en økonomisk fordel i at omlægge sine realkreditlån betyder realkreditovervågningen at man automatisk modtager besked. Læs mere om Realkreditovervågning |
| Realløn |
Realløn er indkomst renset for inflation/deflation. Realløn betegner, hvad forbrugeren reelt får ud af sine penge. Hvis reallønnen er steget, har forbrugeren større overskud eller mulighed for at købe mere for sin løn end tidligere. Læs mere om Realløn |
| Realrente |
Realrenten er betegnelsen for den rente der fremkommer som den nominelle rente (påtrykte rente, kuponrenten, pålydende rente mm) fratrukket inflationen. Læs mere om Realrente |
| Rebalancering |
Rebalancering er at sørge for at genetablere en balance i din investeringsportefølje, så du søger at optimere afkastet uden at løbe unødig stor risiko. Læs mere om Rebalancering |
| Recession |
Fald i den økonomiske aktivitet i samfundet. Læs mere om Recession |
| Refinansiering |
For rentetilpasningslån er refinansiering det samme som rentetilpasning. Ved refinansieringen/rentetilpasningen fastsættes renten for den kommende periode. Læs mere om Refinansiering |
| Regneark |
Et regneark er et computerprogram som præsenterer en 2-dimensional tabel med indtastede tal og formler til at lave automatiske beregninger med de indtastede data, f.eks. et budget. Læs mere om Regneark |
| Regnskabsafdeling |
En regnskabsafdeling er den afdeling, der varetager en virksomheds bogføring og regnskabsarbejde. Læs mere om Regnskabsafdeling |
| Regnskabsopgørelse |
En regnskabsopgørelse er en opstilling af f.eks. en balance, en pengestrømsopgørelse, en resultatopgørelse eller en egenkapitalopgørelse. Læs mere om Regnskabsopgørelse |
| Regnskabsperiode |
En regnskabsperiode er et tidsrum for den periode, som en resultatopgørelse eller regnskabsopgørelse omfatter. Tidsrummet for en regnskabsperiode kan være f.eks et kvartal, et halvår eller et år. Læs mere om Regnskabsperiode |
| Rejsegodtgørelse |
Lønmodtagere som har udgifter i forbindelse med rejse til et midlertidigt arbejdssted, kan modtage skattefri rejsegodtgørelse fra deres arbejdsgiver. Rejsegodtgørelsen er skattefri og kan enten udbetales efter regning eller efter standardsatserne. Læs mere om Rejsegodtgørelse |
| Relaksation |
At frigøre en frastykket ejendom for den oprindelige gæld, der hvilede på hele ejendommen, hvorved gælden samles på hoved(rest)ejendommen. Læs mere om Relaksation |
| Remburs |
Remburs er en skriftlig tilkendegivelse fra en bank om, at den forpligter sig til at betale et givet beløb mod indlevering af nøje specificerede dokumenter. dvs. en remburs skal sikre, at køber får varerne, og at sælger får sine penge.
Læs mere om Remburs |
| Rentabilitet |
Rentabilitet er en måde at måle det procentvise afkast af en investering eller en virksomhed. Læs mere om Rentabilitet |
| Rente |
Når man låner penge ud til en bank ved at sætte dem ind på sin opsparingskonto, får man rente fra banken. Når man låner penge af f.eks. en bank, skal man i stedet betale rente. Renten angives oftest som en procentsats per betalingsperiode eller per år. Læs mere om Rente |
| Rentearbitrage |
Rentearbitrage er betegnelsen for finansielle transaktioner, hvor man udnytter forskelle i rentesatser på forskellige pengemarkeder. Læs mere om Rentearbitrage |
| Rentefølsomhed |
Rentefølsomheden udtrykker, hvor følsom værdien af en portefølje er overfor en ændring af markedsrenten. Positiv rentefølsomhed er at porteføljeværdien vokser, når markedsrenten stiger. Negativ rentefølsomhed er at værdien falder, når renten stiger. Læs mere om Rentefølsomhed |
| Renterisiko |
Renterisiko er risikoen for, at værdien af en portefølje af rentebærende værdipapirer (f.eks. obligation) ændres, ved ændring af renteniveauet i de finansielle markeder. Renterisikoen opgøres ved beregning af varighed, rentefølsomhed eller Value-at-Risk. Læs mere om Renterisiko |
| Rentes rente |
Rentes rente betyder f.eks. ved en investering over 2 år at, der giver en vis forrentning om et år, men at forrentningen over to år både er af det oprindelige beløb og af renten fra det første år. Læs mere om Rentes rente |
| Rentestruktur |
Rentestrukturen viser de løbende forskydninger i rentekurven f.eks. pga. udlandets rentekurver, konjunkturer og den førte finanspolitik eller den danske penge- og finanspolitik eller konjunkturer, vækst, arbejdsløshed, inflation. Læs mere om Rentestruktur |
| Rentetilpasningslån |
Kontantlån som refinansieres hvert 1- 5 år alt efter hvilken refinansieringsperiode man har valgt. Renten og ydelsen tilpasses renteniveauet på refinansieringstidspunktet. Til finansiering af lånene udstedes obligationer med løbetider på 1-5 år. Læs mere om Rentetilpasningslån |
| Rentetilskrivning |
Rentetilskrivning er bogføring af de optjente renter. Rente af indlån bogføres hver den 30.12., mens rente af udlån bogføres ved udgangen af hvert kvartal, eksempelvis den 31. marts. Læs mere om Rentetilskrivning |
| Renteudbetaling |
En renteudbetaling er den faktiske betaling af en given periodes tilskrevne renter. Læs mere om Renteudbetaling |
| Reporente |
Centralbankernes (nationalbankernes) genbelåningsrente - bruges til regulering af de korte rentesatser. Læs mere om Reporente |
| Reserve |
En reserve er den del af en virksomheds egenkapital, der foruden virksomhedskapitalen er afsat med henblik på at imødegå fremtidige økonomiske behov eller økonomiske vanskeligheder. Læs mere om Reserve |
| Reservefond |
Opsparing på en særlig konto og lovpligtigt for realkreditinstitutter. Reservefondens størrelse beregnes i forhold til udlånets størrelse, og fondens formål er at kunne imødegå tab, således at obligationsejerne sikres betaling på trods af eventuelle tab Læs mere om Reservefond |
| Reservefondsbidrag |
Reservefondsbidrag var et beløb, der tidligere blev opkrævet ved lov løbende hos en debitor på et realkreditlån. Beløbet blev hensat på en konto til imødegåelse af evt. tab. Ved lånets indfrielse fik låntageren udbetalt saldoen på reservefonden. Læs mere om Reservefondsbidrag |
