Hvornår kan det bedst betale sig at gå på efterløn?

Jeg får mange spørgsmål vedrørende efterløn. De handler mest om, hvornår det bedst kan betale sig at starte på sin efterløn – Jeg forstår godt mange er i tvivl, for reglerne på området er omfattende. Derfor gennemgår jeg en række muligheder, som forhåbentligt gør dig klogere på, hvornår du skal gå på efterløn.

Efterlønsmulighederne

Ift. hvornår du kan gå på efterløn, er der tre scenarier at vælge imellem (efterlønsalderen her, er under forudsætning af, at du er født før 1959)

  1. Gå på efterløn tidligst muligt – 60 år
  2. Overholde 2-årsreglen, min. 3.120 arbejdstimer i de to år – 62 år
  3. Fortsætte efter 2-årsreglen og modtage en skattefri præmie på maksimalt kr. 135.720 – 65 år

Reglerne er skruet sådan sammen, at der er incitament til at blive længst muligt på arbejdsmarkedet.

Gennemgang af efterlønsreglerne

Her gennemgås reglerne for de tre muligheder.

1) Efterløn som 60-årig
Du modtager 91 % af dagpengesatsen i efterløn = 171.600 (2009-tal). Alle dine pensionsopsparinger bliver modregnet i din efterløn. Uanset om det er dig selv eller arbejdsgiver, der har indbetalt på opsparingen, og uanset om de bliver udbetalt eller ej.

Eksempel på modregning af efterløn:

Pensionstype

60-års værdi

Modregning

Privat kapitalpension 300.000 15.000
Arbejdsgiver ratepension 700.000 35.000
Bundfradrag (2009-tal) -13.000
I alt 37.000
60 % modregning i efterløn 37.000 x 60 % 22.200
Arbejdsgiver livrente (udbetaling startet) Årlig udbetaling: 50.000 x 50 % 25.000
Efterløn efter modregning 171.000 – (22.200+25.000) 124.400

 

2) Efterløn som 62-årig
Du modtager efterløn svarende til fuld dagpengesats = 188.500 (2009-tal) Egne pensionsordninger bliver ikke modregnet. Arbejdsgiverpension med løbende udbetaling bliver modregnet, såfremt de udbetales i efterlønsperioden (lidt højere modregning end i pkt. 1). Livrenten vil være højere, da du har sagt nej til to års udbetaling.

Eksempel

Pensionstype

60-års værdi

Modregning

Privat kapitalpension 300.000 0
Arbejdsgiver ratepension 700.000 0
Bundfradrag (2009-tal) -13.000
I alt 0
60 % modregning i efterløn 0 x 60 % 0
Arbejdsgiver livrente (udbetaling startet) Årlig udbetaling: 60.000 x 55 % 33.000
Efterløn efter modregning 188.500 – 33.000 155.500

 

3) Bliver du ved med at arbejde til du er 65 år
så får du ingen efterløn, ingen modregning, men i stedet får du en skattefri præmie på 135.720. Præmien opgøres kvartalsvis. Det betyder du godt kan stoppe som 63 eller 64-årig og dermed få en del af præmien og stadig få noget efterløn. Modregning ligesom i pkt. 2. Igen vil livrenten stige i udbetaling, da det bliver en kortere periode.

Hvad betyder det i kroner og ører?

Lad os se på hvad der kommer ud af det i de enkelte tilfælde i perioden 60 – 65 år. Jeg forudsætter en arbejdsindkomst på 350.000 om året.

Før skat Efter skat Forskel i fht 60-årig
1) Efterløn 5 x 124.400 = 622.000
Livrente 5 x 50.000 = 250.000
I alt = 872.000 = 523.200
2) Arbejdsindkomst 2 x 350.000 = 700.000
Efterløn 3 x 155.500 = 466.500
Livrente 3 x 60.000 = 180.000
I alt = 1.346.500 = 772.900 = 249.700
3) Arbejdsindkomst 5 x 350.000 = 1.750.000
Skattefri præmie, før skat = 246.750
I alt = 1.996.750 = 1.098.220 = 575.020

Økonomisk incitament til at blive på arbejdsmarkedet

Der er ingen tvivl om at der er et økonomisk incitament til at blive på arbejdsmarkedet, og dermed vente med at gå på efterløn. Et andet og meget vigtigere spørgsmål er, hvad er det du gerne vil? Det kan være at du har det økonomiske råderum til at stoppe som 60-årig, og stadig få den pensionstilværelse du ønsker.

Som nævnt er pension og efterlønsreglerne et komplekst område, og det er altid en god ide at få en kompetent rådgiver til at lave en konkret vurdering af dine pensionsforhold i forhold til dine behov, som du kan se i eksemplet, kan der være mange penge på spil. Sammen kan du og rådgiveren vurdere, hvornår det vil være bedst for dig at gå på efterløn eller måske finde frem til, at du ikke skal modtage efterløn.