
Har du styr på dine investeringer?
- og står din risiko mål med dine investeringers potentiale?
Dette er spørgsmål, som alle investorer jævnligt bør stille sig selv - uanset om der er tale om investeringer for "frie midler" eller pensionsmidler!
Få ved noget om risikoen ved deres investering
Mit nuværende arbejde som uvildig ekstern finansmægler, giver mig indblik i mange almindelige danskeres investeringer - det er rent faktisk skræmmende læsning. Alt for mange, følger ikke med i den finansielle udvikling og er rent faktisk ikke bekendt med den risiko, som deres investeringer indeholder.
Dette gælder især for dem, der har pensionen inden for en rækkevidde på 2-5 år.
Mange har deres pensionsmidler placeret i aktier og højrenteprodukter
Mange har ofte 40-50-60 % af deres pensionsmidler placeret i aktier og diverse højrenteprodukter. Samtidig har disse kun få procent i kontanter og resten i danske obligationer uden noget særligt potentiale!
Det er nu, du skal revurdere dine investeringer
Som verdenssituationen er lige nu, er det pt. højaktuelt at revurdere sine investeringer! Finanskrisen har nemlig bragt verden i uføre!
Tænk bare på de svage EURO-økonomier i Sydeuropa, for slet ikke at tale om Irland. Eller hvad med USA, hvor væksten skuffer, arbejdsløsheden er høj og seddel-pressen ruller. Ja rent faktisk er der ret mange mørke skyer i horisonten, som kan true den spirende vækst i de vestlige økonomier. En vækst som vi alle venter på!
"Vækst-lokomotivet" i Østen er også truet! Tænk bare på den højaktuelle situation i Nord- og Sydkorea, der kan udvikle sig til en ny Korea-krig med USA og Kina på hver sin side! Jeg anser ikke risikoen som særlig stor! Måske nogle få procent, men helt at afskrive risikoen tør jeg ikke!
Private investorer bør kun have en lille andel af aktier
Derfor mener jeg, at langt de fleste private investorer pt. kun bør have en ganske lille andel af aktier - hvis nogen overhovedet! Kun de mest risikovillige, der følger markederne tæt, bør have en overvægt af aktier i deres portefølje!
Virksomheds- og emerging markets-obligationer kommer jeg i samme klasse som aktierne. De er pt. for risikofyldte for de fleste ikke-professionelle investorer!
Rentesatserne stiger heller ikke lige foreløbig
Jeg tror heller ikke, at vi for alvor begynder at se stigende rentesatser de næste 1-2 år. Rent faktisk vil jeg ikke helt afskrive muligheden for, at renten på kort sigt kan falde lidt igen fra de nuværende niveauer.
Hvad så med Obligationer?
En 2-årig dansk statsobligation giver pt. ca. 1,17 % og en 10-årig ca. 2,83 %. Det kan man sammenligne med de højeste kontante rentesatser i danske banker, som ligger i niveauet 2,5 % - 3 % (uden binding) for henholdsvis frie midler og pensionsmidler.
Ja du læste rigtigt, du kan få mere i kontant rente på din pensionsopsparing, end du får for en 10-årig statsobligation. Og så undgår du samtidig kursrisikoen - det er da et let valg?
- eller realkreditobligationer?
Måske tænker du: "Men så kan jeg da bare købe 30-årige realkreditobligationer, som giver en effektiv rente på næsten 5 %?". Og ja, det kan du da godt! Men så har du også en stor kursrisiko, når og hvis renten begynder at stige om 1-2 år som tidligere beskrevet. Og så er der jo handels-, geninvesterings- (ved udtræk) samt depotomkostninger, der trækker pænt ned i regnestykket.
Kontakt din rådgiver og få tilpasset dine investeringer
Du bør hurtigst muligt tage kontakt til din bankrådgiver for at få dine investeringer tilpasset - hør f.eks. hvor meget din bank giver i kontant rente? Er du ikke tilfreds med svaret, er det måske på tide, at du kontakter en uafhængig rådgiver, der kan hjælpe dig med at vælge frit på alle hylder i de banker, der giver de højeste indlånsrenter!
Sund økonomi til dig. Vind en iPad2
Tryk på Synes godt om og deltag i konkurrencen om en iPad2. Læs mere