| Restance |
Restance er betegnelsen for det skyldige beløb for en terminsydelse, når sidste betalingsfrist er overskredet. Læs mere om Restance |
| Restgæld |
Restgæld er det beløb man skylder væk. Restgælden beregnes for hver termin, idet afdraget den første termin trækkes fra hovedstolen, den næste termin trækkes afdraget fra det herved fremkomne beløb osv. Læs mere om Restgæld |
| Restskat |
Restskat er det skattebeløb, der skal efterbetales til skattevæsenet, idet der ikke er indbetalt nok i løbet af et skatteår. Læs mere om Restskat |
| Resultatopgørelse |
Resultatopgørelsen er den del af et regnskab, der viser hvordan den enkelte regnskabsperiode er gået og opgøres som forskellen mellem omsætning og omkostninger. Resultatet forklarer ændringen i egenkapitalen. Læs mere om Resultatopgørelse |
| Retsafgift |
Staten opkræver et fast beløb på 1.400 kr. for at indføre et pantebrev i ejendommens tingbogsattest. Læs mere om Retsafgift |
| Retsanmærkning |
En retsanmærkning er tinglysningskontorets anmærkning på et tinglyst dokument om at det der står i tingbogen og dokumentets indhold ikke er i overensstemmelse. Læs mere om Retsanmærkning |
| Revisor |
En revisor er en person, der har som arbejde at revidere regnskaber, det vil sige at kontrollere deres rigtighed - om bilag forefindes, kontoplanen overholdes m.m. Læs mere om Revisor |
| Rigdom |
Rigdom er et økonomisk begreb, som bruges om et overskud af værdier. Læs mere om Rigdom |
| Risikobetonet |
Risikobetonet er betegnelsen for at noget indebærer en vis risiko. F.eks. en investering i usikre værdipapirer. Læs mere om Risikobetonet |
| Risikofaktor |
En risikofaktor er en hændelse, som skaber en uønsket situation, hvis den opstår. F.eks. ved en investering i usikre værdipapirer, så er risikofaktoren at hele investeringen går tabt. Læs mere om Risikofaktor |
| Risikomargen |
En risikomargen er den ekstra godtgørelse, som et forsikringsselskab kræver for at påtage sig en nærmere bestemt risiko. Læs mere om Risikomargen |
| Risikopræmie |
Risikopræmie er en betegnelse for merafkastet man får ud over den risikofrie rente, når man vælger at investere i et risikofyldt værdipapir. Læs mere om Risikopræmie |
| Risikospredning |
Risikospredning sker ved at investere i flere forskellige værdipapirer. Den samlede investering er derfor ikke så følsom, hvis et enkelt papir falder i kurs. Risikospredning fås for eksempel ved at købe investeringsbeviser i en investeringsforening. Læs mere om Risikospredning |
| Rykning |
Rykning bruger man hvis et nyt lån skal stå foran et ældre lån i prioritetsrækkefølgen. Det ældre lån skal derfor rykkes. Læs mere om Rykning |
| Rykningsklausul |
En rykningsklausul er en bestemmelse i et pantebrev. Rykningsklausulen angiver hvilke lån og på hvilke betingelser disse kan få bedre prioritetsstilling end det pågældende pantebrev. Læs mere om Rykningsklausul |
| Rykningspåtegning |
Påtegning på et pantebrev om, at det fremtidig skal respektere en servitut eller en pantehæftelse, som pantebrevet ikke før har respekteret. Hvis der ikke er en rykningspåtegning, vil servitutten eller pantehæftelsen få prioritet efter pantebrevet. Læs mere om Rykningspåtegning |
| Rådgiver |
En rådgiver er en person, der yder rådgivning om forskellige forhold. På BankTorvet.dk menes der som udgangspunkt en bankrådgiver eller en uvildig økonomisk rådgiver. Læs mere om Rådgiver |
| Rådgiverbasen |
RådgiverBasen er et opslagsværktøj på BankTorvet.dk, hvor det er muligt at strakssøge en rådgiver med primært udgangspunkt i rådgiverens arbejdsområder. Læs mere om Rådgiverbasen |
| Rådgivning |
Rådgivning giver indsigt som du måske ikke selv har, idet en rådgiver har dybere kendskab til specifikke forhold. Det kunne være rådgivning i forbindelse med den rette pensionsordning, valget imellem ratepension og kapitalpension eller noget helt andet. Læs mere om Rådgivning |
| Rådighedsbeløb |
Rådighedsbeløbet er det beløb du har til rådighed til forbrug efter alle dine faste omkostninger og udgifter er betalt. Det vil sige de penge, der er tilbage når du har betalt husleje/termin, afdrag på bilen, forsikringer osv. Læs mere om Rådighedsbeløb |
| Rådighedsbudget |
Budget, der viser, hvad der er tilbage af den private indkomst, når faste udgifter (u. husleje) og privatforbrug er trukket fra. Budgettet fortæller hermed, hvor meget der er råd til at bo for. Rådighedsbudget opstilles inden der kigges på ny bolig. Læs mere om Rådighedsbudget |
| Rådighedsservitut |
En rådighedsservitut er en servitut som giver en anden end ejendommens ejer en rådighed over ejendommen eller dele af denne, f.eks. en ret til at gå et bestemt sted på ejendommen (en færdselsret). Læs mere om Rådighedsservitut |
| S | |
|---|---|
| Salgsprovenu |
Salgsprovenuet er den merværdi, der modtages i forbindelse med et salg i forhold til de forbundne omkostninger. Læs mere om Salgsprovenu |
| Salling bank |
Salling Bank blev stiftet den 20. maj 1876 og har dermed dybe historiske rødder i Skive, Salling og Fjends. Banken er en selvstændig og uafhængig lokalbank med en aktiekapital på 30 mio. kr. Læs mere om Salling bank |
| Samejekontrakt |
En samejekontrakt er en aftale, der angiver hvordan ejere til en given fælles ejendom, skal forholde sig i forhold til ejendomsretten. Læs mere om Samejekontrakt |
| Saxess |
SAXESS er handelssystemet børserne i Danmark, Island, Sverige og Norge bruger. Børsmæglere opretter ordrer i systemet og systemet sørger så for at sammenkoble købere med sælgere. Læs mere om Saxess |
| Saxo bank |
Saxo Bank - en dansk investeringsbank. Saxo Bank A/S er en dansk investeringsbank med speciale i online-investeringer på de internationale kapitalmarkeder. Banken har hovedsæde i København. Læs mere om Saxo bank |
| Sdo-lån |
Begrebet SDO-lån dækker over lån udstedt med baggrund i Særligt Dækkede Obligationer. Banker og realkreditselskaber har mulighed for at tilbyde ubegrænset løbetid og ubegrænset afdragsfrihed. Læs mere om Sdo-lån |
