Du er her: Forsiden » Artikler » Om andelskassen
andelskasse

Om andelkasserne - og tanken bag

Andelskasse

En andelskasse er et pengeinstitut i lighed med en bank og en sparekasse. Oprindeligt var andelskasserne underlagt en række begrænsninger i forhold til banker, og kunne i princippet kun tilbyde lån til sine andelshavere. I dag er andelskasserne underlagt bank- og sparekasseloven og kan tilbyde sine kunder det samme som banker og sparekasser kan. Derfor er det især ejerstrukturen, der i dag adskiller en andelskasse fra et andet pengeinstitut.

Andelskassens overskud bruges på kunderne

Som navnet indikerer udspringer andelskassen af andelsbevægelsen. Og i dag er kunderne stadig andelshavere og ejer på den måde andelskasse ud fra princippet om "én mand, én stemme." Andelshaverne får ikke udbetalt udbytte, som aktionærer eksempelvis gør, da det er tanken, at overskud skal bruges til at konsolidere pengeinstituttet og give kunderne attraktive vilkår.

Sammenslutningen Danske Andelskasser

En række jyske og fynske andelskasser er samlet i Sammenslutningen Danske Andelskasser, men der findes også flere selvstændige andelskasser, som for eksempel Københavns Andelskasse, Frørup Andelskasse, Faster Andelskasse og Morsø Andelskasse. Der findes endvidere J.A.K. Andelskasser, der i koncept og historie adskiller sig en del fra de traditionelle andelskasser.

J.A.K. andelskasserne

J.A.K. andelskasserne er selvstændige pengeinstitutter under Landsforeningen J.A.K. Andelskasserne drives ud fra andelshaverkonceptet, og deres primære aktivitet er rentefrie indlån, der giver mulighed for rentefrie udlån - dog skal der betales for den nødvendige administration.

Et samarbejde med Folkesparekassen betyder, at J.A.K. andelskasserne kan tilbyde sine andelshavere stort set det samme som normale pengeinstitutter. Hvilke tilbud, den enkelte J.A.K. andelskasse har, afgør den selv.

Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi

Sund økonomi til dig. Vind en iPad2

iPad2

Tryk på Synes godt om og deltag i konkurrencen om en iPad2. Læs mere

Sund økonomi til dig. Vind en iPad2

iPad2

Tryk på Synes godt om og deltag i konkurrencen om en iPad2. Læs mere

Sidste 14 dages højeste indlånsrente

4,25%

rente

Få servicemail

Tilmeld dig og få den bedste privatøkonomi