
Pensionsændringerne er en katastrofe
Nedsættelse af loftet på de 100.000 kr. til 55.000 kr. i 2012 på ratepension en katastrofe.
BankTorvet.dk har tidligere skrevet og udtalt sig meget omkring fejl fastsættelsen af loftet på indbetaling på Ratepension og ophørende livrenter på de 100.000 kr.
Vi var ikke imod et loft, men vi mener blot at loftet skulle ramme færre danskere. I mange år har politikere, økonomer, ældre generationer af forældre og andet "godtfolk" fortalt vigtigheden af opsparingen til senere brug og især til vi blev ældre.
Danskerne bliver ældre hvorfor der skal flere penge til. Danskernes foretrukne pensionsopsparing er en ratepension. Kapitalpensionen har nogle klare uhensigtsmæssigheder med fradrag på 37-38 % og afgift på 40% ved udbetaling smat loft på indbetalingen. Livsvarige livrenter har ligeledes nogle ulemper bl.a. at man "vinder" hvis man bliver rigtig gammel, men skulle man dø i "utide" så taber man opsparingen.
Forårspakken
I 2010 i forbindelse med Forårspakken 2.0 og indførelsen af loftet gav vi udtryk for, at mange blev ramt af denne indførelse og vores bekymring om formålet med, at få Danskerne til at indsætte på livrente vil blive nogen succes.
Vores erfaringer de seneste år har bekræftet os i, at Danskerne fravælger livsvarige livrenter og sparer pengene op i frit regi i stedet for.
Vækstpakken
Regeringens nedsættelse af det nuværende loft på 100.000 kr. i årlig indskud på ratepension og livsvarig livrente med fuld fradrag til 55.000 kr. årligt får store konsekvenser for alle.
Danmark får flere skattekroner i statskassen nu, men det kan meget vel betyde på sigt, at rigtig mange danskere ikke har lagt nok til side til at de kan forsørge sig selv når de går på pension.
Kick-start
Et andet formål med regeringsudspil at er kick-starte økonomien, men der kommer ikke til at ske meget ved at loftet indføres idet danskerne ikke ønsker at forbruge p.t. Danskerne vil blot øge deres kontante opsparing i bankerne
Politikerne bliver ikke selv ramt!
Mange politikere har så gode pensionsforhold, at når de skal lovgive herom så er de i den heldige situation, at de ikke selv bliver ramt.
Folketingets 179 medlemmer har udsigt til en guldrandet pensionsordning. Hvis en MF'er, sidder i tinget i 20 år, selv skulle spare op til sin pension, skulle hun indbetale op mod 60 pct. af sin løn.
Så når regeringen indfører dette loft, som burde være på minimum 250.000 kr., så danskerne havde lige så gode udsigter til sin pensionstilværelse, så bliver de ikke selv ramt heraf hvori mod rigtig mange af deres vælgere bliver ramt.
Det her handler ikke om at politikerne ikke skal have ordentlige løn- og pensionsforhold. For det mener vi naturligvis alle skal, også bankdirektøren. Men det er påfaldende, at politikerne ikke selv rammes af de begrænsninger, som mange pensionsopsparer begrænset af.
Hvad skal du gøre
Bliv politiker - eller kryds finger for at der på et tidspunkt er nogle politiker som kan regne og se at denne ændring hverken gavner Danmark eller danskeren på kort eller længere sigt.
Om forfatteren & eksperten
Kommentarer
Sund økonomi til dig. Vind en iPad2
Tryk på Synes godt om og deltag i konkurrencen om en iPad2. Læs mere