| Selskab |
Et selskab er normalt betegnelsen for et aktieselskab eller et anpartsselskab med to eller flere deltagere, der driver virksomhed i fællesskab. Læs mere om Selskab |
| Selvangivelsen |
Selvangivelsen er en elektronisk årlig opgørelse over en persons eller virksomheds skattepligtige indkomst og formue. Læs mere om Selvangivelsen |
| Selvsalg |
Et selvsalg er et udtryk oftest brugt ved salg af ejerboligere, hvor en boligejer ønsker at sælge sin bolig selv. Selvsalg har kontante fordele da ejendomsmæglerens salær mv. spares. Endvidere kender sælger boligen bedst hvilket kan betyde hurtigere salg. Læs mere om Selvsalg |
| Serielån |
Serielån er et lån man afdrager med et fast afdrag hver termin. Læs mere om Serielån |
| Servitut |
Servitut bruges normalt til at vise en begrænsning i ejerens rådighed eller ejendom, f.eks. kommunale byudviklingsplaner, færdselsret over ejendommen osv. Servitutter kan tinglyses. Læs mere om Servitut |
| Servitutattest |
En servitutattest udstedes af en landinspektør, efter at han har konstateret, at de tinglyste servitutter på en ejendom er overholdt. Læs mere om Servitutattest |
| Sharpe ratio |
Sharpe ratio udtrykker afkastet af en investering set i forhold til risikoen. Risikoen måles på værdipapirets historiske følsomhed. Sharpe ratio bruges ofte til at vurdere risikoen ved en investering Læs mere om Sharpe ratio |
| Short position |
Short position betyder at der sælges værdipapirer, som endnu ikke er købt. Der sælges typisk short i forventning om, at værdipapirerne senere kan købes til en lavere kurs. Læs mere om Short position |
| Sikkerhedsmargin |
Sikkerhedsmargin bruges ofte som en betegnelse for belåningsgrænsen for et aktiv. En sådant aktiv kan være aktier, obligationer eller en ejendom. Læs mere om Sikkerhedsmargin |
| Skadesløsbrev |
Skadesløsbrevet er et pantebrev, der giver sikkerhed for et bestemt løbende mellemværende, dog maksimeret til et bestemt beløb. Læs mere om Skadesløsbrev |
| Skat |
Skat er de penge som borgere i et samfund skal betale for at der er råd til at betale for skoler, sygehuse, børnehaver, plejehjem, veje mv. Læs mere om Skat |
| Skatteaktiv |
Et skatteaktiv er skatteværdien af et fremførselsberettiget underskud eller den negative udskudte skat. Læs mere om Skatteaktiv |
| Skatteankenævn |
Et skatteankenævn er den første klageinstans hvor der behandles klager over afgørelser truffet af det lokale skattecenter. Skattesagerne er både vedrørende almindelige skatteydere og fra selvstændigt erhvervsdrivende. Læs mere om Skatteankenævn |
| Skattebeløb |
Et skattebeløb er det beløb, der skal betales til SKAT i indeværende indkomstår. Læs mere om Skattebeløb |
| Skatteberegning |
En skatteberegning er skattemyndighedernes beregning og opgørelse af den skattepligtige indkomst heri udregningen af den skat, der skal betales af den samlede indkomst. Læs mere om Skatteberegning |
| Skattebyrde |
En skattebyrde er det beløb en privatperson, en virksomhed eller organisation skal betale i skat. Læs mere om Skattebyrde |
| Skattefordel |
En skattefordel er en fordel der bevirker, at en person, virksomhed eller organisation skal betale mindre i skat. Læs mere om Skattefordel |
| Skattefradrag |
Skattefradrag er en betegnelse for forhold, der kan modregnes i skatteangivelsen og derved reduceres det skattebeløb, der skal betales til SKAT. Læs mere om Skattefradrag |
| Skattefri |
Skattefri betyder, at der ikke skal svares skat (betales skat). Læs mere om Skattefri |
| Skattefrie portefølje |
Skattefri portefølje er en lovmæssig anordning, der kan have indflydelse på den skat der skal betales til staten i forbindelse med såvel tab som gevinst, under forudsætning af at kriterierne for at være omfattet den skattefri portefølje er opfyldt. Læs mere om Skattefrie portefølje |
| Skattelettelse |
En skattelettelse er en nedsættelse af skatten, for alle, for én eller flere bestemte grupper i befolkningen eller for en enkelt person. Det beløb hvormed skatten sættes ned kaldes også for skattelettelse. Læs mere om Skattelettelse |
| Skattelovgivning |
Skattelovgivning er en betegnelse for alle de love, der direkte eller indirekte vedrører skatten såvel privat som erhvervsmæssigt. Læs mere om Skattelovgivning |
| Skatteoptimering |
Skatteoptimering handler om at virksomheder eller private får nedbragt den samlede mængde penge der skal betales til skat. Læs mere om Skatteoptimering |
| Skattepligtig |
En skattepligtig er en given person eller virksomhed, der skal betale skat til staten af indkomsten eller værdier. Læs mere om Skattepligtig |
| Skatteprocent |
Skatteprocenten er den procentsats, der betales i skat til enten kommune, kirke, amt eller stat. Læs mere om Skatteprocent |
| Skatter |
Skatter er en betegnelse for penge der opkræves af f.eks. staten eller kommunerne. Skatter bruges til dækning af disses udgifter, men uden at være knyttet til bestemte udgifter, modsat afgifter. Læs mere om Skatter |
| Skattereform |
En skattereform er lovgivningsmæssige forhold omhandlende skatten. Læs mere om Skattereform |
| Skatteregnskab |
Et skatteregnskab er en opgørelse, der opstilles med det formål at oplyse skattemyndighederne om en virksomheds skattepligtige indkomst og formue. Læs mere om Skatteregnskab |
| Skift bank |
Skift bank - eller bankskifte - er, når en kunde skifter sin nuværende bankleverandør ud med et andet pengeinstitut. Læs mere om Skift bank |
| Skifteret |
Skifteretten er en afdeling af en byret. I skifteretten behandler man spørgsmål om "skifte" af formuer. F.eks. når en formue helt eller delvist skal flyttes fra en virksomhed eller person til en eller flere andre virksomheder eller personer. Læs mere om Skifteret |
| Skifteretsattest |
En skifteretsattest er et dokument udstedt af skifteretten efter en persons død. Skifteretsattesten bruges enten når den efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo eller hvis boet er overtaget til privat skifte. Læs mere om Skifteretsattest |
