Investeringsforening - fordele og ulemper
Investeringsforeninger - på godt og ondt
Mere end 850.000 danskere har placeret ca. 200 mia. kr. i investeringsforeninger. Er du allerede en af dem? Eller har din bank foreslået dig at blive det? Jeg vil i det følgende beskrive hvordan investeringsforeninger fungerer og fortælle dig om fordele og ulemper herved!
Hvordan virker investeringsforeningerne?
Som navnet indikerer, er det en forening af investorer, der er gået sammen om at investere i værdipapirer med en bestemt profil. Eksempelvis danske obligationer, aktier i Kina eller udenlandske erhvervsobligationer. Investorerne "finder" hinanden gennem deres bank. Investor får investeringsbeviser der svarer til værdien af det investerede beløb. Værdien på beviset udregnes ud fra værdien af alle de værdipapirer den bestemte forening har købt. Når værdipapirerne i foreningen stiger og falder, vil værdien/kursen på beviset følge samme udvikling.
Rent skattemæssigt vil du som investor være stillet på samme måde som hvis du selv havde købt de samme værdipapirer - Såfremt du køber udbyttebetalende beviser. Det er vigtigt du sætter dig en i skatten inden du køber og sælger beviserne.
Hvorfor foreslår banken ofte at investere i investeringsforeninger?
Banken har en pligt til at tilbyde kunderne det bedste alternativ, og det er efter deres mening ofte investeringsforeningsbeviser. Der er fordele ved at investere på denne måde (se fordele), men der er bestemt også ulemper. Når banken er bedst til at fortælle om fordelene, kan det hænge sammen med at bankerne har en fortjeneste på "salget" af beviserne. Banken er også ofte medejer af de selskaber, der administrer foreningens midler. Eksempelvis er Danske Invest en del af Danske bank koncernen, Nordea Invest af Nordea koncernen og Bankinvest er ejet af mange af landets mindre pengeinstitutter.
Banken får en tegningsprovision fra investeringsforeningen når de sælger nye investeringer, og de får også en løbende provision på baggrund af, hvor store investeringer deres kunder har i foreningen. Når selskaberne bag investeringsforeninger laver overskud, påvirker det også bankernes egne regnskaber positivt. Denne indtjening til banken betales af investorerne via administrationsomkostninger og tillæg på kursen når der købes beviser.
Ulemper ved investeringsforeninger
Før nævnte administrationsomkostning er en af de væsentligste ulemper ved at investere gennem investeringsforeninger. Omkostninger varierer, men ligger typisk mellem 0,5 % - 1,75 %. Det betyder at hvis du har investeret kr. 100.000 i en investeringsforening, kan du forvente at betale mellem kr. 500 og kr. 1.750 om året, hver eneste år du har investeringen. Det er uanset om foreningen giver et positivt eller negativt afkast til dig. Du opdager ikke omkostningen, fordi den opkræves som en del af kursudviklingen, de fleste investorer ved ikke hvad de betaler - gør du?
En anden ulempe er den manglende indflydelse. Foreningen har et mandat beskrevet i vedtægterne, og kan handle som de vil indenfor det mandat (og selvfølgelig lovgivningen på området). De færreste investorer bliver præsenteret for foreningens vedtægter og ved derfor ikke hvad de rent faktisk invester i. Et eksempel er afdelingen "Sparinvest europæiske finansielle aktier", ud fra navnet vil de fleste tro de investerer i banker over hele Europa, men faktisk er 78 % af aktierne placeret i danske banker, hvoraf mange af bankerne er medejere af Sparinvest! Derudover kan halvdelen af aktierne investeres i andet end bankaktier hvis det menes værende en bedre strategi - det mente de dog ikke under finanskrisen.
Fordele ved investeringsforeninger
Investeringsforeningerne har nogle gode egenskaber. Du får adgang til en god spredning i forskellige værdipapirer selv for små beløb. Det er forholdsvist nemt at administrere, altså ikke så mange handler og udbyttebetalinger i løbet af året. Du kan altså spare lidt tid. Du kan også være heldig at "ramme" en investeringsforening, der klarer sig bedre end markedet generelt ? Det er dog sjældent at det lykkedes for dem at slå markedet i længere perioder, og hvis de gør, er det ved at tage en højere risiko. Der er "no free lunch" på værdipapirmarkedet. Og de skal jo klare sig så meget bedre at deres omkostninger også dækkes, hvilket gør et bedre resultat på sigt endnu mere usandsynligt.
Konklusion omkring investeringsforeninger
Der er nogle situationer, hvor en investeringsforening er det rigtige valg, men hvis en bank udelukkende foreslår investeringsforeninger ? er det til dels for nemhedens og indtjenings skyld. Især på områder som danske obligationer og aktier er det svært at retfærdiggøre brugen af investeringsforeninger, medmindre det er meget små beløb der investeres. Har du en forkærlighed for en bestemt region eller branche kan det være en god ide at bruge investeringsforeninger.
Er du i tvivl om investeringsforeninger er det rigtige for dig bør du rådføre dig med ekspert, hvis indtjening ikke er afhængig af dit valg.
Har du en solid og god privatøkonomi?
