Du er her: Forsiden » Artikler » Forårspakken og dine pensionsindbetalinger
forårspakke,pensionsindbetaling,kapitalindkomst,pension,topskat

Forårspakken og dine pensionsindbetalinger

Dine pensionsindbetalinger og forårspakken

Der er snart forår i luften, så brug tiden indendørs nu og undersøg hvordan dine pensionsindbetalinger passer ind i Forårspakken. Foråspakken gør det specielt vigtigt at modtage pensionsrådgivning.

Trods finanskrise er det mere vigtigt end nogensinde før, at optimere sine økonomiske forhold især på pensionsopsparingen samt gældsplejen.

Bundskat, mellemskat og topskat

Den 1. marts 2009 blev Forårspakken vedtaget af Regeringen og Dansk Folkeparti. Det blev vedtaget, at bundskatten nedsættes med 1,5 %, mellemskatten bortfalder permanent (mellemskattegrænsen er i 2009 sat op til topskattegrænsen) Topskattegrænsen hæves til 390.000 kr. i 2010.

Hvad skal man så gøre i 2009

De personer/ægtepar som har en indkomst samt positiv kapitalindkomst over 694.400 kr. efter 8% AM-Bidrag bør:

  • Indbetale det beløb der ligger over de 694.400 kr. (i 2009) på ratepensionsordning, hvis det økonomisk er muligt.

Fordelen er, at det er sidst år hvor man på ratepension kan indbetale mere end 100.000 kr. og med en fradragsværdi på 59%.

De personer/ægtepar som har en indkomst samt positiv kapitalindkomst under 694.400 kr. efter 8% AM-bidrag bør undersøge

  • om de indsætter deres pensionsopsparing på den rigtige ordning.

Den rigtige ordning kan være individuel, idet det for nogen kan være væsentlig at opnå en skattebesparelse og for andre kan det være vigtigt at få pengene som en engangssum.

Nedbring din gæld i årene fremover

Alle skal være opmærksomme på, at det kan være en rigtig god ide at nedbringe gæld i såvel 2009 som årene fremover. I 2012 - 2019 nedtrappes rentefradragsværdien fra 33 % til 25 % for den del af renteudgifterne som overstiger 50.000 kr. pr. person. Gældspleje kan derfor være lige så vigtigt i de næste par år som indbetaling på pension.

Hvad gør man i 2010

De personer/ægtepar som har en indkomst + positiv kapitalindkomst over 780.000 kr. efter 8% AM-Bidrag kan maksimal indbetale 100.000 kr. årligt på en ratepension pr. person. Det kan betyde, at man derfor også skal indbetale et beløb på livrente eller anden form for opsparing eksempelvis i fast ejendom.

De personer/ægtepar som har en indkomst + positiv kapitalindkomst under 780.000 kr. efter 8% AM-bidrag skal stadigvæk spare op enten i form af pensionsopsparingen eller eventuel investering i fast ejendom. Endvidere skal de fortsat gældspleje ligesom alle andre for at sikre at de ikke bliver ramt i 2012-2019 når skattefradragsværdien sænkes for renteudgifter over 50.000 kr.

Forskellen mellem Kapitalpension, Ratepension og Livrente

Livrente Ratepension Kapitalpension
Skattekode 1 2 3
Oprettelse Ingen begrænsninger Inden 60 år* Inden 60 år*
Hvor Pensionsselskab Pensionsselskab +
pengeinstitut
Pensionsselskab +
pengeinstitut
Indbetaling Ubegrænset Ubegrænset (2009)
100.000 i 2010
46.000 (2009)
Maksimal fradrag 59,00 % (2009)
51,50 % (2010)
59,00 % (2009)
51,50 % (2010)
39,00 % (2009)
37,50 % (2010)
Afkastskat 15% pal-skat ** 15% pal-skat ** 15% pal-skat **
Beskatning ved
udbetaling
Indkomstskat Indkomstskat 40 % afgift
Udbetalingsform Løbende over min. 10 år Løbende mellem 10 og 25 år Engangsbeløb hel eller delvis

*) Personer født før 1/1-1959 har pensionstidspunkt ved 60 år. Hvorimod personer født efter har ved 62 år.
**) Pal-skat er pensionsafkastskat

Om forfatteren & eksperten

Rådgiver Susanne  Arvad

Susanne Arvad

Uvildig rådgiver

www.arvad-finanshus.dk

Bliv ringet op

Susanne tilbyder uvildig og uafhængig økonomisk rådgivning.

Ring mig op

Kommentarer

Skriv en kommentar

Log ind eller opret en konto for at deltage i debatten.

    • Du skriver til alle

Sund økonomi til dig. Vind en iPad2

iPad2

Tryk på Synes godt om og deltag i konkurrencen om en iPad2. Læs mere

Susanne  Arvad

Susanne Arvad

Uvildig rådgiver
Hjemmeside - Profil

www.arvad-finanshus.dk

Bliv ringet op

Susanne tilbyder uvildig og uafhængig økonomisk rådgivning.

Ring mig op

Sund økonomi til dig. Vind en iPad2

iPad2

Tryk på Synes godt om og deltag i konkurrencen om en iPad2. Læs mere

Sidste 14 dages højeste indlånsrente

3,75%

rente

Populære værktøjer

Økonomisk overskud?

Er du i RKI/Ribers?

Få en sund økonomi

Få servicemail

Tilmeld dig og få den bedste privatøkonomi