| Skøde |
Et skøde er et dokument, hvor ejendomsretten til en fast ejendom overdrages på nærmere angivne vilkår og som tinglyses som adkomst for den der køber ejendommen. Skødet kan være ubetinget eller betinget af f.eks. købesummens betaling. Læs mere om Skøde |
| Smallcap |
SmallCap er Københavns Fondsbørs kursliste over selskaber med mindre omsætning på børsen. SmallCap står i kontrast til selskaber i f.eks. OMXC20 der har betydeligt mere omsætning. Læs mere om Smallcap |
| Solidarisk hæftelse |
Solidarisk hæftelse betyder, at flere personer hver især hæfter fuldt ud for samme gældsforpligtelse. Hvis en af debitorerne ikke betaler sin del, kommer de andre til også at betale for den der ikke har betalt. Læs mere om Solidarisk hæftelse |
| Soliditetsgrad |
Soliditetsgrad er et nøgletal til at vurdere værdien i en virksomhed. Det beregnes som egenkapitalen divideret med de samlede aktiver. Hvis en virksomhed har belånt stort set alle sine værdier er soliditetsgraden lav. Læs mere om Soliditetsgrad |
| Solvens |
Solvens er adgang til egne penge til dækning af eventuelle tab. Solvensen består af egenkapital, hybridkapital og ansvarlig lånekapital. Graden af solvens bestemmes af loven. Læs mere om Solvens |
| Solvensgrad |
Egenkapitalen i forhold til balancesummen i en virksomhed er betegnelsen for solvensgraden og er et mål for virksomhedens solvens. Læs mere om Solvensgrad |
| Sort arbejde |
Sort arbejde (måneskinsarbejde) er en tjenesteydelse som bliver belønnet kontant eller i naturalier men hvor den der udfører tjenesten ikke meddeler denne indkomst til SKAT. Læs mere om Sort arbejde |
| Sortstemplet lån |
Et sortstemplet lån er et lån, hvis pålydende rente på udbetalingstidspunktet er mindre end mindsterenten ifølge Kursgevinsloven. Læs mere om Sortstemplet lån |
| Sp |
SP står for Særlig Pensionsordning. SP blev vedtaget af den socialdemokratiske regering i 1997. Læs mere om Sp |
| Sp ordning |
SP ordningen er en offentligt kontrolleret og obligatorisk pensionsordning. SP er en forkortelse for Særlig Pensionsordning. SP ordningen blev politisk vedtaget i 1997. Læs mere om Sp ordning |
| Sparbank |
Sparbank er et større dansk pengeinstitut med hovedsæde i Skive Læs mere om Sparbank |
| Sparekasse |
En sparekasse er et pengeinstitut, der er organiseret som en selvejende institution. Betegnelsen benyttes tillige om tidligere sparekasser, der er blevet omdannet til aktieselskaber, såkaldte sparekasseaktieselskaber. Læs mere om Sparekasse |
| Sparekasser |
Sparekasser er en bred betegnelse for den type pengeinstitut, der er en sparekasse. Modsat til banker og andelskassebevægelsen, ejes sparekasserne af garanter og er typisk stærkt lokalt engageret, eksempelvis i form af sponsorater.. Læs mere om Sparekasser |
| Spotkurs |
En spotkurs er kursen ved køb og salg af f.eks. valuta og værdipapirer "her og nu" (fra engelsk - on the spot).
Læs mere om Spotkurs |
| Spread |
Spread er forskellen mellem købs- og salgskursen på et værdipapir eller en valuta.
Læs mere om Spread |
| Stagflation |
Stagflation er en kombination af stagnation (mild form for økonomisk krise) og høj inflation. Stagflation var udbredt i 1970'erne. Læs mere om Stagflation |
| Stakeholder |
Stakeholder er et begreb der dækker over en virksomheds samlede interessentgruppe og er derfor ikke kun aktionærerne i virksomheden. Læs mere om Stakeholder |
| Standardfradrag |
Ejerboliger undtagen ejerlejligheder har et fastsat skattemæssigt standardfradrag. Læs mere om Standardfradrag |
| Star |
En star (stjerne) kan gives af investeringshuse eller pengeinstitutter til investeringsforeninger som klarer sig godt. Læs mere om Star |
| Statsobligation |
Obligationer udstedt af en stat, oftest for at finansiere et underskud på statsfinanserne. Statsobligationer har i mange år været et af danskernes foretrukne investeringsobjekter. Læs mere om Statsobligation |
| Stempelafgift |
Opkræves i henhold til Stempelloven på enhver ny forsikring samt ved forhøjelser af forsikringssummer. Læs mere om Stempelafgift |
| Stiftelsesprovision |
Stiftelsesprovision er det beløb, der indbetales ved et givent låns stiftelse til delvis dækning af de lovmæssige egenkapitalkrav for erhvervskunder. Ved lån til privatkunder betales der ikke stiftelsesprovision. Læs mere om Stiftelsesprovision |
| Stock-picking |
Stock-picking er udtryk der bruges når der udvælges bestemte aktier ud fra nogle investeringskriterier, som aktierne skal opfylde. Læs mere om Stock-picking |
| Strakskurs |
Strakskurs er baseret på bankens kurser, og ufordelagtigt ved stort spread. Fordelen er at handlerne kan ske her og nu og til en kendt kurs. Læs mere om Strakskurs |
| Stykstørrelse |
Obligationens pålydende værdi. Læs mere om Stykstørrelse |
| Stående lån |
Stående lån er et lån der ikke afdrages før på udløbsdagen. Læs mere om Stående lån |
| Subprime-lån |
Subprime-lån er et finansbegreb fra USA, der knytter sig til bankers långivning i fast ejendom med høj risiko og høj rente. Læs mere om Subprime-lån |
| Subtotal |
Subtotal er et samlet resultat for en given række tal, som tilsammen udgør en del af en større gruppe tal. Læs mere om Subtotal |
| Subtraktion |
Subtraktion (at trække fra) er en af de grundlæggende regnearter: addition, subtraktion, division og multiplikation. Resultatet af en subtraktion kaldes differensen eller forskellen. Subtraktion er det modsatte af addition. Læs mere om Subtraktion |
| Swap |
swap er at bytte forpligtelser. En swap kan bestå i, at to parter bytter ydelser svarende til lån i samme valuta, men med forskellige betalingsbetingelser såsom løbetid, renteterminer, rentesats osv eller svarende til lån i forskellige valutaer. En swap k Læs mere om Swap |
| Swift |
