Hvad forstås ved ordet ‘uvildig’? Hvad forstås ved ordet uafhængig?
At man er fordomsfri, objektiv, upartisk m.v. At man ikke er bundet og ikke påvirket af andres mening.

Hvornår er en økonomisk rådgivning uvildig/uafhængig?

På Conomia.dk har vi det synspunkt, at den optimale økonomiske rådgivning alene kan gives af rådgivere, som ikke er i et samarbejdsforhold hvor der udveksles ydelser mellem rådgiveren og produktgiveren – altså banken.

Det vil sige at såfremt en rådgiver har en aftale med én bank, realkreditinstitut, pensionsselskab eller lignende om, at rådgiveren leverer kunder og at modtageren betaler rådgiveren på den ene eller anden måde for denne kunde – så er der ikke tale om en uafhængig rådgiver.

Hvorfor benytte sig af en uvildig/uafhængig økonomisk rådgiver?

Den danske mentalitet er, at vi er forholdsvis autoritetstro. Det vil sige at når banken siger, at det er det bedste for os så kræver vi sjældent en forklaring. Skulle vi undtagelsesvis kræve en forklaring så vil vi også risikere, at banken benyttede sig af en masse fagudtryk som vi alligevel ikke kunne forstå.

Finanskrisen har dog ændret radikalt på dette, så rigtig mange danskere i alle sociale lag idag overvejer kraftigt at gøre brug af en uvildig/uafhængig rådgivning og flere har allerede benyttet sig heraf.

Hvordan kan man bruge en uvildig/uafhængig økonomisk rådgiver?

Mulighederne er mange, nogle har brug for et enkelt råd, andre kan have brug for en generel økonomisk rådgivning eller et specifikt overblik. Nogle ønsker at have tilknyttet rådgiveren som en fast løbende sparringspartner til økonomisk rådgivning og eventuel eksekvere de økonomiske muligheder og udfordringer.

Hvad kan man forvente af en uvildig/uafhængig økonomisk rådgiver?

Økonomi er et spørgsmål om tillid, og når denne tillid er opbygget så vil man opleve en tryghed og bedre forståelse af egen økonomi.

Rådgiveren varetager dine interesser, hvilket giver nogle kontante resultater som oftest står flere gange mål med det honorar som den uvildige/uafhængig rådgiver opkræver.

Hvad koster en uvildig/uafhængig økonomisk rådgiver?

Det er meget forskelligt og afhænger dels af den ønskede ydelse og den enkelte rådgiver. Du bør altid enten blive tilbudt et uforpligtende og gratis første møde eller oplyst en fast pris på den ønskede ydelse.

Hvad skal du kræve?

Du bør altid spørge om rådgiverens kompetencer:

  • Hvor mange års erfaring
  • Hvordan er erfaringen fremkommet, altså tidligere arbejdsgivere, uddannelsesforløb
  • Har rådgiveren haft lignende kunder
  • Hvor mange år har rådgiveren være uafhængig
  • Hvilke opgaver er rådgiveren specialist indenfor
  • Har rådgiveren den fornødne godkendelse af de offentlige myndigheder
  • Har rådgiveren tegnet en ansvarsforsikring
  • Virker rådgiveren kompetent

Den bedste måde at finde en god uvildig/uafhængig rådgiver på er, at få rådgiveren anbefalet. Såfremt dette ikke er muligt, så tag kontakt til Conomia.dk så kan vi være behjælpelige.