
Sådan optimerer du din pensionsopsparing
Kan jeg optimere min pensionsopsparing?
Ja det kan de fleste - og de burde gå i gang med det samme!!
Mange har fejlagtigt den opfattelse, at pensionsopsparinger er bundet til det pengeinstitut eller pensionskasse, hvor de oprindeligt er indbetalt. Men det er ikke korrekt - langt de fleste pensioner kan flyttes. Og det er lettere end du tror!
Der er forskel på privat og firma pensionsopsparing
Der er dog forskel på privat- og firma-ordninger. De private pensionsopsparinger, kan stort set altid flyttes, mens firmaordninger er anderledes. Om firma-ordninger kan flyttes eller ej, er et spørgsmål om ordningen er kollektiv, eller om der er tale om individuelle ordninger, hvor arbejdsgiver indbetaler efter aftale med dig. Den sidste kategori kan sidestilles med private opsparinger, mens den første kræver, at alle ansatte samtidig flytter.
Derfor skal du flytte pensionsopsparingen
Ingen pengeinstitutter er ens - ej heller pensionsselskaber. I mit job som uvildig rådgiver ser jeg ofte store prisforskelle - både på forrentningen og på administrationsomkostningerne. Forrentningen på kontante pensionsopsparinger svinger pt. mellem ca. 0,25 % og 3,0 % - dvs. de bedste giver 2,75 % mere i rente end de dårligste. Og nu tænker du sikkert, at 2,75 % ikke er meget - men over 30 år, gør det en KÆMPE forskel.
En anden mulighed er selvfølgelig at investere dine pensionsmidler i værdipapirer. Men også her oplever jeg kæmpe forskelle i de administrationsomkostninger, som pengeinstitutter og pensionskasser beregner sig - forskellen kan være lige så markant som på de kontante renter. Så der er altså god grund til at se sig for!!
Den rigtige placering af pensionsopsparingen lige nu
Kontant forrentning eller værdipapirer? Personligt er jeg ikke i tvivl - på den korte bane fortrækker jeg kontant forrentning. Usikkerhederne i erhvervslivet og på de finansielle markeder er pt. for høj til aktier! Og traditionelle obligationer giver efter omkostninger pt. for lidt i rente til at konkurrere med 3 % i kontant rente.
På lidt længere sigt bliver investering i aktier og obligationer aktuelt igen - det er blot et spørgsmål om timing!!
Hvis du placerer kontant, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Der er f.eks. mulighed for både at vælge fast (bundet i en årrække) og variabel rente i visse banker. Den faste rente er den højeste og kan umiddelbart synes som den mest attraktive. Du skal dog være opmærksom på, at du så afskærer dig fra nogle væsentlige muligheder. Mange har pt. valgt at gå kontant, fordi obligationsrenten fortsat er lav og har kursrisiko, når/hvis renten stiger. Andre synes, som jeg, at aktie-markedet pt. er for usikkert qua finanskrisen eller andet.
Men hvad nu hvis (obligations-) renterne stiger, eller du igen synes at aktierne er attraktive, inden bindingen udløber. Så er du afskåret for at omdisponere dine midlers placering indtil bindingen udløber!! Det er derfor ikke altid den bedste løsning med binding, selv om du evt. kan opnå 0,5 % eller 0,75 % ekstra i rente.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil flytte mine pensionsordninger?
Næsten ingenting - kontakt din bank eller en uvildig rådgiver. De kan begge svare på alle dine spørgsmål og laver også alt papirarbejdet, hvis du ønsker at flytte dine pensionsopsparinger! Du kan jo evt. prøve banktorvets nye pensionsbørs - der får du sikkert et godt tilbud!
Er pensionsbørsen dyr?
Pensionsbørsen er gratis og de fleste pengeinstitutter tager ikke penge for at afgive en pensionskonto. Enkelte banker og de fleste pensionskasser beregner et gebyr for at overføre en pensionskonto. Mindre opsparinger under kr. 46.000 kan dog altid overføres uden gebyr!!
Kræves der et gebyr, er disse dog ofte små i forhold til pensionens størrelse! Kan man opnå væsentlig fordele og/eller højere rente, er omkostningerne hurtigt tjent hjem igen! Tjek evt. din banks gebyrfortegnelse (kan findes på nettet)! Her skal det stå, hvis der er tale om gebyr i dit pengeinstitut!
Personforsikringer tilknyttet pensionsopsparingen?
Her skal du være opmærksom. Tjek ALTID om du har nogle forsikringsdækninger tilknyttet din pensionsopsparing - f.eks. har mange tegnet livsforsikringer via deres pensionsopsparing! Har du også det, bør du altid kontrollere, om du kan tegne tilsvarende forsikringer og til samme pris i den nye bank!!
Er du stadig i tvivl - tag en snak med en uvildig rådgiver eller banken
Er du fortsat i tvivl kan du altid tage en snak med banken - enten den nuværende eller evt. en ny. Men du kan også vælge at kontakte en uvildig rådgiver, der kan rådgive dig uden at være part i sagen. Dette betaler sig ofte.
Sund økonomi til dig. Vind en iPad2
Tryk på Synes godt om og deltag i konkurrencen om en iPad2. Læs mere