SWIFT står for Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication, der er et verdensomspændende selskab af banker, der gennem et telenet er i stand til i løbet af meget kort tid at foretage overførsler til hinanden. Læs mere om Swift |
| Sydbank |
Sydbank - Danmarks fjerdestørste bank. Sydbank er i dag Danmarks fjerdestørste bank og har sin base i Sønderjylland med hovedsædet i Aabenraa. Læs mere om Sydbank |
| Sælgerpantebrev |
Et sælgerpantebrev er et pantebrev, der fremkommer i forbindelse med ejendomshandeler. Køberen af huset vil sjældent betale hele summen kontant. I praksis overtager køber de lån, som er i ejendommen i forvejen, f.eks. et kreditforeningslån eller banklån. Læs mere om Sælgerpantebrev |
| T | |
|---|---|
| Target |
Et target er betegnelsen for et kursmål (kursniveau/værdi) en investor forventer en aktie/værdipapir har eller vil nå inden for en given fremtid. Læs mere om Target |
| Tegningskurs |
Tegningskursen er den kurs, som et investeringsbevis blev solgt til i forbindelse med den indledende tegningsperiode. Læs mere om Tegningskurs |
| Tegningsperiode |
Tegningsperioden er den periode, hvor investorer kan acceptere tilbuddet om at købe nye aktier i forbindelse med en emission eller introduktion. Læs mere om Tegningsperiode |
| Tegningsret |
Tegningsret tildeles aktionærer i forbindelse med kapitaludvidelser. Tegningsretter anvendes til at købe nye aktier, som eksisterende aktionærer har fortrinsret til. En aktionær kan sælge tegningsretten på Københavns Fondsbørs. Læs mere om Tegningsret |
| Teknisk insolvent |
At være teknisk insolvent betyder at gælden i ens hus overstiger husets salgsværdi. Læs mere om Teknisk insolvent |
| Tender offer |
Et Tender offer er et købstilbud som kan gives til aktionærerne i et aktieselskabs, om at købe deres aktier til en fastlagt kurs. Læs mere om Tender offer |
| Terminsdag |
Terminsdag er den dag der udbetales kupon og udtrækning. Læs mere om Terminsdag |
| Terminsmarked |
Terminsmarked er et begreb for køb eller salg på termin, hvis man handler værdipapirer med levering ud i fremtiden. Læs mere om Terminsmarked |
| Terminsydelse |
Terminsydelsen er det samlede beløb, der skal betales for et lån pr. termin. En terminsydelse består af afdrag, rente og bidrag/provision. Læs mere om Terminsydelse |
| Terminydelse |
Det beløb, der skal betales ved hver betalingstermin. Terminsydelsen består af renter, afdrag og bidrag. Læs mere om Terminydelse |
| Testamente |
Et testamente er et juridisk bindende dokument som fortæller hvad en person ønsker der skal ske med vedkommendes ejendele når vedkommende er død. Læs mere om Testamente |
| Thin market |
Thin Market er et udtryk der bruges om et værdipapirmarked med en lille omsætning. Læs mere om Thin market |
| Tilbagekøbsret |
Tilbagekøbsretten tinglyses som en servitut om, at den oprindelige sælger har ret til at købe ejendommen tilbage til en nærmere fastsat pris på et nærmere fastsat tidspunkt. Læs mere om Tilbagekøbsret |
| Tilbageskødningsplig |
Tilbageskødningspligten bruges især ved køb af ubebyggede grunde, hvor der kan være et forbud mod, at grunden videresælges i ubebebygget stand og derfor skal sælges tilbage til den oprindelige sælger. Læs mere om Tilbageskødningsplig |
| Tillægslån |
Lån i friværdi som ydes til andre formål end nybyggeri, om- og tilbygning, ejerskifte og konvertering/ombygning. Læs mere om Tillægslån |
| Tingbogsattest |
I ttingbogsattesten fremgår bl.a. ejendommens købspris, adkomsthaver og hvilke lån, der er tinglyst i ejendommen samt renten, hvis der er tale om fast forrentede lån. Restgæld på lån fremgår ikke, da lån ikke opdateres centralt. Læs mere om Tingbogsattest |
| Tinglysning |
At tinglyse et pant betyder at man får offentliggjort og lovliggjort udlånerens krav på at få sine penge, og at udlåneren må kræve pantet solgt, såfremt dette ikke sker ifølge de aftalte vilkår. Læs mere om Tinglysning |
| Tinglysningsafgift |
Retsafgift og stempelafgift kaldes under ét for tinglysningsafgift. Læs mere om Tinglysningsafgift |
| Tinglysningsgenpart |
Af alle dokumenter, der skal tinglyses, skal der på Justitsministeriets genpartspapir laves en kopi, som skal opbevares på tinglysningskontoret. Læs mere om Tinglysningsgenpart |
| Tinglysningsservice |
Realkreditinstitutternes tinglysningsservice er at stå for tinglysning af pantebreve, hjemtagelse af nye lån, indfrielse af gamle lån mv. Realkreditinstitutternes tinglysningsservice har som oftest tilknyttet et gebyr. Læs mere om Tinglysningsservice |
| Tmt-aktier |
TMT-aktier er aktier indenfor tele-, medie- og teknologisektoren. Læs mere om Tmt-aktier |
| Told |
Told er betegnelsen for en afgift, der betales ved indførsel af en given vare i et andet land end det land varen er produceret i (produktionslandet). Læs mere om Told |
| Topskat |
Topskat er et udtryk for det skattetryk du betaler, når du befinder dig i den højeste indkomstgruppe. Læs mere om Topskat |
| Totalindeks |
Totalindekset er et indeks bestående af samtlige aktier på det danske marked, som er noteret på Københavns Fondsbørs (undtaget holdingselskaber). Læs mere om Totalindeks |
| Totalomsætning |
En totalomsætning er den samlede omsætning over en eller flere givne tidsperioder. Læs mere om Totalomsætning |
| Treårsreglen |
Treårsreglen er en skatteregel der skelner mellem om investor har haft sine aktier i over eller under tre år. Læs mere om Treårsreglen |
| Tvangsakkord |
Tvangsakkord er en aftale, hvor et flertal af en skyldners kreditorer indvilger i at modtage en del af deres tilgodehavende til fuld afgørelse af gælden. Ved indtrædelse er alle kreditorerne bundet af aftalen også evt. mindretal af modvillige kreditorer. Læs mere om Tvangsakkord |
| Tvangsauktion |
Et auktionssalg af en ejendom, som en kreditor har foretaget udlæg i. Ved tvangsauktion over fast ejendom bortfalder de panterettigheder, som ikke bliver dækket af den købesum, ejendommen opnår på auktionen. Dog består fordringen mod debitor. Læs mere om Tvangsauktion |
| Tvangsauktionsklausu |
