
Jyske Bank
Jyske Bank - Danmarks tredjestørste bank
Jyske Bank er Danmarks tredjestørste bank, med hovedsæde i Silkeborg.
Jyske Bank's historie
Jyske Bank blev dannet 7. juli 1967 ved en fusion mellem Silkeborg Bank, Kjellerup Bank, Kjellerup Handels- og Landbobank, Handels- og Landbrugsbanken i Silkeborg
De følgende år indtrådte Banken for Brædstrup og Omegn, Samsø Bank og Odder Landbobank også i koncernen. I 1981 blev banken landsdækkende, da den overtog Finansbanken. Fusionerede i 1983 med Vendelbobanken og i 1989 med Holstebro Bank.
Jyske Bank koncernen
Udover Jyske Bank's bankforretninger i Danmark har banken en række datterbanker i Schweiz, Gibraltar, England, Tyskland, Holland og Frankrig.
Jyske Bank koncernen har derudover følgende datterselskaber:
- Jyske Invest
- Jyske Finans
- Silkeborg Data
- Nordisk Factoring
- Gl. Skovridergaard
- JN Data (i fællesskab med Nykredit)
Jyske Bank har ca. 500.000 kunder
Jyske Bank koncernen har i Danmark ca. 120 fillialer og beskæftiger ca. 4200 medarbejdere, der servicerer de ca. 500.000 kunder og Jyske Bank er dermed den 3. største bank i Danmark.
Jyske Bank's produkter omfatter et komplet sortiment inden for finansielle løsninger til private samt små og mellemstore virksomheder. Derudover kommer andre finansielle forretninger i datterselskaberne Jyske Finans og Nordisk Factoring. Jyske Bank tilbyder blandt andet også forsikringer i samarbejde med PFA-Pension.
Jyske Invest - en del af Jyske Bank Koncernen
Jyske Invest er en gruppe af medlemsejede investeringsforeninger, som omfatter både investeringsforeninger, fåmandsforening og hedgeforening.
Jyske Invest har modtaget flere både danske og internationale udmærkelser for foreningens resultater i 2006 og 2007.
Jyske Invest beskæftiger i alt 75 medarbejdere, som forvalter en formue på ca. 40 mia. kr. for knap 80.000 medlemmer.
Foreningen blev grundlagt i 1988 og markedsfører både Danmark og udlandet investeringsbeviser til private, virksomheder og institutionelle kunder.
Kilder: Wikipedia, den frie encyklopædi, Jyske Bank og Jyske Invest