Børneopsparing

Lav en opsparing evt. børneopsparing så snart du får børn. Indsæt et fast månedligt beløb herpå,
som er tilpasset din egen økonomi. Fortsæt med indbetalingerne indtil barnet er stor nok til at
overtage indbetalingen.

Mange anvender denne opsparingen til, i mine øjne, ufornuftige køb. En børneopsparing skal efter
min mening anvendes til investering i fast ejendom, depositum i leje lejligheden, udbetaling til
bilen (hvis den er nødvendig), uddannelse, længere rejse o.l.

Lær barnet om økonomi

Lær barnet om økonomi, hvad er en bank, hvad står der på en lønseddel (lønindtægt, skat,
arbejdsmarkedsbidrag, pension, forsikringer m.v.), hvorfor betaler vi moms og skat, hvad er et
hævekort kontra kreditkort (dankort, visadankort m.v), hvad er et girokort og hvordan kan man
betale dette, hvordan ligger man et budget og hvor meget har man tilbage at leve for.

Hvis man hører til de mennesker som selv har svært ved at forstå økonomi, så må man alliere sig
med nogen som har forstand herpå. Ellers risikerer man er børnene arver ens manglende viden omkring
økonomi og dermed kan få samme skæbne økonomisk.

De fleste bør kende til forældrene lønindkomst (+/-), men de færreste børn ved ikke om familiens
rådighedsbeløb er tilfredsstillende, utilfredsstilende eller yderst tilfredsstillende! Det kan
betyde at børnene har svært ved, at forholde sig til hvad de kan få og ikke få.

Lommepenge og fritidsjob

Start omkring 8-10 års alderen med at give børnene arbejdsopgaver i hjemmet, nogen bør give lommepenge
og andre bør de lave uden nogen økonomisk gevinst. Det er vigtigt at børnene lærer at frivilligt
arbejde er nødvendigt men det er også vigtigt at de forholdsvis tidligt lærer at arbejde er sundt,
og at de lærer at modtage penge, spare op, og senere forbruge.

Når børnene bliver 13-14 år så hjælp dem med, at få et fritidsjob udenfor hjemmet. Mange undersøgelser
viser, at de børn som har et fritidsjob og går i skole klare sig gennemsnitlig bedre end de børn som
alene går i skole.

De fleste børn og unge har i dag mobiltelefon, giv barnet et fast økonomisk tilskud hertil. Bruger
de mindre end det beløb du giver, så lad dem beholde pengene og få dem til at gemme dette overskud
til en ny mobil om 2 eller 3 år.

Pengenes værdi

En anden god måde at få dem til at tænke over pengenes værdi er at give dem et beløb de kan handle
aftensmad for, således at de kan tilberede et godt og sundt måltid til familien. Bruger de mindre
end du har valgt at give dem med, så lad dem beholde pengene til deres opsparing. Det kan godt være
at de første gang kommer hjem med en pose pasta og ketchup, men så må man tage en snak med dem om
hvad et sundt og godt måltid som minimum skal indeholde. Således at de kan blive bedre næste gang.

Når børnene fylder 18 år og fortsat er hjemmeboende, så bør de bidrage økonomisk til husholdningen.
Nogen vælger at det beløb de betaler indgår i husholdningen og andre vælger at ligge pengene til side
til barnet flytter hjemmefra, således at de får en ekstra økonomisk starthjælp.

Personlig bankrådgiver og den sunde fornuft

Sidst men ikke mindst så sørg for at de får holdt et møde med deres personlige bankrådgiver når de bliver
myndige. Det er sundt for dem at få råd og vejledning af en 3. person. Men husk også at lær dem at
bankrådgiveren er ansat i banken, og har til opgave at tjene penge til arbejdsgiveren. Det er altid godt
også at lære dem om sund fornuft. Husk også at fortæl dem, at bør de ikke få et dankort, kassekredit,
købe noget på afdrag bare fordi de nu er fyldt 18 år.