Tvangsauktionsklausulen er en bestemmelse i et pantebrev om, at dette ikke kan kræves indfriet ved tvangsauktion. Læs mere om Tvangsauktionsklausu |
| Tvangsindløsning |
En tvangsindløsning betyder, at alle aktionærer kan blive tvunget til at indløse deres aktier, hvis én aktionær i selskabet ejer mere end 90% af aktierne i det pågældende selskab. Læs mere om Tvangsindløsning |
| Tynd aktie |
En tynd aktie er en aktie der har en meget lille omsætning. Læs mere om Tynd aktie |
| U | |
|---|---|
| Uafhængig rådgiver |
En uafhængig rådgiver er en rådgiver, der ikke er bundet af aftaler, der virker indskrænkende på rådgiverens rådgivningsmuligheder samt tilbud til den uafhængige rådgivers kunder. Læs mere om Uafhængig rådgiver |
| Udbytte |
Udbytte er en årlig udbetaling af virksomhedens overskud til aktionærerne/ejerne. Ved virksomhedens generalforsamling fastsættes værdien af udbyttet. Læs mere om Udbytte |
| Udbytteskat |
Udbytteskat er en foreløbig skat, som trækkes fra udbyttet i aktieafdelingerne og blandede afdelinger, når der investeres for frie midler. Den foreløbige skat indberettes af foreningen. Beløbet vil i mange tilfælde være den endelige skat. Læs mere om Udbytteskat |
| Udbytteudbetaling |
Udbytteudbetaling er udbetalingen til en virksomheds aktionærer af et udbytte. Udbyttes størrelse fastlægges på virksomhedens generalforsamling. Læs mere om Udbytteudbetaling |
| Udgående moms |
Udgående moms er betegnelsen for momsen af de varer og tjenesteydelser, som en virksomhed har solgt. Læs mere om Udgående moms |
| Udlicitere |
Det at udlicitere opgaver betyder at en virksomhed får opgaver udført af andre virksomheder. Udlicitering bruges ofte fordi det er billigere for virksomheden eller at opgaverne kan løses hurtigere af andre virksomheder (f.eks perioder med mange ordrer). Læs mere om Udlicitere |
| Udlodning |
Udlodning er udbetaling af udbytte. Udbyttet kan udbetales uden at der er realiseret et givent overskud. Læs mere om Udlodning |
| Udlæg |
Sikkerhedsret, som kreditor opnår over debitors ejendele ved Fogedrettens mellemkomst. Efter at have foretaget udlæg kan kreditor sædvanligvis lade de udlagte genstande sælge på tvangsauktion med henblik på at inddrive sit tilgodehavende. Læs mere om Udlæg |
| Udlån |
Udlån er betegnelsen for den gæld, du har til i banken. Det kan eksempelvis være en kassekredit, boliglån, forbrugslån mv. Læs mere om Udlån |
| Udskudte afdrag |
Udskudte afdrag er en betegnelse for de afdrag på et afdragsfrit lån, der skulle have været betalt i en given periode, hvis der ikke havde været afdragsfrihed. De udskudte afdrag skal tilbagebetales på et senere tidspunkt i låneforløbet. Læs mere om Udskudte afdrag |
| Udstederrisiko |
Udstederrisiko er risikoen for, at en udsteder af aktier eller obligationer går konkurs. Den der har købt de udstedte aktier eller obligationer, risikerer at miste den aktuelle værdi af det indskudte beløb. Risikoen vil derfor være lig med markedsværdien. Læs mere om Udstederrisiko |
| Udstykning |
Udstykning er betegnelsen for en opdeling af en given fast ejendom i flere selvstændige enheder/matrikler. Disse nye udstykninger udgør herefter nye faste ejendomme. Læs mere om Udstykning |
| Udtrækning |
Når en obligation udløber, eller en låntager indfrier sit obligationslån, bliver obligationerne »trukket ud«. Udtrækningen sker altid til kurs 100. Læs mere om Udtrækning |
| Ultimo |
Ultimo er direkte oversat "i slutningen". Ultimo anvendes inden for regnskab og økonomi ofte som henvisning til sluttidspunktet for en periode modsat primo. Læs mere om Ultimo |
| Ultralikvid aktie |
En eltralikvid aktie er en aktie der er meget handlet. En ultralikvid aktie kendetegnes ved at have stor omsætning og derfor er en nem aktie enten at købe eller sælge. Læs mere om Ultralikvid aktie |
| Underskud |
Et underskud er når omkostninger overstiger indtægter. Læs mere om Underskud |
| Underskudsdækning |
Underskudsdækning betyder at der reduceres en given post på en virksomheden egenkapital med et beløb der svarer til årets underskud. Læs mere om Underskudsdækning |
| Upside |
Upside er et udtryk der bruges ved gode afkastmuligheder for en given aktie. Downside er det modsatte og bruges ved aktier med dårlige afkastmuligheder. Læs mere om Upside |
| Uvildig ekspert |
En uvildig ekspert, er en person, der alene tjener kundens interesse og ikke på nogen måde skal tage hensyn til andre end kunden. I ekspert sammenhænge er der ofte tale om en ekspert indenfor et afgrænset emne - eksempelvis boligfinansiering, skat m.v. Læs mere om Uvildig ekspert |
| Uvildig rådgiver |
Uvildig rådgivning er når du rådgives af en rådgiver der der kun varetager dine interesser og derfor altid vil give dig den bedste løsning. Rådgiveren modtager derfor ikke salærer/honorarer fra andre. Læs mere om Uvildig rådgiver |
| Uvildig økonomisk ekspert |
En uvildig økonomisk ekspert er en person, der har indgående kendskab til et eller flere områder og som ikke har en troværdighedsproblematik, herunder økonomiske, i forhold til den fundamentale saglighed i hans udtalelser. Læs mere om Uvildig økonomisk ekspert |
| Uvildig økonomisk rådgiver |
En uvildig økonomisk rådgiver er en rådgiver, der kun tjener kundens formål i forbindelse med sin rådgivning. En uvildig økonomisk rådgiver kan eller bør derfor ikke modtage betaling fra andre end kunden. Læs mere om Uvildig økonomisk rådgiver |
| V | |
|---|---|
| Value-at-risk |
Value-at-Risk anvendes af finansielle virksomheder til opgørelse af markedsrisici. Det er et udtryk for, hvor meget værdien af et aktiv eller en portefølje af aktiver vil falde over en periode med en given sandsynlighed under normale markedsbetingelser. Læs mere om Value-at-risk |
| Valueaktier |
Valueaktier er aktier der oftest er kendetegnet ved, at der står store solide selskaber bag, men at selskaberne er plaget af en lav indtjening. Læs mere om Valueaktier |
| Valuta |
Valuta er den officielle møntfod i et land. Læs mere om Valuta |
