
DiBa Bank
DiBa Bank - en af Danmarks ældste banker
DiBa Bank A/S er en dansk bank med hovedsæde på Axeltorv i Næstved.
Diba Bank's historie
DiBa er en sammentrækning af det tidligere navn DiskontoBanken. Etableringen skete den 9. august 1871, dengang med navnet Diskonto-, Laane og Sparebanken for Nestved og omegn.
DiBa er ifølge eget udsagn Danmarks ældste bank - og med eget forsikringsselskab, etableret i 1848. Derudover tilbyder DiBa køb og salg af fast ejendom via DiBa Bolig.
I forbindelse med DiBa's 130 års fødselsdag i 2001, udgav DiBa et hæfte, der samler op på
hele historien. Hæftet er rigt krydret med billeder og illustrationer fra tidligere tider.
Download hæftet som PDF-fil.
DiBa's fillialer
DiBa har fillialer i Næstved, Ringsted, Holbæk, Solrød, Køge samt på Stevns og Bornholm - og i resten af landet via DiBa Direkte, som servicerer kunderne med et stort hold af kørende konsulenter.
DiBa beskæftiger over 320 medarbejdere og ejes af 20.000 aktionærer.
Kerneværdier for DiBa
DiBa arbejder med følgende grundlæggende værdier:
Fleksibilitet:
Forandringer er udfordringer, som bringer os videre. Derfor udviser vi åbenhed og fleksibilitet.
Vi er fleksible i forhold til løsninger, kapacitet, tid og sted, idet vi hele tiden arbejder
ud fra det overordnede mål - at give vores kunder bedre råd.
Respekt:
Vi ønsker at behandle andre, som vi gerne selv vil behandles. Ligesom vi respekterer andre
menneskers forskelligheder, synspunkter og ønsker. Når vi gør det, er vi mere åbne for ærlig
og konstruktiv dialog, der i enhver situation fører til det bedst mulige resultat for alle parter.
Frihed og ansvar:
Vi arbejder selvstændigt, træffer selv beslutninger og tager initiativ på egen hånd. Det giver
de korteste og mest effektive arbejdsgange uden unødig ventetid for vores kunder. Vi holder,
hvad vi lover og arbejder målrettet mod løsningerne. Derfor hænger frihed og ansvar uløseligt
sammen i DiBa.
DiBa arbejder på at være kundernes foretrukne valg, når det handler om penge.
Kilder: Wikipedia, den frie encyklopædi og DiBa Bank