Det er da lige meget hvilken kreditforening jeg bruger – er det ikke?

Der nu god grund til at se sig godt for, inden man optager nyt realkreditlån. For et lån på 1 mio. udgør forskellen det første år kr. 3.000 brutto og kr. 2.000 netto efter skat – det bliver til rigtig
mange penge over 30 år?.

Indtil finanskrisen var svaret på ovennævnte spørgsmål: Ja!

Der var stort set ingen forskel på obligationskurserne, bidrags- og rentesatserne – de var tilnærmelsesvis ens. Dermed var din terminsydelse også den samme, hvis du blot benyttede dig af en af de
“store gængse kreditforeninger.”

Men nu ser billedet anderledes ud, så undersøg kreditforeningerne

En prisdifferentiering har længe luret i kulissen, og ved de seneste flexlåns-auktioner i december kom forskellen rigtigt til udtryk! BRF synes nu klart at være den dyreste kreditforening, mens de “3
andre store” slås om de øvrige placeringer for henholdsvis F1, F3 og F5!

* Bidragssats for lån > 60 % af vurdering!

** Nykredit overvejer pt. en forhøjelse af bidragssatsen

Som det fremgår af tabellen, er der nu god grund til at se sig godt for, inden man optager nyt realkreditlån.

En renteforskel på årligt 0,10-0,15 % lyder måske ikke af meget. Men lægger man dertil en tilsvarende forskel i bidragssatsen, løber det alligevel op!!

For et lån på 1 mio. udgør forskellen det første år: kr. 3.000 brutto og kr. 2.000 netto.
– det bliver til rigtig mange penge over 30 år?.

En uvildig rådgiver kan hjælpe dig med det rette valg

Så nu skal du ikke blot beslutte, hvilken type lån du skal have: Fast rente, flex-rente (type “K” eller “T”), løbetid, med/uden afdragsfrihed, realkreditobligation (RO) eller speciel dækket realkreditobligation (SDRO) m.m.?

Du bør nu også undersøge, hvilken kreditforening, der har det bedste tilbud for det pågældende lån.
Er du forvirret? Så er det måske på tide, at du kontakter en uvildig rådgiver.