| Valutakurs |
Valutakursen f.eks. Euro:dollar, udtrykker hvad man skal betale i dollars for at købe en euro. Læs mere om Valutakurs |
| Valutaområde |
Et valutaområde er betegnelsen for et område, hvor en valuta som f.eks. euroen er gældende. Danmark er et valutaområde pga. kronen og euroland er ligeledes et valutaområde pga. euroen. Læs mere om Valutaområde |
| Valutaswap |
Valutaswap er en aftale mellem to parter om at bytte rentebetalinger i en valuta mod rentebetalinger i en anden valuta. Læs mere om Valutaswap |
| Valørdag |
Valørdagen er den dag en handel bliver registreret og hvor betaling og overdragelse af værdipapiret finder sted. Valørdagen ligger som regel tre dage efter, at handlen har fundet sted. Læs mere om Valørdag |
| Variabel omkostning |
Variable omkostninger er den del af omkostningerne som varierer med produktionens størrelse. Materialeforbrug og timeløn til de ansatte i produktionen er variable omkostninger hvorimod husleje er en fast omkostning. Læs mere om Variabel omkostning |
| Variabel rente |
Den variable rente er en rente der kan ændres i lånets løbetid. På realkreditlån ændres renten typisk på faste, foruddefinerede tidspunkter. Læs mere om Variabel rente |
| Vedhængende rente |
Den vedhængende rente er den rente, en køber af en obligation/pantebrev skal betale til sælger. Renten er for den periode, der er forløbet af terminsperioden fra sidste termin til valørdagen dvs. indtil obligationen/pantebrevet skifter ejer. Læs mere om Vedhængende rente |
| Veksel |
Anvisning (tratte) eller gældsbrev (egenveksel), der opfylder de formkrav, der er angivet i vekselloven. Læs mere om Veksel |
| Venturekapital |
Venturekapital er risikovillig kapital, som er placeret i en fond eller et selskab, der formidler kapitaltilførsel til nye, unoterede selskaber. Venturekapital kan bl.a. lette yderligere kapitaltilførsel. Læs mere om Venturekapital |
| Venturekapitalfond |
En venturekapitalfond er en lukket fond, der har til formål at fremskaffe risikovillig kapital (venturekapital). Læs mere om Venturekapitalfond |
| Ventureselskab |
Ventureselskab er betegnelsen for et selskab, der ved at investering i kapital og evt. rådgivning hjælper til udviklingen/opstart af nye virksomheder. Ventureselskaber bruges typisk inden for IT-, teknologi- og medicinalindustrien. Læs mere om Ventureselskab |
| Vestjysk bank |
Vestjysk Bank - en af de ældre danske banker. Vestjysk Bank har hovedkontor i Lemvig i Jylland. Banken har 18 afdelinger rundt om i landet og beskæftiger ca. 488 medarbejdere. Læs mere om Vestjysk bank |
| Vilkår |
Aftaler der indgår i et pantebrev eller en låneaftale vedrørende f.eks. ejerskifteafdrag, uopsigelighed, forrentning og afviklingen af en gæld, rentetilpasnings- og indeksregulering. Læs mere om Vilkår |
| Virksomhed |
En virksomhed er en juridisk defineret organisation eller en selvstændig juridisk enhed. Virksomheder er oprettet med henblik på at producere varer/levere ydelser og har et særskilt regnskab. Læs mere om Virksomhed |
| Virksomhedsform |
En virksomhedsform en er angivelse af hvordan en given virksomhed er organiseret og hvorledes der hæftes for gæld, forpligelser mv. Læs mere om Virksomhedsform |
| Virksomhedskapital |
Virksomhedskapital er den kapital som virksomhedsdeltagerne har indskudt i en virksomhed via køb af aktier. Kapitalen udgør en del af virksomhedens egenkapital. Læs mere om Virksomhedskapital |
| Virksomhedsordningen |
Virksomhedsordningen giver fuldt fradrag for dine renteudgifter op i topskatten. Derudover mulighed for fradrag for driftsomkostninger, herunder vedligeholdelsesomkostninger. Eventuelt underskud kan modregnes ægtefællens indkomst. Skatteprocenten er 25%. Læs mere om Virksomhedsordningen |
| Virksomhedsskatteordning |
Virksomhedsskatteordningen er en speciel skatteordning, der aftales imellem en virksomhed og det offentlige. Typisk er skatten den klare fordel for virksomheden. Læs mere om Virksomhedsskatteordning |
| Vismand |
En vismand er betegnelsen for et medlem af formandskabet for Det Økonomiske Råd, der er et rådgivningsorgan under Økonomiministeriet. Man bruger også betegnelsen "økonomisk vismand" Læs mere om Vismand |
| Vitterlighedsvidne |
Vitterlighedsvidnet er den person, der ved sin underskrift på et dokument bevidner underskriftens ægthed, dateringens rigtighed og underskrivers myndighed. En advokat kan underskrive alene ellers kræves to vitterlighedsvidner. Læs mere om Vitterlighedsvidne |
| Volatilitet |
Volatilitet er en matematisk måling af de historiske udsving i afkastet. Jo lavere tal - desto mere stabilt har investeringen udviklet sig. Volatilitet er et andet ord for udsving. Læs mere om Volatilitet |
| Vækstaktier |
Vækstaktier er i Danmark repræsenteret i KVX indekset, som i indeks med hurtigvoksende virksomheder (I Danmark er det pt. virksomheder med en vækst over 20%) Læs mere om Vækstaktier |
| Værdi |
En værdi er hvor mange penge en given vare/ydelse er værd. Læs mere om Værdi |
| Værdiansætte |
At værdiansætte er at foretage en beregning og/eller en vurdering af en ting/ydelse for at finde frem til værdien af tingen/ydelsen. Læs mere om Værdiansætte |
| Værdiansættelse |
En ejendomsmæglers vurdering af en ejedom. Værdiansættelsen indeholder en beregning af salgsprisen på boligen samt en opgørelse over samtlige indtægter og udgifter ved salget. Vurderingen viser sælgers kontante overskud ved salget. Læs mere om Værdiansættelse |
| Værdiforøgelse |
Værdiforøgelse er en betegnelse for at, f.eks et hus eller værdipapirer, er steget i værdi. Læs mere om Værdiforøgelse |
| Værdifuld |
Værdifuld er en betegnelse for at en ting eller ydelse har en høj økonomisk værdi. Læs mere om Værdifuld |
| Værdipapir |
Værdipapirer er en samlebetegnelse for forskellige typer af aftaler, der angiver at man ejer en andel af noget eller har et tilgodehavende eller en rettighed. F.eks. aktier, obligationer, derivater (økonomi).
