Planlæg pensionsudbetalingen og tjen en formue
Hvert år går mere end 100.000 på pension og skal tage stilling til, hvordan de vil have deres pensioner udbetalt og hvordan de
vil bruge deres øvrige formue i den tredje alder.
Når vi går på pension, så bortfalder den normale lønindtægt, der har været grundlaget for dagligdagen gennem et langt liv.
Utrygheden for fremtiden stiller naturligt forskellige spørgsmål. Har jeg/vi råd til det liv, som vi havde, inden vi gik på
pension? Hvor kommer pengene fra? Vi lever længere i dag end for 25 år siden – rækker vore pensioner og andre midler til de
månedlige udgifter til vi måske bliver 85 år eller mere? De spørgsmål har vi alle behov for at få besvaret.
Pension er kompliceret
Hvis man er gift/samlevende, hvor ægtefællens pensioner træder i kraft i løbet af et par år og har man frie midler
(indestående i bank/sparekasse), friværdi i ejendom og måske en mindre indtægt fra tidligere virksomhed, så giver det en
mangfoldighed af muligheder for at iværksætte sine pensionsudbetalinger.
Dertil kommer de forskellige pensionsordninger. Har man en kapitalpension, en ratepension eller en livsvarig pension eller en
kombination heraf, med hver deres udbetalingsprofil kombineret med de offentlige ydelser, så er det også med til at komplicere
beregningen.
Få udarbejdet en senioranalyse og få en plan for den tredje alder
Få udarbejdet en senioranalyse og få en plan for dit rådighedsbeløb og budget for hele pensionsperioden, der giver svar på, om
det er muligt at fastholde eller øge din nuværende levestandard.
I nedenstående eksempler kan du se tre forskellig senarier.
Eksempel 1: Ægtepar med pæne pensionsordninger
Et ægtepar – begge ansat indenfor det offentlige – har en samlet årlig indkomst i størrelsesordenen 775.000 kr. De har en plan om at holde op som erhvervsaktive, når manden fylder 65 år.
Ægteparret har sparet 3.250.000 kr. op på diverse pensionsordninger og de har desuden sparret 1.000.000 kr. op i banken. De bor i eget hus, der næsten er gældfrit og med en friværdi på ca. 2.500.000 kr.
Ægteparret har besluttet at få udarbejdet en senioranalyse, hvor de 700.000 kr. af de frie midler og 2.000.000 kr. af friværdien skal indgå i deres økonomiske handlingsplan som pensionister.
Resultatet af senioranalysen giver en mulig gevinst på 215.000 kr. efter skat og et rådighedsbeløb på 461.000 kr. efter skat hvert år i 20 år.
Eksempel 2: Ægtepar med mindre pensionsordninger
Et ægtepar med mindre pensionsordninger har en samlet årlig indkomst i størrelsesordenen 525.000 kr. De har et ønske om at gå på efterløn, når manden fylder 62.
Ægteparret har sparet ca. 1.500.000 kr. op på diverse pensionsordninger og har desuden sparret 500.000 kr. op, som de har stående i banken. De bor i en lejet lejlighed. Ægteparret har besluttet at få
udarbejdet en senioranalyse, hvor de 500.000 kr. skal indgå.
Resultatet af senioranalysen giver en mulig gevinst på 287.000 kr. efter skat og at de i pensionsperioden fra mandens fyldte 62 år og til han fylder 85 år, har et rådighedsbeløb på 286.000 kr. efter skat
hvert år.
Eksempel 3: Enlig med pæne pensionsordninger
En enlig kvinde på 62 år og ansat i en lederstilling i en større dansk virksomhed har en årlig indkomst i størrelsesordenen 480.000 kr. og ønsker at gå på pension, når hun fylder 65 år.
Hun har sparet 3.500.000 kr. op på diverse pensionsordninger og har desuden en pæn opsparing i banken på 1.200.000 kr. Hun bor i et rækkehus med en friværdi på ca. 1.500.000 kr.
Hun har besluttet at få udarbejdet en senioranalyse, hvor en del af hendes opsparing på 1.000.000 og friværdi skal indgå.
Resultatet af senioranalysen giver en mulig gevinst på 286.000 kr. efter skat og et rådighedsbeløb på 393.000 kr. efter skat hvert år hvert år i perioden fra hun fylder 65 år og til hun fylder 85 år.
