Det danske pensionssystem
Det danske pensionssystem er opdelt i tre elementer, kaldet søjler:
- Første søjle er den generelle, lovbestemte, skattefinansierede og basale pension, Folkepensionen
- Anden søjle er supplerende arbejdsmarkedspensionsordninger, der er baseret på individuel opsparing efter bestemmelser i kollektive overenskomster mellem lønmodtagernes organisationer og arbejdsgivernes organisationer eller enkeltvirksomheder
- Tredie søjle er supplerende individuelle pensionsordninger
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) kan siges at brede sig over både første og anden søjle, idet den er lovbestemt, men individuel og opsparingsbaseret.
Folkepensionen
Der er tre grundlæggende betingelser, for at en person kan få dansk pension:
- Personen skal have dansk indfødsret (statsborgerskab)
- Personen skal have fast bopæl i Danmark
- Personen skal have haft fast bopæl i Danmark i mindst 3 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år
Der er yderligere betingelser og undtagelser. Pensionen er baseret på et optjeningsprincip, og ret til fuld
folkepension er betinget af 40 års fast bopæl i Danmark mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.
Folkepension kan efter ansøgning udbetales til personer, der er fyldt 65 år, men folkepensionsalderen
er dog 67 år for personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999.
Folkepensionen, der består af grundbeløb og pensionstillæg, er skattepligtig. Grundbeløbet
er ens for alle, mens pensionstillæggets størrelse afhænger af, om pensionisten er enlig, gift eller samlevende.
Både grundbeløb og pensionstillæg er indkomstafhængige og bortfalder helt ved tilstrækkelig høj indkomst:
Pensionstillægget reduceres ved en høj (generel) indkomst, grundbeløbet reduceres ved personlig arbejdsindkomst.
Folkepensionister er ud over folkepensionen berettigede til en række supplerende ydelser: Højere boligstøtte,
varmehjælp, helbredstillæg og reduceret beskatning af ejerboliger. Siden 2003 er der tillige en supplerende pensionsydelse
(den såkaldte ældrecheck).
Førtidspensionen
Førtidspension kan søges til personer, der af eller anden grund ikke varigt kan forsørge sig selv. Førtidspension
udbetales til personer i alderen 18 til 67 år, enten grundet helbredsmæssige eller sociale årsager. For at kunne
få tilkendelse af helbredsbetinget førtidspension, skal erhvervsevnen varigt være nedsat med mindst halvdelen.
Under perioder med stor arbejdsløshed, har en række danske kommuner givet førtidspension til en gruppe yngre raske
langtidsledige, der ellers kun havde sociale problemer. Under perioder med arbejdskraftsmangel vil disse personer
derfor savnes i arbejdsstyrken.
Tidligere var der flere forskellige satser for førtidspension, men i 2003 kom en reform der gav alle den samme
ydelse, svarende til højeste dagpengesats. Procedurer og krav til at få tildelt førtidspension blev ligeledes
ændret.
Arbejdsmarkedspension
Arbejdsmarkedspensionsordninger er typisk en del af ansættelses forhold, – via overenskomst eller ansættelse aftaler
? og dækker i dag en meget stor del af det danske arbejdsmarked. For de fleste, der i dag starter på arbejdsmarkedet,
vil arbejdsmarkedspensionen formentlig komme til at udgøre langt den største del af den samlede pension.
Arbejdsmarkedspensionsordninger er kendetegnet ved at de ofte har et meget lavere administrationsbidrag end andre
pensionsordninger, – fordel ved store drift, standard produkter, ingen krav om udbytte til ejerne ? og kan derfor
udbetale en stører pension til den enkle modtager.
Individuel opsparing
I princippet kan personer individuelt spare op til pension af frie, beskattede midler. Mange ser imidlertid en fordel
i de skattebegunstigede pensionsordninger, hvor hovedprincippet er, at indkomst lægges til side, og beskatningen
heraf udskydes til pensionens udbetaling. Med konstante skattesatser er der for de fleste både en gevinst ved, at det
løbende afkast i en pensionsordning er lavt beskattet, og ved at indkomsten er lavere på pensioneringstidspunktet end
på opsparingstidspunktet, og skatten derved p.g.a. skattesystemets progression kan være lavere. Denne overvejelse kan
dog vise sig at være forkert, hvis fx skattesystemet ændres i retning af en højere beskatning af sådan indkomst, eller
hvis et samspil med folkepension, andre sociale ydelser og med egenbetaling gør, at den effektive beskatning af pensionen
bliver høj.
Den individuelle pensionsopsparing kan opdeles i
- opsparingsbaserede ordninger, hvor det beløb, der kommer til udbetaling er det individuelt opsparede med tillæg af forrentning,
og som derfor typisk ophører efter en vis årrække - livrenter, hvor et beløb udbetales så længe personen er i live
De opsparingsbaserede ordninger er dels kapitalpension, hvor et beløb kan komme til udbetaling på et enkelt tidspunkt, og
dels ratepension, hvor et beløb kommer til udbetaling over en fastlagt periode, typisk 10 år.