Læs mere om Værdipapir |
| Værdipapircentralen |
En privat, selvejende institution/clearingcentral, der registrerer de fleste værdipapirer i Danmark elektronisk. Udskrifter fra værdipapircentralen eller depotudskrifter fra banken er derfor beviset for ejerforholdet. Læs mere om Værdipapircentralen |
| Værdipapirkonto |
En værdipapirkonto er en konto i f.eks. et pengeinstitut hvor værdipapirer kan krediteres eller debiteres. Værdipapirkontoen styres af en mellemmand. Læs mere om Værdipapirkonto |
| Værdistigning |
En værdistigning er en betegnelse for en forøgelse eller vækst i den økonomiske værdi af noget. Læs mere om Værdistigning |
| Værditab |
Et værditab er en betegnelse for en værdiforringelse på grund af forældelse, et afvigende marked, mode, nedslidning, sæson mv. Læs mere om Værditab |
| Værditilvækst |
Værditilvækst er et mål for, hvor meget den enkelte virksomhed bidrager (ved at benytte arbejdskraft og kapitalapparat) til at forøge værdien af varer og tjenester. Læs mere om Værditilvækst |
| W | |
|---|---|
| Warrant |
En warrant er en tegningsret, der giver indehaveren ret til at tegne en aktie eller en fordring til en fastsat kurs. Warrants udstedes ofte i tilknytning til et værdipapir (obligationer eller aktier) eller i forbindelse med etablering af et lån. Læs mere om Warrant |
| Y | |
|---|---|
| Ydelse |
Ydelsen er det beløb der betales regelmæssigt for at afdrage på et lån. Ydelsen er inkl. rente, eventuel morarente, afdrag og bidrag. Læs mere om Ydelse |
| Ydelsesforløb |
Ydelsesforløbet er en oversigt, der under aftalte forudsætninger om låntype m.v. viser hvilke betalinger der forfalder og størrelsen. Læs mere om Ydelsesforløb |
| Ydelsesprocent |
Ydelsesprocenten er ydelsen i procent af lånebeløbet. Læs mere om Ydelsesprocent |
| Æ | |
|---|---|
| Ældrecheck |
Ældrechecken er en supplerende pensionsydelse til folkepensionister. Læs mere om Ældrecheck |
| Ø | |
|---|---|
| Økonom |
Betegnelsen økonom anvendes om dem der arbejder med økonomiske opgaver uanset niveau, men især om dem der har en faglig eller videnskabelig uddannelse i faget.
Læs mere om Økonom |
| Økonomi |
Økonomi er en bred betegnelse, idet økonomi kan benyttes i forskellige sammenhænge uanset om de har med penge at gøre direkte eller ej. På BankTorvet.dk vil økonomi typisk lægge sig op af pengereleaterede forhold. Læs mere om Økonomi |
| Økonomichef |
Økonomichefen er lederen af en virksomheds regnskabsafdeling og daglige økonomi. Læs mere om Økonomichef |
| Økonomidirektør |
Økonomidirektøren er virksomhedens hovedansvarlige indenfor økonomi og ligeledes den daglige økonomiske ledelse. Økonomidirektøren deltager ofte i den strategiske ledelse for virksomheden. Læs mere om Økonomidirektør |
| Økonomiminister |
En økonomiminister er minister i økonomiministeriet, som følger og vurderer den økonomiske udvikling. Dette sker i Danmark i samarbejde med Det Økonomiske Råd (vismændene). Læs mere om Økonomiminister |
| Økonomisk krise |
En økonomisk krise er en situation med tilbagegang eller kun lille fremgang i den samlede aktivitet og med stigende arbejdsløshed. Læs mere om Økonomisk krise |
| Økonomisk rådgiver |
En økonomisk rådgiver, er en person, der rådgiver om økonomiske forhold. Det kan være i et pengeinstitut, en uafhængig eller uvildig økonomisk rådgiver eller i andre sammenhænge. Læs mere om Økonomisk rådgiver |
| Økonomistyrelsen |
Økonomistyrelsen er en styrelse under Finansministeriet, der arbejder med økonomi- og resultatstyring indenfor staten og forvalter statens finanser. Det er styrelsens mission at bidrage til at øge effektiviteten i den offentlige forvaltning. Læs mere om Økonomistyrelsen |
| Å | |
|---|---|
| Åben serie |
Betegnelsen åben serie bruges om obligationsserier, hvori der stadig kan udstedes obligationer modsat en lukket serie. Læs mere om Åben serie |
| Åger |
Åger betyder at skaffe sig urimelig fordel af et udlån eller en anden retshandel ved at udnytte låntagerens nød, letsindighed eller mangel på erfaring. Oprindeligt var åger det at tage en højere rente af et lån end den, der er tilladt ved lovgivning. Læs mere om Åger |
| Åop |
ÅOP - årlige omkostninger i procent. Ved ÅOP indregnes alle omkostninger i forbindelse med oprettelse af lånet og i hele lånets løbetid. ÅOP er den samlede årlige pris for lånet udtrykt i procent af det oprindelige lånebeløb. Læs mere om Åop |
| Årsberetning |
Årsberetning er en beretning fra beståelsen om det netop passerede regnskabsår, som udover beretninger også indeholder forventninger til næste regnskabsår. Læs mere om Årsberetning |
| Årsopgørelse |
Årsopgørelsen er den årlige opgørelse over aktiviteter, renter m.v. for et år. I forbindelse med årsafregningen fremsender pensionsselskaber, banker m.v. dokumenation til alle, som skal indberettes til det offentlige. Læs mere om Årsopgørelse |
| Årsregnskab |
Som virksomhed har man pligt til at udarbejde et regnskab, der viser alle de økonomiske aktiviteter firmaet har haft i løbet af året. Årsregnskabet skal udarbejdes, så bla. SKAT kan se, hvordan overskuddet er fremkommet. Læs mere om Årsregnskab |
| Årsrente |
Årsrente er den rente du skal betale af aktiernes markedsværdi til din bank eller mægler, når du låner aktier. Læs mere om Årsrente |
